Forkæl din kæreste haveven eller -veninde med en pakkekalender fyldt med havegaver! Vi har samlet vores bud med kulørte pakker, snøret med jute og hængt op på et gammel broderi af den jagtede bjørneklo.
TEKST & FOTO: LONE
Gaverne er pakket ind i de lækre gavepapirer fra House Doctor i sarte nuancer af rosa, turkis og grangrøn. Alle er de snøret med en tyk, sort jute.
Numrene er skrevet på klip af HAVEFOLKET postkort. Alle postkort kan naturligvis bruges. Vi har brugt, hvad vi havde ved hånden, og så er de jo med de haverelaterede overskrifter helt passende til dette lille botaniske gaveunivers.
Julen er inviteret ind med en lille kvist af gran ved hver eneste pakke. Duften alene fortæller at julen er nær.
Og så pynter den der på væggen. Som måneden går, tages pakkerne ned én for én, og langsomt kommer den gamle bjørneklo igen til syne. Den minder om livets tidlige år og tidligere tiders jul. Og ikke mindst, om den sommer, man som haveelsker altid i det stille glæder sig lidt til – med bølgende kornmarker og vilde planter i grøftekanten.
Vi gør det ikke så tit, kommenterer på vores egne artikler og fotos, Lone, men jeg bliver nødt til det: Jeg er SÅ forelsket i denne idé! Mon ikke, der er rigtigt mange, der har sådan en smuk broderet "et eller andet" med et naturmotiv liggende i en skuffe eller på loftet til ingen nytte?
Og dette smukke eksemplar af bjørneklo, som er så udskældt er jo vanvittigt smuk, skønt den både er invasiv og giftig. Det er bare så lækkert at se på og idéen er genial! Ja, det var bare det, jeg ville sige. Roger over & out fra mig!
Tak, Marianne 🙂
Ja nu melder jeg mig i koret. Skøn skøn og lækker idé !
Det ser helt vidunderligt ud og en lysende god ide i denne lidt mørke tid!
Kh Rose
Ja, det er godt nok blevet mørkt nu 🙂
Og så er det dejligt at juletiden er ved at være over os.
Med forkælelse, lys i træerne og julehygge…
Cool, at du kan li' ideen 🙂
Skøn ide. Sådan en pakkekalender kunne jeg godt tænke mig. Hvilken luksus at åbne en lille gave hver dag med en skøn ting til haven. Mette
Ja. I år skal jeg have lavet to, og jeg skal snart til at være HELT færdig 🙂
Hvor er det dog en sød ide, men gad vide om der lige ligger et strapudemaj af samme kvalitet og venter i den nærmeste genbrugsbiks!? Under alle omstændigheder vil jeg kigge lidt nærmere efter det fremover. Tak for den fine ide. :o)
Hyggeligt gensyn!
Så fint 🙂