Flere og flere haveejere bygger udekøkken og loungeområder. I dag skal I møde Eira, der er den ene del af Cattis & Eiras Trädgårdsdesign. Eira har bygget et ret gennemført område i sin have, der rummer masser af gode løsninger. Hør her om designet.
TEKST & FOTO: EIRA, INSTAGRAM: CATTISOCHEIRA
De grønne vægge rundt om området beskytter for vinden og gør det endnu mere hyggeligt. Sofaen har min mand selv bygget, og jeg har lavet siddehynder af solsengsmadrasser fra IKEA. Vi tilpassede siddefladen på sofaen efter dem.
Når børnene kommer hjem fra skole, går de altid herud og slår sig ned med iPads eller laver lektierne. Pergolaen er helt enkelt noget af det bedste, vi har bygget i vores have.
Vores ude-opholdsrum er stort, og det er da også inddelt i forskellige områder. Vi har ladet planterne bestemme opholdesrummenes form netop for at undgå at få een stor plads. Vi har fx en dam mellem udekøkkenet og pergolaen, så når man går ud til sofagruppen, passerer man rislende vand og kan kigge på fiskene for en stund. Det er så beroligende, at man snart glemmer al stress og alt det, man skal have gjort.
Espaliererne med klatreplanter hjælper til med at skabe rumfornemmelse, og det er nemt på den måde hurtigt at gøre sin udeplads hyggeligere og mere indbydende.
Det store spisebord har min mand bygget i lærk, og det giver plads til mange gæster. Lærk ældes smukt og får et sølvagtigt udseende.


På væggen bag køkkenet vokser klematis ‘Summer Snow’. Det er en taknemmelig og hurtigtvoksende klematis, som er god, hvis man vil have dækket en stor flade. Barstolene er beregnet til udemiljøer, og de står ude året rundt (faktisk står alle møblerne ude hele året). Krydderurtetrappen gør det enkelt at komme til krydderierne, når man laver mad. Men vi har også en stor køkkenhaven, hvor vi let kan hente ingredienser til middagen.
Du kan se og læse meget mere om Eira, hendes egen have samt hendes arbejde med havedesign på instagramprofilen Cattisocheira eller på hjemmesiden.



Læg en kommentar