ANNONCE

mandag den 25. november 2013

BØRNENES PAKKEKALENDER

BOLIG & INTERIØR

Pakkekalenderen er én af de ting, som nok de færreste børn vil undvære i december måned. 


TEKST & FOTO: KARINA









Hvis I ikke allerede har en tradition omkring, hvordan pakkerne bliver overbragt, så se med her. Vi giver tre eksempler på, hvordan du hurtigt kan gøre det.



PAKKETRÆET
Første eksempel er pakketræet. Har du et par lange grene ude fra haven, så rens dem for eventuelle tilbagesiddende blade, og stil den ind i stuen, eventuelt i en fin krukke, vase eller stofpose - som her. På grenene har vi hængt de lettere pakker, og de lidt mere tunge sager får plads på gulvet omkring. Pakkerne har fået monteret tal for hver dag op til nummer 24.



PAKKERNE PÅ VÆGGEN
Til kalenderen her har vi brugt 24 brune papirposer, hvorpå vi også har klistret numrene fra 1 - 24. De brune pakker har vi hængt op på en tavle med dobbeltklæbende tape. De kan lige så nemt hænges op på væggen. Brug i dette tilfælde knappenåle, så du ikke beskadiger tapetet.Tallene til pakketræet og pakkerne på væggen er købt på et klisterark, som kan erhverves hos Søstrene Grene.



JULESOKKEN
Den gode gamle julesok kommer vi heller ikke udenom. Til denne har vi brugt filt, tråd og forskellige knapper. Vi har klippet sokken og bogstaverne ud på "gefühl", syet den sammen og piftet den op med et par blandede knapper. For at gøre det ekstra hyggeligt, så kan du lade ungerne være med til at bestemme farver og hvilke knapper, der skal på. Det bliver sokken kun ekstra personlig af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

ANNONCE