Efteråret banker på og lige nu er den gamle have på sit allerhøjeste. Det skyldes at alting har været op til tre uger forsinket og derfor er det “højsommer” nu i bedene. Men det varer kun kort. Derfor skal du nyde ekstra meget denne gang, for på søndag lukker haven for at gøre klar til et efterår fuld af monstre, græskarlygter og andet gøgl.

TEKST & FOTO:  MARIANNE

Vi skal til at lukke sommersæsonen for denne gang og gartnerstaben og alle andre ledige hænder i Tivoli skal til at lukke så de kan klargøre til tre intense uger med halloween. Derfor tager HAVEFOLKET afsked med sommeren ved at dvæle lidt ekstra ved enkelte finurlige ting, som har krævet vores opmærksomhed. Og dem er der nogle stykker af. Vi tager en selektiv tur rundt i haven. Kom med.

Parterrehaven er jo alle blomsterelskeres favoritsted i Tivoli. Det er sådan en nydelse at sætte sig på en bænk og iagttage mennesker. Min opmærksomhed falder på deres begejstring for planterne, bedene, både detaljerne i haven og helheden – oplevelsen og naturligvis selve stemningen som sådan.

Og der er jo også rigtigt meget at dvæle ved. Særligt i sensommeren kommer alt ligesom til sin ret.

Langs Tivolisøen er der som altid vidunderligt. En oase af frodighed indrammet af hængepilene. Efter min beregning er det nu tre år siden, de blev stynet sidst, og det betyder så, at de skal de klippes ned igen til vinter, så de skyder igen med frisk løv i den kommende sæson.

Slangebedet er så fint. Agastachernes (også kaldet indianermynte) blegblå fortættede tuer står ranke mellem alle de langbenede dahliaer, solhatte, græsser, chokoladecosmos og tobakker. Ikke alene er det jo en glimrende te-urt, den er også noget så trendy lakridsagtig i sine duft- og smagsnoter. Og i flok er den fabelagtig!

Visse steder i Tivoli hersker der også en vis stramhed. Her finder du formklippede buksbom, kæmpe tuer med duehoved og dahliaer (georginer) i massevis.

Et sted, jeg virkelig også godt kan lide er bag boblespringvandene. Dér, hvor Restaurant Nimb slår sine folder. Jeg har faktisk aldrig spist der, men de udendørs arealer er så tiltrækkende og samtidig hyggelige. Dansk med dansk på med et elegant og tyveragtigt køligt tilsnit med det langbenede, hvide havemøblement og de lange ranker af blåregn slyngende hen over de hvide gesimser og balustre. Det har internationalt niveau, det her!

Vi tusser videre og skuer ud over plænen, hvor der altid hersker sådan en lazy atmosfære. På vejen stopper jeg op og dvæler ekstra længe ved den vidunderlige skærmplante, som man kan møde alle vegne i bedene derinde: Selinum. Uh, en skat, den er. Det filigranagtige løv er forrygende!

Der er også andre yndlinge: Montbretiaen her er da bedårende. Skal lige have vristet navnet fra Tom Knudsen, Tivolis chefgartner. Jeg lover at skrive det her i kommentarerne i artiklen.

Nøkketunge, som I jo har kunnet følge min begejstring for gennem de forgangne måneder, er nu i blomst. Den blomst er jeg nu ikke ret vild med – men i flok  med solbruden som flammende baggrund er dens spektakulære fremtræden jo indlysende. Får jeg en gang min landbohave, så er den altså selvskreven!

 

Sidst så vi jo også på tomater, auberginer, pilefletstativer og en hel masse urter. Dem ser man egentlig bedre her på langdistancen. Jeg synes nu der er blevet spist af de tomater, men alt andet ville måske også være for meget at ønske, når de hænger i “rapsehøjde”. Så håber jeg altså bare, at det ikke er noget, der breder sig derinde, for der vokser jo altså også (i andre bede) vældigt giftige planter. Bare sådan lige for at vi sikrer os, at forældre er vagtsomme – eller i hvert fald opmærksomme. Den allerbedste løsning er, at børn (og voksne) lærer, at man aldrig skal putte noget i munden, man ikke er sikker på hvad er.

Vi var også ved de tre store springvand i midten af haven mellem plænen og koncertsalen. Sidst så vi på Oasen ved tehuset Chaplon. Denne gang får jeg øje på en gartner, der er i gang med at vande nogle af alle opsatserne. Hold nu op – jeg må sætte mig. Pludselig går det faktisk op for mig, hvor mange planter, opsatser, bede og krukker, der er at holde styr på.

 

Men alt har en ende. Også sommeren i Tivoli. Hvis du lige vil nå det inden de lukker for at klargøre efterårssæsonen, så skynd dig. Der er lukket mellem den 20. september og 9. oktober. Dér skal hele haven forvandles, så travlhed er ikke ordet!