ANNONCE

torsdag den 20. november 2014

EFTERÅR I GARTNERIET BERNSTORFF

HAVEREPORTAGE 

Da jeg var på besøg i Den Gamle By i Aarhus, omtalte de gartneriet Bernstorff ved Bernstorff Slot i Charlottenlund på Sjælland. Da det ikke ligger ret langt fra min bopæl, satte jeg mig selv i stævne der en efterårsdag. Håber du er enig: Det her er en have, vi vender tilbage til. 

TEKST & FOTO: MARIANNE





Man kører og man kører. Hen til Femvejen og videre ud af en allé, som forekommer en uendelig. Så drejer man og vupti! I et villakvarter i Charlottenlund ligger der en skov, en park, et slot og et gartneri. Det er gartneriet, vi besøger i dag.

Gartneriet BernstorffDet er lukketid for sommeren, men det er så rart at have noget at gå og glæde sig til hen over den mørke vinter. For vi har tænkt os at komme tilbage til foråret. Men lad os nu tage dig med en tur i en efterårshave og på besøg i et meget smukt, men halvtomt gartneri.
 Gartneriet Bernstorff



Gartneriet Bernstorff

Gartneriet Bernstorff
Jeg kan ikke stå for gamle gartnerier. Faktisk, netop nu, hvor vi har om emnet "Haven ruller i årerne", kommer jeg i tanker om, at når jeg som lille fik læst højt af Mrs. Potters "Peter Kanin", var jeg ekstra opmærksom på den historie, hvor Peter Kanin føjter rundt i gartnerens bede. Han var en sur starut, ham gartneren, og han kunne slet ikke forstå, at små kaniner godt kan lide salat og gulerødder. Det kunne lille jeg. Hvad jeg også godt kunne lide, var alle urtepotterne, billederne af planter set fra frøperspektiv (eller kaninperspektiv) og så alt det frodige. Det kølige, den flittige og fortættede atmosfære i gartneriet, jorden, riverne, spandene. Det hele.

Gartneriet Bernstorff


På trods af at disse drivhuse er renskurede og ikke ret fyldte med potter og planter, hersker der alligevel en storhed og en fortættethed, som jeg straks kan lide. Der er ikke ret mange gartnere at se, men jeg ved at de er der, for der står biler med en mærkat fra Slots- og ejendomsstyrelsen oppe i gartnergården. Derfor sætter mig for at vende tilbage til åstedet igen til foråret, så jeg kan snakke med dem om plejen af buske, træer og haveanlæg.

Gartneriet Bernstorff


Dette bliver derfor et stille, ensomt besøg, hvor jeg kunne gå rundt i ro og mag og tage det hele ind. Lige noget for mig.

Gartneriet Bernstorff
Drivhuset langs muren er magen til det, som Den Gamle By i Aarhus har fået stillet til rådighed af gartneriet her i Bernstorffs Slotspark. Det skal vi se nærmere på i en artikelserie her i HAVEFOLKET ved en anden lejlighed, men er her blot sjovt at se på sin oprindelige plads. At drivhuse er sat op ad en stenmur er jo så genialt som noget. Stenene opbevarer varmen fra solen, og forlænger dermed - også ved hjælp af alle glassene - varmen længe. I dette lange drivhus vokser der, så vidt jeg kan se, både druer og mandler, abrikoser og vist nok også andre vækster. Det vil komme til at se formidabelt ud til foråret.

Gartneriet Bernstorff

Langs muren er opstillet hortensier i store potter, og jeg forstår til fulde, hvorfor de endnu ikke er sat ind. Heller ikke myrterne er sat ind endnu, men det er skærmliljerne og fuchsierne.

Gartneriet Bernstorff






Gartneriet Bernstorff


Bag drivhusene er tilplantet en æblelund med espalierede æbletræer i alverdens faconer. Et af dem er ved at danne en pyramide, andre er i harlekintern. Nogle danner deciderede hække og flere af dem vokser op ad mure. Der er også meget, meget gamle æbletræer, og der er oversigtskort over det hele. Det er vel egentlig det, man kalder et pomet?

Gartneriet Bernstorff

Selve gartneriet er afskærmet fra resten af parken med bøgehække og mure. Men som nærmeste nabo ligger den yndigste tehave. Det er Dronning Louises tehus, der fungerer som cafe/selskabslokaler i sommerhalvåret. Op ad huset findes en helt vidunderlig, lille rosenhave, med opstammede rosentræer, alle historiske og samme sorter roser, som blev nydt den gang det var Dronning Louise og hendes hofdamer, der drak eftermiddagsteen der. Den rosenhave skal du glæde dig til.

