I september 2014 købte jeg en kolonihave på 400 m2 i Gladsaxe nord for København. På grunden stod et gammelt hus, som var i så dårlig stand, at det ikke gav mening at bygge videre på det. Huset blev fjernet, og der blev anlagt kloak og helårsvand. Eneste beplantning på daværende tidspunkt var et æbletræ, en halv rododendron og en udpint syren.
TEKST & FOTO: BONNIE HALL
Der skulle mere end almindelig god fantasi til at forestille sig et frodigt paradis. Specielt den ældste af mine drenge syntes da også, at jeg var den mest skøre mor i hans klasse. Mens han sad i en stol i et hjørne af haven med en bog, gik den yngste og jeg i gang med at ordne haven. Der var ufatteligt mange sten og glasskår på grunden – og meget andet at tage sig til.
Den ene haveplan efter den anden blev tegnet hen over vinteren. Som udgangspunkt ville jeg gerne anlægge haven, så den var godt skærmet af fra vejen. Det skulle være muligt at få et smugkig ind i haven, men heller ikke mere. Der blev derfor etableret en parkeringsplads med kastaniehegn ud mod vejen. Op ad hegnet skulle der plantes en masse klatreplanter: klatreroser, stedsegrøn kaprifolie, klematis mv. Herudover byggede jeg et skur, som også blev placeret ud mod vejen, hvilket tilsammen gav god afskærmning. Senere på året kom en færdig ligusterhæk, og jeg byggede en ny havelåge, der var højere.
Drivhuset er sat på en sokkel af lecablokke, der er gravet 50 cm. ned i jorden med et par rækker mursten muret ovenpå. Oprindeligt havde jeg gravet ud i midten af drivhusgulvet og bygget et rum under jordniveau af lecablokkene, som jeg også brugte til at inddele bedet.
Grunden viste sig imidlertid at være rimelig fugtig om vinteren, og der kom vand i krybben. Altså ikke et optimalt sted til vinteropbevaring af mine dahlia-knolde.
I vinteren 2015 begyndte jeg på anlægget af selve haven. Første vinter havde vist, at haven er forholdsvis våd i vinterhalvåret. Bede og stier blev derfor anlagt oven på det eksisterende niveau. Med brædder styret af stålstænger definerede jeg stiernes placering ud fra mine normale færdselsveje. Stierne blev i første omgang fyldt op med stabilgrus, der blev vibreret, hvorefter der blev lagt stenmel ovenpå. Bedene blev gravet igennem og græstørvene vendt med toppen nedad, hvorefter der kom et jordlag yderligere på. Det var lidt et forsøg, men det har vist sig at være udmærket. Når jeg efterfølgende er stødt på græs ved plantning, har jeg bare fjernet det og tilført kojord. Stenmelet viste sig at give et mere formelt look end det, jeg gik efter, så der blev lagt et lag med sti-grus ovenpå. Nu var de grundlæggende rammer i forhaven på plads. Jeg ventede på at få sat en tilbygning på østsiden af huset, så i første omgang sprang jeg denne del af haven over. I stedet gik jeg i gang med at plante bedene til. Der skal meget til, når man starter på bar bund.
I april 2016 så haven sådan ud. Jeg vil gerne have den uformelle havestil, hvor roser blander sig med buske, stauder og sommerblomster. Sommerblomster er en skøn ting, når man venter på, at en hel have skal vokse til. Der er plantet 39 forskellige roser, primært engelske roser, men også en del historiske. Jeg planter ikke store grupper af roser eller stauder sammen, da jeg gerne vil have et mere uformelt og vildt look. Roser, stauder og sommerblomster skal væve sig ind i hinanden. Herudover planter jeg tone i tone. Gul, rød og orange er forbudt i min have.
Da den grundlæggende struktur på haven var på plads, og bedene så småt fyldt ud, stod det klart, at grusstier i det hele taget ikke er mig. Det gav et parkagtigt look, og ikke det rigtige kolonihavelook, som jeg gik efter. Grusstier fungerer fantastisk i store haver og i haver, hvor der kommer mange besøgende. Jeg overgav mig til græsgange. Der blev lagt rullegræs af en type, der bliver brugt til fodboldbaner. Det har givet den blødhed, som manglede før.
Som nævnt ovenfor blev magnoliaen fra bedet foran huset flyttet. Den fik plads mellem terrassen og drivhuset og vil med tiden danne en god afskærmning. Igen handler det om at have nogle få lange kig og flere små rum, der er mere eller mindre afgrænset, til at bryde det åbne rum.
Du kan læse meget mere om Bonnie og hendes haveliv på bloggen ‘Projektkolonihave’ som du finder lige her. Eller på Bonnies nye hjemmeside: Gardeningbyhall.dk
Flot! Jeg bliver helt forpustet selvom du får hele processen til at lyde legende let:-) Men du har knoklet det tror jeg på. Hvor må det være dejligt for dig nu – lige før en sæson hvor du i stor grad kan nyde frem for knokleriet.
Det var godt du i sidste ende valgte græsset, selvom planterne med tiden vil bløde synet af grusstierne – jeg kan godt lide græs;)
Jeg bor jo lige i nærheden og er nysgerrig om du holder åben have, for jeg vil så gerne se det i virkeligheden. Super godt gået – også at du har vist din ældste søn at bar jord kan blive den skønneste grønne plet.
Kære Lisbeth,
Tusind tak for din fantastisk søde kommentar. Jeg er ikke så god til at nyde og bare slappe af, men jeg vil virkelig prøve at tage mig tiden til det i denne sæson. Jeg har flere planer i ærmet, men kadencen kan godt sættes lidt ned. Jeg holder ikke åben have, dels fordi min have er så lille – og dels fordi den jo stadig kun er en baby, der skal vokse til. Men hvis du sender mig en besked via min hjemmeside Gardeningbyhall.dk i løbet af forsommeren, så er du meget velkommen til at komme forbi.
Mange hilsner
Bonnie
Imponerende hvad du har nået på den korte tid. Jeg er vild med den frodige stil indenfor de forholdsvis stramme rammer.
Tusind tak, Dorthe. Min ex kalder mig for en "kystbane-hippie", da jeg godt kan lide, at ting ser tilfældige ud, selvom de i virkeligheden er nøje planlagt. Så godt set – jeg vil nemlig gerne kombinere det stramme (kontrolleret) med det skødesløse og hyggelige. Jeg har fx. lavet en fast aftale med mig selv om, at jeg ikke må luge for meget – og slet ikke med mindre jeg VED, at det er ukrudt. Jeg elsker nemlig selv de haver, hvor der er lidt uorden.
Mange hilsner
Bonnie
Tusind tak, Achillea.
Nu skal haven bare vokse til, så frodigheden for alvor kan få frit spil.
Mange hilsner
Bonnie
Hej Bonnie. Jeg er imponeret dine evner til at forvandle ingenting til et så skønt sted – og så på så kort tid. Og at du også er ferm til alt det håndværksmæssige, tager jeg hatten af for. Jeg er vild med dine frodige bede, ja egentlig det hele :-). Jeg glæder mig til at se og læse mere fra din hånd. Mange hilsner Mette
Tusind tak, Mette. Det var dejlige ord. Jeg synes nu egentlig bare, at jeg har taget en ting ad gangen – og lige pludselig var der så et færdigt hus og en have. Det har været – og er – sjovt at være i processen. Det giver så meget energi at skabe noget ud af ingenting, og man får et meget personligt forhold til det hele. Jeg har jo også stadig et par ideer i ærmet ;.)
Mange hilsner
Bonnie
Skønt at læse om en ny have hvor der virkelig er tænkt over tingene – jeg glæder mig til at se billeder af haven i højsommerglans
Mange tak. Jeg glæder mig altså også selv. Det burde blive tæt. Om et par sæsoner tænker jeg, at den er ved at være der 🙂
Mange hilsner
Bonnie
Du milde, jeg bliver helt forpustet over alt det du har nået på den korte tid. Hvor meget kan du så ikke nå det næste år?? Haven tegner meget flot. Og et lækkert drivhus.
Lidt drilleri,,,, du vil ikke have gult??? har du så slet ingen erentisser???
hilsner Gunvor
Jeg bliver helt forpustet på dine vegne. Jeg elsker "før og efter billeder" – det giver så meget mening at se hvordan du er kommet i mål. Selvom målet flytter sig undervejs. Det ser bare dejligt ud hos dig.
Kære Tina. Tusind tak 🙂 Altså – jeg har da haft armene ude fra kroppen, men så voldsom virker det nu ikke. Det har været sjovt, at se om jeg kunne. Ja, du har ret. Målet flytter sig nemlig. Og en have udvikler sig jo hele tiden. Jeg løber nok tør for plads på et tidspunkt. 400 m2 er jo ikke meget.
