ANNONCE

fredag den 22. marts 2013

EDENS PELARGONIER

HAVEBLOGGERENS HAVE

Et paradis må være sådan et sted, hvor man bare ER. Et sted, hvor tid og travlhed forsvinder og hvor alt bare ånder fred og liv. Sådan et sted har Bente og John i Kgs. Lyngby.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Da jeg var ung var pelargonien en plante man morede sig lidt over. Jo, jo Dronning Ingrid, den blegrosa, romantiske skønhed, hende kunne vi lide. Men så var resten altså nogle planter, ældre landbokoner gik ud og pillede lidt i ind i mellem kartoffelskrælningen, "Ude og hjemme" og korsstingsbroderierne. Efter at jeg har mødt Bente fra Elmbjergs Eden er mit syn på pelargonier og duftgeranier imidlertid blevet drastisk forandret. Samlingerne i min kolde kælder afslører at der er smitte i omløb!

Da hun kun bor en spytklat fra min egen matrikel var et havebesøg jo oplagt. Og det var her, forvandlingen skete. For hun bor i et paradis - et pelargonieparadis! Allerede i hendes indkørsel på vej ind i haven, hvor jeg møder disse syn, toner en haveelsker frem.

John, Bentes mand, plejede at pudse den gamle lygte fra Statsbanerne så den strålede, men nu får patinaen lov til at smykke den. Under de kraftige takstræer er der næsten intet lys, men alligevel har Bente pyntet op. To kurve af birkegrene er beplantet med sedum, smukke sten og andre robuste planter uden det store pasningsbehov.

HAVEPYNT
Bente er tingfinder - og samler. Al havepynt er udsøgt, gammelt og kroget. Det der er særegent og fint bliver gemt, og finder med tiden plads i hendes have så der ingen "døde" pletter er. Hun elsker gamle kasser med sjæl, potter samler hun på og køber i den nærmeste "tingeltangel"butik.

Små zinkbaljer med husløg står alle vegne. De er så nemme, som hun siger. De kan klare sig med næsten ingen vand i en længere periode. "Ja, sådan er det faktisk med næsten alle mine planter. Jeg gider ikke være afhængig af at skulle rende rundt og vande hele tiden. Jeg vil hellere nyde.

I haven har Bente hele tre tønder, som er praktiske at stille nogle af alle babyerne på
FRED OG RO
Alligevel ånder stedet af fred og fordragelighed, for øjet finder nemt hvile i de mange sten- og brostensbelægninger, og der er også større flader med græspartier. I haven er der også skønne, gamle frugttræer og der er kælet for detaljerne. Mens jeg går rundt i haven får jeg den tanke, at det der vokser hos Bente bare har det rigtigt rart!

Tvillingeblomsten kan overvintres inde.

Yuccaliljen står ude hele året. Bemærk de store hostaer i baggrunden.
Midt i baghaven har Bente og John anlagt et lille stenbed med rislende vand hen over sten, flankeret af græsvækster. Alene lyden af vand får ens blodtryk til at falde.

De har også mange andre projekter i gang, for de har blandt andet fået lagt solfangere på taget og skal have gravet en stor vandtank ned, så regnvandet ikke går til spilde. Lur mig om ikke der kommer et eller andet spændende bed ud af det!






HVORFOR PELARGONIER?
Når jeg spørger til hvorfor det egentlig blev pelargonier, er der ikke megen tøven. "For det første findes der et hav af arter", påpeger hun, "og så er de nemme at passe. De er vidt forskellige de fleste af dem, og deres prydværdi er høj."

"Det er jo faktisk ikke for blomstringens skyld, men mere fordi bladene er så smukke. Deres smukke aftegninger, overflade og struktur. Og så DUFTER de!"


"Ja,", siger Bente med sit søde, entusiastiske smil, "Det er jo faktisk ikke for blomstringens skyld, men mere fordi bladene er så smukke. Deres smukke aftegninger, overflade og struktur. Og så DUFTER de! Der er også det der med at de er små - lidt som Bonsai, som jeg ellers ikke bryder mig om. Det er jo planteplageri", siger hun. "Men hvis en pelargonie får lov til at blive gammel får den en forveddet, kroget vækst, som er meget smuk".

