Det er på høje tid at få klippet. Hæk, græs, stauder, snegle. You name it. Her i haven er vi vildt bagud og nu skal det være. Derfor er det ud med saksen, mens drenge og mænd tager sig af det med maskinerne. Og en trillebør rækker ikke. Der skal megasække til!
TEKST OG FOTO: MARIANNE
Tiden er gået med en masse andet. Men nu skal det være. Der er både ugegamle rosenhoveder, rosenbladhvepsens æg, og hoveder, der ikke har kunnet klare al den regn.
Altsammen skal bort. Det skæmmer uden lige.
De visne toppe fra iris, allium, akeleje, slangepileurt, pæon (som i parentes bemærket godt kan klippes helt i bund) skal jeg også have klippet ned.
Og så er der alle storkenæbbene. Ned med dem også. Nogle af dem ryger i vaser, de skaber sådan en skøn luftig og drømmende stemning. Til sidst går jeg rundt med hønsegødnings-hampestrøelsen, for jeg har lært at de skal gødes godt, for at få en mindre genblomstring. Det kan jeg jo altid håbe på.
Imens slæber alle mine mænd sække ind i tørvejr med hækafklip. Jeg har egentlig gerne villet bruge det som jorddække, men det er alt for langt, så det ryger på kommunens genbrugsstation.
Og når vi er er færdige, når aftensmaden er spist og familien Danmark er skvattet om foran fjernsyn eller andet, så går jeg ud og klipper videre. Sneglene, som grådigt tager for sig af retterne i min nyetablerede skærehave får kamp til stregen. Eller fik. Jeg må indrømme, at det er en noget begrænset fornøjelse at gå ud både tidlig morgen og sen aften. Pandelygten lader jeg blive inde. Kan lige nå det inden det “tusser” helt til.
Og når det hele så er klippet ned, er haven fin på en helt ny måde, og en vis selvtilfredsheds følelse breder sig men der nydes god kaffe på terrassen. Jeg tror vidst det bliver min tur næste weekend. Jeg har det også lidt blandet med de daglige snegle runder i haven, nogen gange er det lidt svært at holde modet oppe, andre gange nyder jeg de stille aftner når solen er gået ned og vinden har lagt sig.
Dejligt med alle dine mænd, der kan træde hjælpende til. Det skal du være glad for. 🙂
Her klippes også, men jeg får nogle "væmmelige" huller…. nå, de gror vel til på ½ times tid!! ;o)
Jeg kan dog slet ikke forstå at du klipper dine pæoner helt ned. Personligt syntes jeg løvet er så fint og bruger det flittigt i buketter. Men sneglene er det en fryd (måske ikke politisk korrekt!) at klippe i, og nu har jeg læst at pindsvin og solsort er ved at være klar til at snuppe resterne, når vi klipper dem over (sneglene altså!) – så jeg klipper videre.
God aftenklipning til dig og hele redaktionen. :o)
Jeg klipper sneglene i affaldsposen, for de tiltrækker andre dræbersnegle, og de kan godt holde sig væk. Desværre har vi ikke pindsvin. Jeg fatter alvorligt talt ikke, at der kan blive ved med at være så mange. Gro har flere aftener samlet flere kilo, siger hun. Gad vidst om hun vejer dem!? Har også i dag hørt fra min hækklippermand, at pindsvin og pipfugle dør af sneglene, fordi vi mennesker spreder sneglegift 🙁
Jeg vil lige indskyde at, hvis menneskene holder sig til Sneglefri Ferramol dør der ingen pindsvin eller pipfugle – kun snegle, men ja, alle snegle dør.
Det er en god ide at samle sneglene og fjerne dem, det orker jeg ikke altid -godt gået Nette:-) Jeg kan godt finde på at klippe snegle og så drysse Ferramol på til de snegle som kommer til. Det er utrolig lidt Ferramol som der skal til noget med et korn pr 10 cm.
der er en rigtig god artikel om emnet her
http://bruunshaab.blogspot.dk/2007/07/har-de-ikke-nogle-rdgivere.html – selvom indlægget er gammelt så holder det stadig.
Rettidig omhu at lave dette indlæg lige nu. Jeg har været i haven og klippe til den store guldmedalje. Har haft hækklippermand og selv klippet og klippet og klippet. I morgen vil jeg klippe videre.
Jeg har også klippet – i stor stil – dog mangler jeg nu at se på alle de visne rosenhoveder efter en uges ferie, men de skal dog klippes med følelse 🙂
Der skal gode sakse til i denne tid og jeg er da også med på den vogn og græmmer mig over de huller der bliver og gør det så grimt i bedene.
Jeg græmmer mig lidt over mig selv, at jeg ødelægger det smukke ved alt mit regeren. Jeg gider netop ikke have en have som er for friseret, men det er svært for jeg vil også gerne have friske blade i både lodden løvefod og storkenæb. Jeg leger med tanken om at lade være med at klippe så meget for det er jo ikke et krav. Stauderne kan snildt klare at stå og være afblomstrede og hvis man ønsker et vildt og grøftekants agtigt look så skal de lades i fred. Jeg stopper i hvert fald ved pæonerne for jeg holder som fru Friis meget af løvet 🙂