Giv dine redskaber en kur. Du vil blive glad for at du huskede det, når du tager dem ud af skuret igen efter den lange vinter.
TEKST: MARIANNE, FOTO: SIGNE
Vi tænker ikke over det. Tager det som en selvfølge og bruger vores haveredskaber år efter år. De slides, de ruster, de bliver lidt sløve i betrækket. Men de tjener os alligevel trofast. Jeg har ofte læst om, at jeg kunne slibe dem og give dem olie, når det blev vinter. Men om jeg fik det gjort? Du kender svaret! Det bliver pludselig jul og januar og … så glemmer man jo alt om haveredskaber (undtagen dem på ønskesedlen). Og når det så bliver marts, april og maj, får vi så travlt, at vi bare skal bruge dem og ikke har tid til noget som helst kæl og klap.
Men det er simpelthen så nemt! Bare tag dem frem og læg dem i en lang række. Slib og tør efter.
Gnid derefter med olie. Ikke noget creme de la creme-dyrt olie.
Almindelig madolie fra køkkenskabet kan gøre det. Så er de beskyttede og klar til den nye sæson, som altid kommer før eller siden. År efter år.
Ja lige netop det er både et problem at få det gjort, og et problem at finde ud af hvornår det skal være. Så det bliver nok heller ikke i år.
hmmm… jeg syntes da ellers min madolie er creme de la creme… ;o)
Jeg har ALDRIG vinterklargjort haveredskaber, kun nået til at tænke det og hurtigt fortrængt det igen. Måske det skal være den nye "trend"… Hov! der slap mit hadeord ud af tastaturet, sandelig en god start på intentionen om at rengøre haveredskaber!! 😉
Det er altså heller ikke noget, jeg betragter som min yndlingsbeskæftigelse, men da vi skulle tage billederne, gik jeg i gang (for første gang overhovedet i min have"karriere").
Men når jeg mærker efter, kan jeg mærke, at det matcher rigtigt godt med min indstilling til, at det er skidt bare at bruge og smide væk. Eller leve med sløve kantskærere og riveskafter, man "river" sig på. Om jeg så må sige. 🙂
En hurtig genvej ti "de små" i værktøjssamlingen er en spand med sand og et par skefulde olie i. blande blande. Og stik dem så ned i vinteren over. Altså dem af metal. Plastik behøver vist ikke dne tur. 🙂
Tak for opfordringen det skal jeg jo også huske – og jeg kan indskyde at man på alle tider af året kan lette sit arbejde ved at vaske spaden i en spand vand og give den en tur med filen. Jeg er selv så doven at jeg i de år hvor mine knægte gik i gymnasiet betalte 200 kr. til operations dagsværk for at få dem til at ordne alle mine haveredskaber;-)
JA, her var timingen så lige et par dage skæv, men det bliver jo OD igen til næste år! Tak for tippet!
Jeg skyller i reglen øh næsten måske…. min redskaber efter brug i vand ved min vandtønde. Har altid en børste hængende på tønden, så gummistøvler og redskaber får en tur sammen. Men olie har de godt nok aldrig fået!
Jeg bruger linolie (Udvundet af hørfrø mener jeg) det pynter og holder både metal og træ fint og glat, bruger det også på andre ting der let får rust – cykler, grill, brændeovn, brændekomfur og træværk der ikke nødvendigvis skal være farvet, f.eks pallerammer til komposten
Hm….hvisker lavt: "Ved det godt – skal nok………måske."
Mange hilsner fra Katinka
Hvad!? Er det ikke nok bare at sørge for, at de står i skuret? Nå. Godt så. Aner ikke hvordan jeg skulle slibe spaden eller min Felco saks. Måske jeg skulle en tur omkring planteskolen, for at se om de har sådan en lille slibedims til Felcoen. For den kan vel også bruges på spaden. Ved ikke lige om min oliven- og rapsolie skal en tur i haven. Se, nu er jeg allerede ude i nye projekter.