ANNONCE

tirsdag den 12. marts 2013

SÆT BLOMSTER PÅ MENUEN

TEMA: KØKKENHAVEN

De spiselige blomster hitter!
Så dem selv i køkkenhaven og giv senere på sæsonen din salat, kage eller pastaen et trendy pift.

TEKST: LONE
FOTOS: LEVERANDØRER






Vil du være med på årets køkkenhavetrend, så er de spiselige blomster et "must". Og er de tilmed næsten sorte eller smukt orange, så er det endnu hottere. Brug dem i salatskålen eller som drys på desserten. Du kan jo også blot dyrke dem fordi de er smukke, og så nyde at du kan spise af kronbladene på din daglige havevandring - eller aftenvandingen i køkkenhaven. Vi giver her et par idéer til de spiselige blomster.



Foto fra Frøbutikken.dk
APPELSINTAGETES
Tagetes tenuifolia 'Orange Gem'

Denne tagetes har en vidunderlig orange farve og så dufter den skønt af appelsin. Blomsterne kan spises og bruges både i salat og på desserter.

Find den fx. hos Frøbutikken.dk







Foto fra Frøbutikken.dk
BLOMSTERKARSE
Tropaeolum majus

Blomsterkarse - også kaldet tallerkensmækker - er en af de virkeligt hurtigvoksende blomster til køkkenhaven. Udover at danne et smukt bunddække, så kan de store flotte blomsterhoveder spises. Prøv den i salaten, hvor den bidrager med en let pebret smag eller lav en lækker tallerkensmækkerpesto (se opskrift her hos Birgitte Hasholt).

Find den fx hos Frøbutikken.dk




Foto fra Frøbutikken.dk
MORGENFRUE
Calendula officinalis 'Ball's Orange'

Mon ikke vi alle har prøvet morgenfruer i køkkenhaven? Ud over at de spreder sol og sommer, er kronbladene også velegnede i salatskålen med sin smukke, orange farve og let krydrede smag. Prøv den også i smoothies, på desserten eller lav smuk, orange morgenfruesmør.

Find den fx. hos Frøbutikken.dk





Foto fra Albinus Frø
SQUASH
Cucurbita pepo, ’Cocozella di Napoli’

Du behøver ikke altid vente på de velsmagende squash. Du kan nemlig også snuppe de smukke, gule blomster og fx gøre som italienerne. Dyp dem i en let dej og steg i rygende varm olie, for en på en gang velsmagende og smuk lækkerbisken.

Find dem fx. hos Albinus Frø







Foto fra Albinus Frø
SOMMERASTERS
Callistephus chinensis ‘Creamy White’

Sommerasters er en klassiker i den gammeldags skærehave, men vidste du at man også kan plukke kronbladene af og drysse dem over maden. Brug dem som pynt i en blandet salat eller som drys over nye, kogte kartofler sammen med friskklippet dild lige inden servering!

Find den fx. hos AlbinusFrø.dk





Foto fra Frøbutikken.dk
HJULKRONE
Borago

Her også i en elegant hvid udgave. De smukke stjerneblomster, der smager af agurk, pynter fint i haven men også i desserter og salater - eller i drinks. Blomsterne tiltrækker et væld af nyttige bier under blomstringen fra juni til september.

Find den fx. hos Frøbutikken.dk






DUSKSALVIE
Salvia viridis 'Marble Arch White'

Denne etårige dusksalvie, 'Marble Arch White', får hvide dækblade op langs stænglen. De hvide dækblade kan bruges som et smukt drys i salatskålen. Også bladene på den blå dusksalvie 'Blue Denim' kan spises.

Find den fx. hos AlbinusFrø.dk





Foto fra Albinus Frø
KORNBLOMST
Centaurea cyanus ’Black Ball’

Skab drama i salatskålen med denne skønne mørke - næsten sorte - ’Black Ball’. Den er nem at dyrke og bærer mange blomster. Som med den blå kornblomst er det kronbladene, der er spiselige. De har en let krydret smag. Velegnet i salater, som drys på kager og desserter.

Find den fx. hos AlbinusFrø.dk







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE