ANNONCE

lørdag den 6. februar 2016

GENBRUGSFUND I HAVEN

HAVENS ELEMENTER

Det er altid sjovt at klunse ting til haven. Vi har fundet mange ting på loppemarkeder eller på containerpladsen. 
TEKST & FOTO: MICHAEL & ANNE METTE, GÆSTEBLOGGERE






Vi placerer loppefundene rundt omkring i haven som et slags blikfang, der gør haven mere interessant og giver en anderledes indretning i haven. Her ses et godt eksempel. Det er ryggen fra det, der engang var en fin havebænk. Se, hvordan planterne væver sig ind og ud gennem ryggens mønstre. 



Ryggen er monteret på to stolper, der er gravet ned i jorden og alt er malet vogngrøn. Den tiltrækker sig ikke for megen opmærksomhed, men alligevel bryder den staudebedet op og støtter planter og roser.


Foran i bedet med den gamle bænk står en betonstøtte, som vi tror kommer fra et tidligere havehegn. Den er også et loppefund.

"Vi placerer loppefundene rundt omkring i haven som et slags blikfang, der gør haven mere interessant og giver en anderledes indretning i haven."

Her til venstre ses hvordan vi har brugt gamle gruekedler i stedet for krukker. Fordelen ved de gamle kedler er, at de kan stå ude hele året.

For at kunne bruge dem til at plante i, har vi boret huller i bunden. De er alle i forskellige størrelser og er malet sorte. Vi har stillet dem tre og tre sammen.

I en enkel kedel har vi sat et blomsterstativ for at få højde på krukkesamlingen. De danner også blikfang når man kommer fra ét haverum henimod det næste.



Den grønne bænk, der ses på billedet her, er også lavet af en rest træ fra fund. Vi har malet den vogngrøn, da det er en farve, der blender godt ind i staudebedene. Nu er der en mulighed for at sætte sig i dette haverum og nyde det.

For os giver det god mening at bruge ting til havens indretning, der før havde en anden funktion. Det er sjovt at finde tingene, få ideerne til hvordan det kan bruges og vi glæder os over det udtryk det skaber i vores have.


Du kan læse mere om Michael og Anne Mettes haveliv og spændende havebesøg på bloggen "Enghøj Staudehave", som du finder lige her.

5 kommentarer:

  1. Jeg liker godt når gamle ting kan brukes på nytt, gjerne med nye bruksområder! Sitteplasser er kjekt å ha flere steder, gjerne bare en plass til n person og en kaffekopp! Her er snøen som kom for et par dager siden borte, så i dag får jeg kanskje tatt bilder av noen tidlige blomster i hagen... Ha en fin lørdag! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
  2. Det er fint, som i bruger de gamle ting i haven. Jeg holder også meget af at bruge gamle ting i vores have.

    SvarSlet
  3. Det er en fin og "stilfærdig" måde I har anbragt jeres genbrugsfund på. De stjæler ikke billedet fra planterne.
    Hilsen Elna

    SvarSlet
  4. Smart måde at bruge den gamle ryg på.. Jeg har set noget lignende med en gammel lamelsengebund engang, men det så ikke så fint ud som her.
    Jeg har et par gamle gruekedler der er revnet i bunden. De har været brugt til hønsevand, men blev glemt i frosten engang. Gemalen ville smide dem ud, men jeg sagde nej. Jeg skal bare liige finde det rigtige sted de skal stå. Men jeres ide med at male dem sorte, giver mig et par gode ideer..
    Og den store forårsnyhed,,,,, jeg har hørt lærken i dag..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Hvor er dette et dejligt indlæg fuld af kreativitet og personlighed. Der er så mange måder at skabe ekstraordinære haveoplevelser på - en af dem er, ikke at løbe samme vej som alle de andre... Oh med lidt sandpapir, maling og boren kan man nå meget langt, hvilket jeres fotos også i dén grad viser!

    Mange havehilsner fra Katinka

    SvarSlet

ANNONCE