søndag den 28. oktober 2018

PLANT HUNTERS

HAVEHISTORIE

Året 1768 blev på flere måder et skelsættende år for Europas videre udvikling - og ikke mindst for europæernes kendskab til planter uden for deres egen verdensdel. 

TEKST: OLE FOURNAIS
FOTO: HAVEFOLKET




I august det år sejlede den engelske kaptajn James Cook ud på det, som skulle blive den første af hans i alt tre så berømte ekspeditioner til fjerne egne af jorden, hvor ingen europæer havde været før ham.

Cooks første ekspedition 1768-71 var oprindeligt et ønske fra det engelske admiralitet, som ønskede en videnskabelig observation, når planeten Venus ville passere solen i april året efter. Hvad der fik meget stor betydning for den botaniske verden og dermed senere for gartnere og alle haveejere var, at Det Kongelige Videnskabernes Selskab økonomisk støttede projektet, så der blev råd til at medbringe et par dygtige botanikere.

Callistemon - flaskerenser
Ekspeditionen rundede Sydamerikas Kap Horn, kom ud i Stillehavet og nåede Tahiti, hvor himmelobservationerne foregik. Herefter sejlede Cook som den første europæer rundt om New Zealand og fastslog dermed, at der var tale om øer og ikke et kontinent. Endelig kortlagde han som den første hele Australiens østkyst. Den lange hjemrejse gik vestover via flere øer i Stillehavet, dele af Indonesien og videre i Atlanterhavet via Sankt Helena med hjemkomst til England i august 1771.

Anden ekspedition foregik 1772-75 og denne gang jorden rundt fra vest mod øst og i farvande endnu længere mod syd. Undervejs besøgte de talrige øgrupper bl.a. Ny Caledonien, Påskeøen, Norfolkøerne, South Georgia og rejste hjem via Sydafrika.

Allerede året efter tog Cook af sted igen denne gang syd om Afrika og Australien for at sejle op i det nordlige Stillehav. Som de første europæere besøgte de Hawaii-øerne og derefter Nordamerikas vestkyst ved Oregon og Vancouver. Målet var bl.a. at undersøge og kortlægge kysterne på begge sider af farvandet mellem Amerika og Sibirien - senere navngivet efter danskeren Vitus Bering. Denne gang nåede Cook ikke selv med hjem, da han på hjemrejsen døde i en batalje med en en gruppe beboere på Hawaii.

De to botanikere ombord var englænderen Joseph Banks og svenskeren Daniel Solander. Begge havde forinden givet prøver på deres evner til at indsamle planter og til at skrive videnskabelige artikler. Undervejs indsamlede og undersøgte de i fællesskab over 3.000 planter, lavede herbarier og skrev mange hundrede sider med notater og iagttagelser om dyr, fugle, fisk og planter.

Banks og Solander opdagede, analyserede, beskrev og systematiserede blandt mange, mange andre følgende :
  • Dendrobium - orkide
  • Banksia - banksia
  • Phormium tenax - newzealandsk hør
  • Eukaluptus - febertræ
  • Grevillea - grevillea
  • Callistemon - flaskerenser
  • Dillenia - elefantæble
  • Mimosa - mimose
  • Hibiscus - hawaiblomst
  • Araucaria - abetræ.
Deres indsats på det botaniske felt var unik. Især samlingerne i The Royal Botanic Gardens i Kew blev tilført deres materialer i form af herbarier o.l. Ligeledes blev deres indsamlede frø senere til blomster og træer, som stadig beundres af gartnere og planteelskere i talrige botaniske haver i Europa.
Når man som haveejer og planteelsker oplever mange eksotiske navneskilte på planter verden over, støder man jævnligt på oplysninger om de to botanikere.

Hibiscus, hawaiblomst
Senere blev de begge hædret for deres indsats og opnåede vigtige poster med stor indflydelse: Banks som formand for Videnskabernes Selskab og meget andet. Solander som en meget karismatisk leder af den naturhistoriske afdeling af British Museum - en usædvanlig høj post at få for en udlænding.

Naturligvis blev planter navngivet efter Banks og Solaner.

