Vi har været vidt omkring, og vi har smagt på stærkt som sødt. I dag tager vi hul på 3. og sidste afsnit af krydderier på tilværelsen.
TEKST & FOTO: KARINA
Turen slutter i en lille kryddeributik i New York, hvor der står hyldemeter af spændende sager, blandt andet den smukke, rubinrøde sumak, som vi også skal kigge nærmere på i dag. Derudover skal vi selvfølgelig også kigge på nogle af de gamle travere, som de fleste nok vil kende. Hjertelig velkommen ind i butikken og til 3. og sidste afsnit af vores lille serie om krydderier.
Muskatnødden vokser på det stedsegønne træ, Myristica fragrans, som bliver omkring 10 meter højt. Myristica fragrans stammer oprindeligt fra Molukkerne, men dyrkes også i Sydamerika og Indonesien. Muskatnødden findes indeni en abrikoslignende frugt, og muskatblommen rundt om muskatfrugtens sten. Smagen er sødlig og minder lidt om kanel, og muskat bruges både i det salte køkken såvel som til desserter. Krydderiet skal bruges i beherskede mængder, da for store doser kan give hallucinationer.
Stjerneanis vokser på det stedsegrønne træ Illicium verum. Illicium verum bliver omkring fem meter højt og tilhører magnoliefamilien. Træet hører hjemme i de subtropiske områder og dyrkes blandt andet i Kina og Japan. Som navnet antyder, er kapslen stjerneformet og indeholder små, rødlige frø, der sammen med selve kapslen også bruges som krydderi.Smagen minder en del om lakrids og er enormt aromatisk, hvorfor den også bør bruges lidt varsomt. I øvrigt indgår stjerneanis, sammen med peber, kanel, nellike og fennikel, i krydderiblandingen “de fem krydderier”.
Lakridsroden stammer fra stauden Glycyrrhiza glabra, som er hjemmehørende i Asien, Mellemøsten og Sydeuropa. De fleste har prøvet at spise/tygge på roden som den er, men den kan altså også bruges i madlavning. Blandt andet klæder den sødlige lakridssmag retter med svin, fisk eller lam. Derudover kan roden selvfølgelig også bruges i slik og te.KRYDDERNELLIKE
Kryddernellike, som er tørrede blomsterknopper, høstes fra det stedsegrønne træ Syzygium aromaticum. Syzygium aromaticum, som bliver op til 12 meter højt, tilhører myrtefamilien og stammer oprindeligt fra Indonesien. Da de små blomsterknopper ikke modner samtidig, og kun er anvendelige som krydderi i 3-4 dage, betyder det, at høsten strækker sig over en længere periode.
Den meget karakteristiske aroma er der mange der forbinder med juletiden, hvor nellikerne stikkes i appelsiner og bruges som pynt. Derudover kan nelliker også give smag til flæskestegen, såvel som til bagværk, supper og fiskeretter.
SUMAK
Sumak er et krydderi, som vi ikke ser så meget til i Vesten, men i Mellemøsten bruges det flittigt. Det rubinrøde krydderi har en syrlig smag, og bruges til marinader, kød og grøntsagsretter. Krydderiet kommer fra tørrede og pulveriserede bær, som vokser på træet Rhus coriaria. De små bær kan i øvrigt også bruges friske. Blandt andet kan man lade bærrene trække i vand og bruge udtrækket som en forfriskende lemonade.
Flere artikler om emnet:
De står på hylderne i køkkenet, og om det er den sydamerikanske gumboe, den indiske dahl eller den marrokanske tagine, så bruger vi dem – krydderierne. Men hvilke planter kommer de egentligt fra og kan man selv dyrke dem?
I dag skal vi blandt andet snuse til verdens dyreste krydderi samt kigge nærmere på verdens mest udbredte. Velkommen til anden del af krydderier på tilværelsen.
“I need some hot stuff, baby this evening. I need some hot stuff, baby tonight”. Ja, du behøver jo ikke at synge med, hvis du ikke har lyst. Men hvis du læser med her kan jeg ikke love, at du ikke ændrer mening undervejs.
Hej Karina
Hvor er det et spændende indlæg, og jeg kan se det er det sidste i en serie på tre, så jeg må fluks have læst de to foregående.
Det lyder i øvrigt som om det har været en virkelig begivenhedsrig tur i har haft til NY – har set du også har lavet nogle have/park reportager der fra.
God weekend.
Mange hilsner
Anita