Gartneriet Bernstorff
Inden jeg vender snuden hjemad kommer jeg forbi et par bistader. Fra en veninde, der har bier ved jeg, at de burde været gået til vinterro nu. Men der er stadig masser af liv i disse.

Gartneriet Bernstorff
Jeg dvæler også ved de smukke piedestaler fra storhedstiden og alt det forvitrede, som vidner om tidens tærende tand. Den charme, som en sandstensfigur, der bærer ægte forvitring og patina, er ikke til at sammenligne med noget som helst. Den gør mig blød om hjertet, og min vejrtrækning lander et sted nede i bunden af maven og falder helt til ro. Jeg opdager, at de bænke ikke er stillet op fordi det ser smukt ud, hvor de står, men fordi det giver et helt exceptionelt view at betragte haven derfra.

Gartneriet Bernstorff
Gartneriet Bernstorff
Det er egentlig morsomt at sådan et halvtomt gartneri langt hen på efteråret kan bringe så megen glæde og ro i sindet. Måske er det fordi gartnerier i sig selv er symbolet på driftighed, flid og travlhed. På at der altid er masser at lave, og at det man laver er snavset og fuld af jord og fnuller og andet. Her derimod, hersker ro og orden. Her er der rent og velplejet. Og det aller, allerbedste af det hele: Det bliver brugt. Det står ikke bare tomt tilbage og minder om en svunden tid, men anvendes til det, der er meningen med det hele.

Gartneriet Bernstorff

Jeg har ladet mig fortælle, at flere går rundt med projektforslag til, hvad gartneriet i Bernstorffs Slotspark kan bruges til, så det bliver spændende at følge med i, i den kommende tid. Under alle omstændigheder vil vi vende tilbage igen til foråret.
Gartneriet Bernstorff


HER ER VI: 
Bernstorff Slot
Jægersborg Allé 93
2820 Gentofte


Læs også: 

http://www.havefolket.com/2012/10/nyd-efteraret-i-den-gamle-by.htmlNYD EFTERÅRET I DEN GAMLE BY
Selvom efteråret byder på regn og kulde, er det absolut ikke for sent at tage en tur til Den Gamle By i Aarhus. For de haveinteresserede er her faktisk en skøn, lille køkkenhave med masser af stemning.



gårdhaveROSENFLOR I RIBES GÅRDHAVER
Har du prøvet at gå en tur i Ribes gader og så kigge langt efter roserne inde i gårdene? Det har jeg. Danmarks ældste by har de mest bedårende haver! Følg den "røde paraply" for nu afgår der en guidet tur til én af Ribes skønneste rosenhaver. 


http://www.havefolket.com/2013/08/skulpturhaven-ved-moma.htmlSKULPTURHAVEN VED MOMA
The Abby Aldrich Rockefeller Sculpture Garden i NYC har været igennem flere forandringer over tiden, men fremstår i dag som en inspirerende skulpturhave, og er ét ud af mange rum i det verdenskendte museum MoMA.




8 kommentarer:

  1. Hvor er det dog et smukt sted med masser sjæl og charme. Jeg vil glæde mig til din forårsreportage og skrive stedet på min ønske-besøgsliste. :)

    SvarSlet
  2. virkelig gode stemningsbilleder - herligt :)

    SvarSlet
  3. Hvor var det dejligt at komme med "på tur" i parken. Jeg har været så heldig at bo lige ved siden af den i mange år, så jeg har gået turen i al slags vejr. Men uanset årstiden er der skønt i Bernstorffsparken... :-)

    SvarSlet
  4. Det ser vel nok smukt og ordentligt ud, jeg vil glæde mig til jeres forårsreportage, og måske får jeg endda mulighed for at se det med egne øjne.

    SvarSlet
  5. Kære alle. Jeg kan mærke, at I også er faldet for renheden og roen. Der ER altså et eller andet særligt over det. Tak for jeres dejlige kommentarer, jeg vil nu glæde mig til at vende tilbage til haven, for den har vist mange "ansigter".

    SvarSlet
  6. De forårsartikler vil jeg glæde mig til. Det lille efterårskik, er thivertifald en appetitvækker. mums.
    Underlig jeg ikke har været klar over der lå sådan et gartneri der. Jeg er nemlig så gammel at jeg gik på Vilvorde gartner skole netop i Charlottenlund, man skulle da tro de ville benytte sig af et sådan gartneri i nærheden. Men jeg mindes det ikke.
    "de" lover lidt sol i weekenden, jeg glæder mig.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  7. Tak for turen og de fine billeder. Man fornemmer det stille efterår, hvor væksterne indstiller sig på vinteren,inden de atter vækkes til live i foråret. Tak

    SvarSlet

ANNONCE