Banksia er en stor slægt med 170 arter og er hjemmehørende i det sydøstlige Australien, hvor den er blevet landets nationalblomst. Desuden er navnet Banks brugt i adskillige andre planters artsnavne som f.eks. den smukke og charmerende Rosa banksiae med talrige små hvide eller gule blomster.

Solandra er en planteslægt med 10 arter hjemmehørende i Mexico og i resten af Mellemamerika. De store ofte 15 cm lange tragtformede blomster i meget klare solgule farver er yderst iøjnefaldende på klippevægge og hegn. Med tiden er slægten også blevet meget udbredt omkring Middelhavet og øer som Madeira, Azorerne og de britiske kanaløer Jersey og Guernsey, hvor den ofte omtales som Mexicos sol eller som guldkop.

Hverken Rosa banksiae eller Solandra er hårdføre nok til Danmarks klima, men undertiden kan man på hollandske blomsterauktioner støde på Solandra som potteplante. Tilsvarende møder man jævnligt i danske havecentre som stor krukkeplante Araucaria heterophylla. Den kaldes også for norfolkgran, da Cooks besætning første gang oplevede den på de øer, som fik navnet Norfolkøerne, fordi flere besætningsmedlemmer kom fra området Norfolk i England

I årtierne efter Cooks ekspeditioner fortsatte andre såkaldte plant hunters arbejdet med at indsamle planter fra fjerne egne. Med tydelig inspiration fra Banks og Solander gennemførte man helt frem til tiden efter 2. verdenskrig store ekspeditioner. De var oftest organiserede af britiske storkøbmænd og videnskabsfolk, da det i Storbritannien tit var lettere at få økonomisk opbakning. Som Europas førende kolonimagt forstod britiske videnskabelige selskaber og mange velhavere, at ekspeditioner også kunne give økonomisk, politisk, handelsmæssig og militær indflydelse.

Blandt de talrige plant hunters bør nævnes følgende banebrydende personer :
  • Alexander von Humbolt  1769 - 1859
  • Allan Cunningham  1791 - 1839 
  • Philipp Franz von Siebold  1796 - 1866
  • David Douglas  1799 - 1834
  • Robert Fortune  1813 - 1880
  • Charles Sargent  1841 - 1927
  • George Forrest  1873 - 1932
  • Ernest Henry Wilson  1876 - 1930
Alle har givet navn til slægter (Cunninghamia), arter (siebolodii, fortunei, forrestii, wilsonae) eller lokale navne som douglastræ, sargents æble o.l. Så når man som haveejer næste gang går forbi sin berberis, sin hortensia, sin rododendron eller lignende, kan man jo sende en venlig tanke til en af disse plant hunters, som skaffede os adgang til de eksotiske blomster og træer.

Callistemon - flaskerenser
Til listen skal føjes de nulevende Roy Lancaster og Kenneth Cox, som begge har gjort store opdagelser af nye planter især i Østasien og Sydafrika. Fra Danmark bør fremhæves den navnkundige Aksel Olsen, som vi alle kan takke for Geografisk Have i Kolding, som jo netop i år fejrer 100 års jubilæum.

Gennem hele 2018 markeres Cooks første afrejse med talrige arrangementer flere steder i Storbritannien. Mange slotte og herresæder vil gøre besøgende opmærksom på planter, som er kommet til Europa som følge af Cooks rejser - og ikke mindst takket være dygtige botanikere som Banks, Solander og deres efterfølgere.


Du kan læse flere artikler fra Ole Fournais ved at klikke på dette linkDu kan også læse Oles beskrivelse af barokhaverne i magasinet 2015/01.

3 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende læsning og tak til dig for artiklen og tak til alle de dygtige og nysgerrige Plant Hunters som rejste ud og gjorde vores plantekendskab rigere.

    SvarSlet
  2. 1000 tak til Ole. Dejligt at få lidt historie igen. I love it!

    SvarSlet
  3. Spændende læsning. Det var jo ikke "helt let" at rejse rundt dengang, så meget mere er det beundringsværdigt at de gjorde det flere gange.
    Og dejlig Ole vil give os lidt histiorie igen, det pifter planterne lidt op at kende lidt til deres oprindelse. Tak
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE