Forårsløg, bladselleri, tomater og agurk blandet med bulgur og toppet med oliven og feta. Lyder det godt, så få opskriften fra Elisabeth Nebelong lige her.


TEKST: ELIZABETH NEBELONG, FOTO: SKOVDAL NORDIC

DET SKAL DU BRUGE

75 g bulgur, parboiled
50 g tomat
50 g agurk
50 g forårsløg
50 g bladselleri
2 håndfuld blandede krydderurter
50 g feta (max 40+)
15 g grønne oliven u. sten

Dressing:
1 tsk. gul sennep
15 g olivenolie
1 spsk. lys vineddike
Salt og peber

SÅDAN GØR DU

Kom den kogte bulgur i en skål.

Del tomaterne og agurken, og fjern den bløde indmad.

Snit forårsløg og bladselleri fint.

Vend alle grønsagerne sammen med bulguren og de hakkede krydderurter.

Tern eller smuldr fetaen, og kom den i salaten sammen med oliven.

Pisk dressingen sammen, kom den over salaten, og servér retten.

TIP:

Hvis fetaost udelades, er der en dejlig salat til kød eller fisk.

 

 

 

 

 

 

Opskriften er del af opskriftsamlingen
‘Antiflammatorisk kost for begyndere’
fra Lindhardt & Ringhof.