MEDIEHAVEN I FRIHUSET

Jeg har et par gange været på TV i anledning af, at jeg ikke kan holde min mund, hverken på skrift eller i levende live. Det var TV2, der kontaktede mig, og derfor har jeg været på besøg i Frihuset. Har I lyst til at kigge med ind i en mediehave?

 TEKST & FOTO: MARIANNE

Det var en dag i sensommeren, og der var travlhed i Frihuset allerede fra morgenstunden. Jeg kom tidligt, da jeg gerne ville nå at hvile, inden jeg skulle på. Det fik jeg heldigvis gjort, men når der laves TV, er der altid mange pauser, så jeg fik heldigvis også sneget mig rundt og foreviget en god del af haven.

Det er en almindelig gammel landejendom beliggende ét af de allersmukkeste steder på Sjælland. Ejendommen er blevet restaureret og bærer præg af, at der er mange projekter i gang konstant. Jeg kan straks genkende det, som jeg går rundt og iagttager her, for når man laver HAVEFOLKET er ens egen have som regel også fyldt med hele og halve projekter fra fotomontager, stylinger og sådanne ting. Men mit grundlæggende indtryk er, at dette er en have, som er rigtig rar at være i, og det er også derfor, vi her ser lidt mere til den.

Da jeg yderst sjældent ser TV, kan jeg desværre ikke referere til diverse programmer, hvor dette og hint er blevet konstrueret og fortalt om, men det har jeg valgt at lade være en slags fordel. Jeg ser tingene med nye øjne, og I læsere skal være helt fri og meget velkomne til at kommentere, hvis der er ting, som I kan huske, I har set blive til på TV.

Første kig er ind i drivhuset, som er hjemmegjort. Det er en trækonstruktion, og det gør, at det får et utroligt rustikt og hyggeligt udseende. Det er så viseligt indrettet, at der er en dør i begge ender, så der kan luftes godt ud. Jeg bemærkede ikke om der var vinduer i taget, men det tror jeg faktisk ikke der er, hvorfor det er godt med de døre.

Drivhuset var spækket med tomater, basilikum og andre urter, og der var vældig frodigt. Som du vil lægge mærke til i denne reportage, står der trillebøre alle vegne og det har to forklaringer. Dels var Anja og hendes praktikant i fuld gang, da jeg gik rundt, dels var der mere end en bør. Desuden var haveslangen også godt i brug, så den ligger også alle mulige steder i billederne.

Drivhuset har et lille hegn for indgangene, og jeg gætter på, at det er fordi Frihusets høns ikke skal gå ind og mæske sig med drivhusguf. De gokkede i øvrigt også rundt halvdovne, store og tunge. Jeg fandt hanen, som desværre led af loppernes bid, i rosenbedet, og to af damerne var under en busk, hvor de nød sensommersolen.

I gården er der også pyntet op med en krukkehave, og det er tydeligt, at planterne har det godt i læ og sol. En af dem var sølvsalvie, som jeg må ae, hver eneste gang jeg ser den. Det er virkelig en bamseplante, som jeg i øvrigt tror at børn også vil finde skøn.

UDSIGTER
Den udsigt, de har i Frihuset er – ja, undskyld det lidt voluminøse sprogbrug – men den er altså uforlignelig. Det er ligegyldigt om det er sol, tåge, sne, regn, blæst, om det er morgen, middag eller aften, udsigten hele vejen omkring haven er med til, at alle tanker bare blidt daler ned, hvor de hører hjemme og ens åndedrag falder fuldstændigt til ro.

Med fjorden til den ene side og det bakkede morænelandskab fra første istid til den anden, føler man lidt, at der nok altid har set sådan her ud. Ja, med undtagelse af de efterladenskaber og kultiveringer, som det moderne menneske har efterladt sig.

Og det er dem, vi skal se på, så lad os det. Georginebedet fx, er lavet som man gør det på landet – som et fritstående bed uden andet end georginer. Det har en helt ekseptionel virkning, og jeg bliver pludselig fristet til at efterligne det til næste år i stedet for at fylde ud i de bede derhjemme, som alligevel allerede er vokset så godt til, at der ikke er plads.

Det er i øvrigt ret specielt at tage billeder der, opdager jeg. Der er ingen baggrunde på mange af billederne – ja, eller det er der naturligvis, men det er den himmelblå, der danner baggrund, og derfor får man fornemmelsen af, at haven står som en kulisse. Sikkert ikke det, der var hensigten med placeringen, men fotograferne kravler jo heller ikke rundt på jorden, når de filmer, lige som jeg gjorde.

I Frihusets have er der også et grøntsags- og urtebed. Det er vældigt godt spækket med fede rækker af persille, græskar, majs, asparges osv, og der var også bede, der var blevet tømt. Jordbær var på vej i jorden, og et andet bed var praktikanten i gang med at tømme for rødder.

I Frihusets have er der også dyr, naturligvis, foruden de bistader, vi så først i artiklen. De er beboet af flittige bier, og foruden de høns, som mageligt og veltilpasse lister rundt derude i bedene, er der grise. De er så glade, så glade og meget snakkesalige. De mosler rundt tidligt på dagen, og ligger og dvasker hen ad eftermiddagen i deres dertil indrettede hus. Grisene bor på en mark ved siden af en lille sti, som er skjult af frugttræer. Stien, som man kan passere for at komme uset fra forsiden af huset til bagsiden, uden at gå i vejen for fotografer og lydmænd mv. Smart, synes jeg.

INSEKTBOET
Mit ærinde i Frihuset var at fortælle om, hvordan man laver et insektbo. Jeg aner ikke overvældende meget om insekter, men det skal da ikke forhindre mig i at fortælle om, hvordan man laver sådan et monstrum. Hjemmefra havde jeg en del “diverse”, som ellers skulle være smidt ud og det var egentlig pointen, som jeg så altså glemte at sige. Men pyt, vi fik lavet udsendelsen (som var direkte, og som vi desværre ikke kan lægge link til, fordi TV2 jo er en kommerciel kanal), og dér fortalte jeg også om et insektbo i mindre, og langt mere dekorativ udgave, som kan anvendes alle vegne – også på altaner. Det kan du se her.

Det blev ganske fint, det store insektbo, og det gjorde det lille også. Bemærk, at farverne (som helt tilfældigt var dem, værten Thomas Uhrskov kunne finde, da jeg afviste hans forslag om sort/hvid maling) står til trillebøren. Ja, og så er det at spørgsmålet melder sig om, hvorfor i alverden producenterne laver disse haveredskaber og havetilbehør i skrigende og grimme farver. Sandsynligvis fordi de skal kunne findes igen, men man skal da være endnu mere forvirret end mig, hvis man ikke ved, hvor man har stillet trillebøren. Eller også skal man bare have mange – som i Frihuset.

Vi kommer rigtigt gerne til Frihuset en anden gang, og fortæller om alverdens idéer og livsstilsprojekter til livet i haven.