ANNONCE

mandag den 13. maj 2013

URTERNE VED ØM KLOSTER

urter
URTER

Når jeg flere gange er vendt tilbage til den lidt morbide ruinpark ved Øm Kloster, er det fordi man, ved siden af skeletter og gamle fundamenter, også finder en dejlig urtegård. Tag med på besøg i klosterhaven.

TEKST & FOTO: LONE





I smukke landskabsomgivelser ved Mossø i Østjylland finder man ruinparken med fundamenterne efter det middelalderlige Øm kloster, hvor cisterciensermunkene havde til huse. Klosterets cisterciensermunke skulle 4 gange om året årelades, og de åreladejern, der blev brugt til formålet er fundet på klostrets arealer og er en del af udstillingen. Udgravningerne viser munkenes eget hospital - deres infirmarium - men udenfor klostret skulle der have været et tilsvarende herberg, hvor munkene plejede syge og bad for dem. Planter indgik i vid udstrækning i munkenes arbejde, hvor de fungerede som lægeplanter, spiselige urter eller på anden vis var en del af munkenes husholdning. 
urter


En del af ruinparken er således også en klosterhave, der huser 60-70 forskellige kulturplanter. Klosterhaven er anlagt af botaniker Jens Lind i 1925, og den rummer plantearter, der normalt hørte hjemme i en dansk klosterhave. Jf. Skanderborg Museum er 12 af disse fundet overlevende ved Øm Kloster siden Middelalderen!

Haven er blevet renoveret i 2010 og der er kommet nye skilte ved alle urterne, til glæde for alle os planteinteresserede.

Øm Kloster




Klosterhaven er anlagt i stram geometri opdelt i felter med smukke, røde tegl og gangstier i grus. Hele haven ligger i læ mellem museumsbygningen og på ydre side en hæk.

Øm Kloster




Haven fremviser et stort udbud af de gamle danske urter - fortrinsvis lægeurterne. Du får her en lille intro til nogle af havens urter med kort info om plantens historiske anvendelse gengivet fra SkanderborgMuseum.dk / Herbariet. Den historiske anvendelse er udelukkende oplyst som kuriosum og ikke som anbefaling til privat eller professionel anvendelse af urterne.

Skulle du have lyst til at vide mere, er der nederst i artiklen oplyst et link til havens hjemmeside med meget mere spændende info om alle havens urter.

jernurt
JERNURT
Verbena officinalis

"Jernurt har været anset som lidt af et universal helse-middel og har således været brugt mod alt fra bronkitis, gigt og migræne til fnat og dårlig ånde samt som sved- og urindrivende middel. Den stimulerer stofskiftet og menes at styrke svage nerver. Udvortes bruges saften på sår, som ikke vil hele. "
kvæsurt
KVÆSURT
Sanguisorba officinalis

"Planten er vanddrivende og siges at være god for nyrerne samt at rense galde og lever. Saften er et middel mod diarré, og bladene kan bruges som plaster på sår og bylder. Den har også været brugt som mælkestimulerende middel hos ammende kvinder."
isop
ISOP
Hyssopus officinalis

"Isop anvendes i dag hovedsageligt som krydderurt i mad og drikkevarer, og herbalister bruger planten mod en lang række luftvejssygdomme, f.eks. influenza, forkølelse og bronkitis. Plantens bitterstof, marrubiin, har slimløsnende egenskaber. Udtræk af isop har påvist evne til at modvirke virus, bl.a. virus herpes simplex, der giver forkølelsessår."
rundbladet katost
RUNDBLADET KATOST
Malva neglecta

"I dag anvendes blomsten i te sødet med honning mod hoste, halsbetændelse, hæshed og betændte mandler, mens de øvrige plantedele også anvendes mod mave- tarmkatar og indvendige betændelser. Katost-ekstrakt, både fra almindelig og rundbladet katost kan bruges til at rense uren hud og virker desuden blødgørende på huden."
estragon
ESTRAGON
Artemisa drancunculus

"Planten anvendes som fordøjelsesfremmende, varmende, febernedsættende, vanddrivende, mod orm og kolik. Tygning af bladene siges at hjælpe mod tandpine og hikke.