Og hos Bente er "plageri" et fremmedord. Alle hendes planter lever et vidunderligt liv. Alt ånder og lever. Mens Bente sidder og taler, nulrer hun en af sine yndlinge. "Den er ligesom en blød bamse, hihi", griner hun og netop den blev starten på hendes eget pelargonieeventyr. 

Bente har altid stiklinger på vej. Her står de og hygger side om side
BENTES YNDLING
Navnet på hendes yndling er P. Tomentosum, en vild pelargonie, som hun fandt ved en tilfældighed. Når den blomstrer, hvilket hun kan få den til at gøre hele to gange om året, ligner blomsterne små tofarvede sommerfugle, men det vidste hun slet ikke, da hun så den første gang. Den kom hun nemlig til at mærke på og dufte til en dag hun var på besøg i Paradehuset ved Gisselfeld. Stig havde hørt hendes glædesudbrud og de fik en lang snak om duftpelargonierne, og så var Bente trådt ind i en helt ny verden. 

I baggrunden en dværgsyren, som blomstrer og dufter helt vidunderligt!

OVERVINTRING
Men hvor skal planterne så være om vinteren - de kan jo ikke tåle frost?

Ja, selvom det var udestuen, der kom først i Bentes haveliv, så er den og pelargonierne skabt for hinanden.

Tv. står et Bottel tree, th. Jacaranda, som Bente fik af Ole samt en hjemmesået nektarin
For enden af huset har Bentes mand, John, og hans bror nemlig lavet en dejlig udestue med loft til kip og nedgravet i niveau med haven, der skråner.




Her overvintrer alle Bentes "børn". Og det er også her hun står og potter og hygger i løbet af både forår og efterår.








HESTESKOEN
Dengang der blev gravet ud til udestuen blev der jo en masse jord til overs. Den blev anvendt til at lave en hyggekrog - "hesteskoen" - i baghaven med en salvie- og geraniumblomstrende høj omkring og store stolper, som udgør "væggen". Her sidder Bente og hende familie så snart det er vejr til det og griller og hygger. Den giver læ og der dufter fantastisk. Et rigtigt hyggested.
Storkonval, sød bunddække med hvide blomster, liljekonvaller, lavendler og  Geranium Johnson's Blue

Bag højen er der et lille højbed med grøntsager og urter. Dem kan sneglene ikke komme op til uden at de skal forcere en bred kant. Selvfølgelig står der et lille cafésæt, så man lige kan tage sig en kop af Bentes "IRMA-mocca", hvis man skulle få lyst.

Bente haaaader snegle, "de slimede" kalder hun dem. Så nu er der alukanter på højbedet.

BELÆGNINGER
Der er lagt chaussésten overalt i John og Bentes have
Haven er fuld af brolagte steder. Det er fordi, Bentes svoger er brolægger. Både Bente og hendes mand John nyder de faste elementer, som stenene udgør.

Da de skulle udvælge sten til havepassagen bagom udestuen stod de i 2 - 3 weekender og sorterede flintestenene fra. Det skulle være de rigtige og de mest runde og smukke. Det er bare sådan noget der gør at man er klar over at haven, den er de fælles om, selvom det er Bente der er pelargoniefreaken.

De har f.eks. lige fået installeret solfangere på taget, fået skåret deres store takstræer ved hovedindgangen ned, og under mit besøg er de ved at nedgrave en "brønd" til regnvand, hvor de har planer om at genanvende 50 - 70 % af regnvandet.

Miljøbevidsthed og omsorg for både det nære og det omgivende liv er noget, der ligger Bente og John på sinde! Derfor er gift og kunstgødning også et no go i paradis.



EN DILLE 
Bente har ikke to af samme slags pelargonier, men alligevel potter hun på livet løs. Hun forærer nemlig væk til venner og bekendte, og jeg tror faktisk, at hun er i gang med at få "dillen" til at brede sig ud over hele landet. Hvis du tjekker på de danske haveblogs, kan du gense hendes små stiklingegaver her og der. 

Et fad fuld af de små af Bentes pelargonier. Hun er helt betaget af de tofarvede og af brogede blade.


På spørgsmålet om hun er med i pelargonieklubben, så er svaret "JA", men langt de fleste entusiaster er bosat i det nordlige Jylland, så hun nyder mest sin pelargoniehobby alene.

"Men ude i min have og sammen med planter er jeg jo aldrig helt alene", som hun siger, "og så er der jo heldigvis et hav af søde mennesker på "nettet" og i haveblogland. Det er mine "nære" blomstervenner. Med dem er der altid én, der er frisk på en snak om haven og pelargonierne. Og det elsker jeg!".

Man er IKKE i tvivl!

31 kommentarer:

  1. Tak for turen i Bentes have, sjovt at høre om den og se billeder, nu hvor jeg kender Bente.
    Snart er jeg også smittet af pelargoniesygen :)
    Det ser skønt ud det hele Bente :)Meget flot have.
    Haveknus
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig have og skønne pelargonier,
    Endnu engang et rigtigt godt skriv Marianne!
    Du burde udgive en bog. Er sikker på den ville blive en best seller! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Vibeke, det var pænt sagt! Ja, når jeg ikke kan så meget andet, så er det livgivende for mig at skrive. Og en ekstra glæde at kunne glæde andre!

      Slet
    2. Og du kan tro du glæder andre Marianne !!

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Tak for den dejlige tur rundt i Bentes dejlige have - og så på så dejlig en sommerdag, det var lige hvad jeg trængte til idag.

    SvarSlet
  5. Ja jer sidder her og bliver helt rørt Marianne. Hvor er du god til både billeder og med ord.......jeg savner et bilede af dig fra udestuen, hvor du ses i spejlet! Ellers af hjertet tak for din fine artikel.....og husk at Irma altid er at finde på parcellen, det gælder iøvrigt alle havebloggere der kommer til Lyngby!

    SvarSlet
  6. Nej jeg har fundet billedet!, ha godt....

    SvarSlet
  7. Ej,mon det er "røget" i al min fatale picassa-kludder?

    Men vi husker det begge! Jeg har gennydt din have og glæder mig SÅDAN til en gang IRMA-kaffe (og en gang hjemmelavet æblekawe med pisk) igen i din have! Godt vi fandt sammen i Gladsaxe Havevenner!

    SvarSlet
  8. Fin artikel. Jeg samler selv på pelargonier og duftgeranier.

    Jette "Florafantastica"

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej hvor dejligt at vide, Jette! JEg er jo selv blevet smittet!

      Slet
  9. Tak for rundtur i Bentes have! Hun er altid god at følge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig dét, hun er!

      Slet
    2. Helt fantastisk dejlig have Bente har og rigtig, rigtig mange inspirerende detaljer! Flot fotagraferet og skønt skrevet, Marianne :-) Kh Rose

      Slet
  10. Sikke et dejligt indlæg om Bentes have. Jeg overvintrer også mine pelargonier, men har ikke så mange forskellige, men skønne er de :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  11. Hvilken skøn have du har Bente, og som du selv siger så kan Marianne det der med ord. Så samlet set er jeg blevet ført igennem på dejligste vis, jeg kan næsten dufte irmakaffen og mærke den hyggelige stemning. To af dine pelargonier trives fint her hos mig, den sidste må vi ha' en snak om quinde til quinde når lejlighed byder sig... :/
    Tusind tak for et kig over havelågen hos pelargoniemor nummer et! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det går jo ikke, at mine børn sådan går ud ..... Så det må jeg vist have en forklaring på!
      Eller også kunne jeg jo bare sende en ny, når vi finder ud af, hvilken det er. Men denne vinter er det også lykkedes mig, at tage livet af flere....så det går ikke altid, som præsten prædiker....

      Slet
  12. Tak for en rundtur i Bentes pragtfulde have, hvor er der mange skønne kroge og krukkesammensætninger! Virkelig hyggelig havetur! Jeg elsker selv pelargonier, særlig de høje stammede. Pelargonier & dekorative krukker, går bare op i en højere enhed sammen, hvilket er en højst tiltrækkende egenskab! Det er en dejlig spændende og broget samling vi her blev præsenteret for. Tak for turen! :)

    SvarSlet
  13. Det var en skøn rundvisning i en meget dejlig have. Elsker alle belægningerne, og jeg er selv blevet glad for pelargonier, og har nu hele 3 forskellige!!! Samlingen må meget gerne blive større, da jeg også elsker duftene og de smukke blade.

    SvarSlet
  14. Sikken have - tak for den smukke rundvisning. Du er nu en dejlig guide Marianne.
    Haven er jo en vidunderlig plet. Er den mon åben for publikum til sommer?

    kh
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. God idé, Eva. Vi må lokke lidt!

      Slet
    2. Den er altid åben … hvis der ikke bliver svaret ved døren, så er jeg garanteret i haven!

      Slet
  15. En meget fin og også spændende beskrivelse af både have og gartnerne. Du har forstået at gøre det til interessant læsning Marianne. Da jeg så kommentarerne, tænkte jeg straks: Nå DEN Bente. Anede ikke at hun var pelargonietosset. Silly me. Jeg har selv for et par dage siden klippet mine få pelargonier ned og givet dem ny jord. Havde helt dårlig samvittighed, da jeg smed masser af topskud ud, men jeg kan altså ikke presse flere potter ind.

    Pas bare på Bente, for vi bor ikke så langt fra hinanden. Jeg kører ofte gennem Lyngby.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh, don´t say, Nette! (selvom jeg kender fenomenet). Vi må virkelig være planteelskere, når vi har så svært ved at smide ud. SÅdan har jeg det også når jeg tynder ud inden jeg prikler. Av av av, står jeg og siger - min familie synes jeg er kugleskør.

      Også når jeg piver over stiklingebebyer, der er gået til i vinter - og sådan er det desværre med flere af dem, jeg fik af Bente. Men nu lyder til at IRMA-kaffen kalder - og så er jeg (vi?) der mit der vuns, ikke?

      Slet
    2. Du er ikke den eneste Marianne, den jeg fik af dig er også gået ud! Jeg mener det selvfølgelig Nette, når jeg skriver at alle bloggere er velkomne! Ingen nævnt ingen glemt!

      Slet
    3. Jeg har flere hvor de kommer fra. Skal jo til at beskære lige "om to minutter".

      Slet
    4. Ja jeg er også i fuld gang med beskæringen!

      Slet
  16. En pragtfuld have Bente og John har. Og hvor er der dejligt hos dem !!! Skægt at lægge mærke til når andre fotograferer en have, som man er vant til at se igennem ejerns fotolinse. Der kommer ligesom helt andre synsvinkler på, som man ikke har set før..

    Tager dig på ordet en dag Bente og besøger dig og din dejlige mand. Måske vi ses hos Lisbeth igen i år ?? :)

    Knuss Lena


    SvarSlet
  17. Desværre Lena vi ses ikke i år! Der er familie arrangementer OG familien kommer i 1. række…men tag du mig bare på ordet, når du skal en tur til Københavnstrup!

    SvarSlet
  18. Hej Marianne og Bente.Dejlig rundvisning i Bentes dejlige have.Har allerede aflyst to besøg pga. af vejret hos hende.Dejlig reportage Marianne.......du har jo ordet i din magt.Og det er jo heller ikke svært nå det drejer sig om sådan et pragtfuldt sted.Glæder mig rigtig meget til vi finder en ny dato for besøg.Rigtig god weekend til jer begge knus Jette

    SvarSlet
  19. Sikke en dejlig tur i Bente og Johns have - som bare er smuk og fantastisk beskrevet af dig Marianne. :o) Jeg må klart forbi til sommer og se alle dejlighederne med egne øjne, jeg er jo også bidt af den der pelargonie-bacille. Men her er Bente nu altså ganske uskyldig i smitten - den ved jeg ikke helt hvor er kommet fra. :o)
    Mange hilsner

    Trin

    SvarSlet

ANNONCE