Mange hilsner
Bonnie
Kære Gunvor,
Mange tak for de søde ord. Erantis går lige – fordi de kommer på en årstid, hvor jeg er villig til at se gennem fingre med det meste. Men påskeliljer – den går ikke. De ryger op med hård hånd – og tilsvarende med tulipaner i forbudte farver. Sådan har det været i "alle" mine haver, men jeg er åben for, at jeg måske bare ikke er nået dertil i mit udviklingstrin. Hvem ved – måske springer jeg pludselig ud og laver et flammebed 🙂
Jeg har et par ideer på tegnebrættet til foråret, blandt andet en drivbænk og pergola mere – Ved indgangen og noget haps bag huset. Men altså – jeg kunne da godt bruge en have mere….
Mange hilsner
Bonnie
Det er da helt utroligt at din have kun er 400 m2, den ser meget større ud,både i rå form på det første billede og på de sidste billeder. Det er et kæmpe stort arbejde du har udført og du lyder som lidt at en handywoman, som kan klare alverdens opgaver, det er bare sejt ! Jeg synes også at det ser bedre ud med græs, det rammer bedene fint ind. Færdig bliver man jo aldrig og planerne kan sagtens komme i stimer stadigvæk, men jeg håber da at du får tid og lyst til at nyde herlighederne i den kommende sommer.
Ulla
Kære Ulla,
Tusind tak for de skønne ord. Ja, kunsten er jo at få en lille have til at virke større. Og det er fantastisk dejligt, at du synes det er lykkedes for mig. Men jeg må indrømme, at jeg da godt kunne tænke mig at indtage en af nabohaverne (det er forbudt). Det ville jo være pragtfuldt også at have en afdeling til køkkenhave. Jeg går meget op i at plante i højden, så jeg satser på en forholdsvis lukket have om et par år. Jeg elsker at se om jeg kan lykkes med ting – og frisk luft og lidt bevægelse er altså godt – for både krop og sjæl.
Mange hilsner
Bonnie
Meget spændende indlæg.Jeg er imponeret over din flid og alt det du har udrettet på relativ kort tid.Det er et helt vidunderligt sted du har skabt og hus og have harmonerer perfekt!
Hilsen fra Lise
Tusind tak for de søde ord. Det er så dejligt, når andre kan lide det, man har lavet. Et langt stykke af vejen har man jo kun haft billedet af det færdige resultat i sit eget hoved. Jeg har da også et par planer mere i ærmet, men mest glæder jeg mig til at se alting vokse til.
Mange hilsner
Bonnie
Fantastisk og livsbekræftende forvandling din kolonihave har været underlagt Bonnie…….fantastisk projekt der har krævet en ordentlig gang Havefitness. Skønt at se hvordan en lille have kan bliver forvandlet til et rum med potentiale for en lang havevandring med mange indlagte oplevelser, for som en kære haveveninde ville sige: haver nydes bedst gående – og de mange stier og vinkler på det relative lille haveareal gør at der er noget nyt at se på hele tiden.
Jeg tager hatten af for din arbejdsomhed og dine drenge har stor grund til at være stolte af deres mor. Smukt!
Glæder mig til fortsat at følge dine havedrømme
De bedste hilsner Dorthe/glimpses_and_moonlight
Tusind, tusind tak for de smukke ord. Jeg fik en forvridning af nakken for nogle år siden, som gør det sværere og sværere for mig at arbejde som jurist, da jeg ikke kan koncentrere mig så længe ad gangen. Det her projekt har givet mig så meget livskvalitet. Bevægelse er godt, når man altid har ondt i nakken og ofte også har hovedpine. Det er sundt at få armene ud fra kroppen og udrette noget. Jeg elsker at skabe ting. At se om det vil lykkes. Nogle gange er det uforudsete ting i livet, der sparker en videre i en ny retning 🙂
Hej Bonnie.
Det er så fantastisk det du har fået ud af din kolonihave. Dejligt bliver det at følge den her og på Instagram.
Kh Lotte
Tusind tak, Lotte. Jeg har også stor fornøjelse af at følge din lille have. Mange smukke og inspirerende billeder.
Hej Bonnie.
Det er så fantastisk det du har fået ud af din kolonihave. Dejligt bliver det at følge den her og på Instagram.
Kh Lotte