Planten anvendes i dag særligt på grund af dens delikate smag og indgår i saucer og krydderblandinger, bedst kendt som smagstilsætning i bearnaisesauce og kryddereddike."
digitalis
FINGERBØL, DØDENS KLOKKE
Digitalis purpurea

"Overtroen siger, at hvis man kan sætte blomsten på fingeren uden, at den går i stykker, får man nyt tøj i årets løb. Kvinder fremstillede i gamle dage et sort farvebad af blomsterne og malede dørtrinnet hermed, for at holde fanden væk. Bladene fra planten har været brugt i den konventionelle medicin til behandling af hjertesygdomme. I dag kan de forskellige stoffer fremstilles kemisk."
ambra
AMBRA
Artemisia abrotanum

"Oldtidens læger brugte ambra mod kramper, ischias, urinvejssygdomme, ved menstruationsbesvær samt som modgift ved slange- og skorpionbid."
sæbeurt
SÆBEURT
Saponaria officinales

"I folkemedicinen bruges rodstokken stadig som slimløsende, afførende og urindrivende middel samt mod gigt- og galdelidelser. Større betydning har planten haft som rengøringsmiddel. Roden har tjent som vaskemiddel især til farvede tekstiler, og i 1800-tallet blev der gjort forsøg på at vaske får med et udtræk af hele planten."
krusemynte
KRUSEMYNTE
Mentha spicata var. crispa

"Planten er i dag en yndet krydderplante og anvendes stadig i folkemedicinen mod maveforkølelse og galde- og leverlidelser. Den flygtige olie bruges især til aromatisering af tyggegummi."
læge oksetunge
LÆGE OKSETUNGE
Anchusa officinalis

"Henrik Smid (1546) anvender oksetunge som hjertestyrkende middel og afkog mod pest og som modgift. Endvidere siger han, at et destillat gør melankolske mennesker glade, samt at frøene giver kvinder mælken igen. Rod, blade og blomster anføres i farmakopeen fra 1772."
cikorie
CIKORIE
Cichorium intybus

"Op gennem tiden har planten været kendt for sin mavestyrkende og sved- og urindrivende egenskaber. Dertil har roden været en fast bestanddel af middel mod hestens sygdomme og mod stivkrampe. Cikorie har desuden været dyrket og anvendt som kaffeerstatning siden slutningen af 1700-tallet. Tilsvarende er bladene i perioder anvendt som tobakserstatning."
rude
RUDE
Ruta graveolens

"I dag anvender herbalister rude mod overanstrengte øjne, hovedpine, fordøjelsesbesvær og kolik, som menstruationsfremmende middel og mod orm. I kinesisk medicin anvendes rude mod slange- og insektbid."
kongelys
FILTBLADET KONGELYS
Verbascum thapsus

"Overtroen siger, at gnides hænderne med saft eller blomster kan man fange fisk med de bare næver. Blomsterne kan farve tekstiler gule, og stængler og blade har fundet anvendelse som lunter, lysevæger og til fakler. I dag anvender herbalister filtbladet kongelys mod luftvejssygdomme. Det er plantens slimløsnende egenskaber der gør den anvendelig mod hæshed, bronkitis, astma og kighoste. Kongelys er vanddrivende og beroligende og afhjælper betændelsestilstande i urinvejssystemet."

Man kan blive helt fortabt i læsningen omkring brugen af urterne, og særligt historierne om hvordan urterne er brugt i datiden er bidende interessant. Så jeg kan kun anbefale, at du kigger forbi og gerne med opslag i Herbariet på din telefon undervejs.

Øm Kloster










Øm Kloster rummer foruden klosterhaven i øvrigt også en fin bryghave med de planter munkene brugte til deres ølbrygning; herunder humle, porse og maltbyg. Mon ikke vi vender tilbage til den en anden gang.


Øm Kloster




Vil du vide mere om urterne ved Øm Kloster, kan du læse videre på Herbariet
"Det digitale herbarium er en portal til viden om lægeplanterne i Øm Klosters urtehave, deres kulturhistorie og anvendelse gennem tiderne. Du kan her få informationer om emner som: klosterhavens historie, fortidens flora, reliktplanter og medicinhistorien. I herbariet kan du læse om de enkelte planter eller vælge at få vist opskrifter baseret på planterne." / SkanderborgMuseum.dk

6 kommentarer:

  1. Skønt indlæg og bestemt et sted jeg vil have i erindringen.....så naturskønt det ligger. Elsker steder der emmer af historie. Tak for det.

    SvarSlet
  2. Meget interessant - Tror vi snart skal på tur til Silkeborg, og så kunne vi jo lægge vejen forbi Øm Kloster. Der er så smukt!

    SvarSlet
  3. Nej hvor dejligt at få viden om rude, som jeg lige har fået til Gladsaxe Havevenners plantebyt. Så lærte jeg da det. Jeg fik at vide, at italienerne brugte den som krydderurt, men at den ikke bruges mere.

    SvarSlet
  4. det er rigtigt spændende :) tak fordi i delte.

    KH.
    Marianne

    SvarSlet
  5. Spændende indlæg, tak for det.

    SvarSlet
  6. Åh ja, der er flere år siden jeg har været der, men der er dejligt. Min far har stået for udgravninger der flere gange, og han og jeg har været vildt fascinerede af, at der pludselig spirede gamle lægeplanter frem i området, fordi gamle frø kom op til jordoverfladen og vågnede. Frø er magiske!

    SvarSlet

ANNONCE