SPISELIG HAVE PÅ EN KVADRATMETER

Vi er vilde med de spiselige haver, og pladsen skal ikke begrænse os. Her er en driftig amerikaners tip til, hvordan du får mest ud af en enkelt kvadratmeter. Har du en større have, kan du bare gange op. Vi lader os tage ved hånden og bliver ført ind i kvadratmetertankegangen.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Nogle gange tænker man: Hold da helt op, hvor kan der egentlig siges og skrives meget om ting, der er så enkle og ligetil. Vi er jo selv nogle af dem, der gør det, og det er der jo en grund til. Det med have og dyrkning kan gå så skævt, hvis ikke man ved bare lidt om det på forhånd. Og der er så mange parametre, der kan gå i en anden retning, end den der er meningen. Det bliver helt tydeligt, når man af vanvare kommer til at overhøre nybegynderes samtaler med andre eller bliver stillet nogle af deres spørgsmål. Så går det op for én, at der er rigtigt meget, man kommer til at tage for “common sense” – ja, simpelthen for givet – i havelivet, selvom man blot har været havenørd i en lille del af det. Derfor har den bog, jeg anmelder her, også sin berettigelse. Den er for “absolut begyndere”. Garvede kan nøjes med at google titlen, så har man fattet systemet:

Byg et lavt højbed på 1×1 meter, fyld en blanding af sphagnum, perlite og jord i, sæt et gitter over, så det ligner din barndoms hinkerude med 9 felter og så i hvert felt. Længere er den ikke!

HØJ DETALJEGRAD, ENKLE ANVISNINGER
Men der kan så altså siges rigtigt meget om det, og det bliver der – heldigvis , for bogen er vitterligt fyldt med små og indlysende tricks. Der indføres i hvordan man kan bygge telte eller bure over kvadratmeterhaven, så hjorte eller frost ikke kommer og ødelægger de såede herligheder. Der forklares, hvordan du kan klippe din salat ned, når du høster, i stedet for at hale det op, og sim sa la bim, så vokser der nye grøntsager op af samme plante. Vi hører svagt trommehvirvlerne i baggrunden og alle klapsalverne.

Det kunne lyde en anelse hovent, når jeg siger sådan, og vi har da også både hørt, set og læst det hele i århundreder. Selv kvadratmetersystemet, som det kaldes, har franskmændene arbejdet med de sidste 20 år, men da bogen er skrevet på den amerikanske “ta daaaa”måde med den konceptuelle “se hvad jeg har opfundet” vinkel, som virker lidt for overgearet til os jordnære nordboere, kommer jeg altså til at lyde sådan. Når det så er sagt, vil jeg tilføje: Bogen er der intet i vejen med, overhovedet! Mel Bartholomew er en Gudsbenådet formidler – særligt til dem, som ikke aner en brik om at dyrke grøntsager, og som samtidig er rigtigt systematiske anlagt, ikke har ret meget tid, og ikke har nogen særlig stor have – hvis overhovedet nogen. Dem er der så immervæk en hel del af på verdensplan, og nu hvor den grønne dille med at dyrke spiselige planter i alt fra olietønder til mælkekartoner, pallerammer og altankasser går sin sejrsgang, har han vist skudt papegøjen med den bog!

 Som du kan læse på forsiden:

Det lyder da forrygende, hvis man er en af dem, der har rygende travlt og gerne vil nå det hele! Citat fra bogens afsnit om vanding:

“Lær tegnene at kende. Konklusionen er kun at vande så meget som hver plante har behov for. Og erfaring er den bedste måde at lære det på, ligesom når du kan se, om dit barn trænger til væske. Det kræver lidt erfaring at holde liv i en familie, men det er umagen værd”. 

LÆR AT LÆSE TEGNENE
Det kan jeg rigtigt gode lide, for det er vel egentlig dét, det hele handler om, når man er gartner. At lære at læse tegnene. Han kommer også rundt om hvordan man binder en plante til en pind, om, hvornår du kan høste og genplante og sådan nogle ting, og så har bogen en gennemgang af de fleste almindelige grøntsager samt vejledninger om, hvordan de skal dyrkes. Bogen er også udstyret med en ordliste – smart – samt en grundig oversigt over tidspunkter for plantning, super! Jeg har ikke tjekket om tidspunkterne passer til de danske/nordiske temperaturer, men det må vi formode, at oversætteren har taget højde for.

ÆV DÉR
En ting, som jeg ærgrer mig over er, at billederne er så kunstige, både hvad farvemanipulering og opstilling angår. Er man nybegynder kunne virkeligheden godt gå hen og skuffe lidt, når nu guleroden ikke er skrigende orange og græsset syret grønt, men også kun lidt, for det er jo sjovt at dyrke sin egen mad, men man kunne forledes til at tro, man så bare skal hælde mere gødning i sine bede for at få sine egne grøntsager til at strutte sådan. En anden ting, som faktisk er værre er, at bedene er placeret direkte på græsset. Jeg kan forstå på takkelisten til sidst, at der har været anvendt en “foto”have. Det er altså knapt så smart en idé, med mindre man kan lide at kravle rundt på knæ med en håndklipper (eller måske sådan en havegadget også findes i stående model?) og klippe kanter konstant. Det ser selvfølgelig frodigt ud med kasserne op mod det grønne græs, men som sagt, græs forbliver jo altså ikke lavt og tætklippet hele tiden. Og da bogen mener at 10 minutter er nok (hvis alt altså skal effektiviseres) så ville det være smartere at placere sine højbede på et underlag af fliser, stenmel, barkflis, eller lignende.

HUSK HULLERNE
En anden ting, der har rumsteret i mit hoved efter at have lagt bogen fra mig er, at det er vigtigt ikke at benytte sort plastik i bunden, men vandgennemtrængeligt materiale, fx den sorte ukrudtsdug. Eller risikerer du, med de somre vi har her til lands, at få rådnede planter. Et alternativ, siger jeg for egen regning er, at du med en høtyv eller greb, gaffel eller lignende kan prikke huller i den sorte plastik, så vandet kan løbe fra.

HVEM KAN FÅ GLÆDE AF BOGEN?
Jamen det kan alle da. Der findes vist nemlig ikke den haveelsker eller -entusiast, der ikke ind imellem kan få brug for at slå noget op (eller efter). Og som sagt; er du nybegynder kan du simpelthen trygt starte her, hvis du vil i gang og have dessiner om det hele i rækkefølge fra start til slut på en utrolig enkel og nemt fattelig måde. Herudover, som Mel selv fremhæver, er kvadratmetermetoden glimrende til både børn og ældre samt mennesker, der bor på meget lidt plads.

Bogen er solgt i mere end 2 millioner eksemplarer over hele verden, står der på forsiden, og det er jo i sig selv et argument for, at så mange har fundet den usandsynligt anvendelig. Men også, at der vist kan skrives rigtigt meget om have, som folk ikke rigtigt forstår – de vil bare gerne i gang. Alene derfor får bogen vores varmeste anbefaling. Det er jo helt samme mål, som vi i HAVEFOLKET har: At gøre tingene enkle, overkommelige, tilgængelige, sjove og nemme. Vil du se flere letforståelige og nemme veje til en masse spiselige planteer, så er dette en bog, du roligt kan købe. Særligt nu, hvor vi står og tripper for at komme i gang, og måske det også kunne være noget for en ven? Jeg kender i hvert fald personligt en nyslået haveejer eller to, eller folk, der er blevet uvenner med de kæmpestore bede med lange lige rækker og uendeligt luge- og skuffearbejde, der vil blive rigtigt glad for den!

,