Selvom solen luner og milde vinde får temperaturerne til at snige sig nogle streger op over nul ind i mellem, så pas på! Barfrosten er den allerværste skurk, når man går rundt i foråret og opregner vinterens fæle skader. Grangrenene kan gøre hele forskellen. Du må i gang!

TEKST & FOTO: MARIANNE

Når vi holder haver her i de nordiske lande, er vinteren selvfølgelig en udfordring. Men sneen er slet ikke den, der er det værste. Og frosten heller ikke. Det har jeg ellers i mange år gået rundt og troet. Men det er faktisk sådan at sneen luner. Den isolerer, så frosten ikke laver skader på planterne. Det lyder lidt underligt, fordi sne jo er frosset vand, men sådan er det imidlertid. Jeg har heller aldrig kunnet forstå, at hullerne er dem der isolerer i en strikket sweater. 

En grangrene-tipi

Der findes et begreb i haveverdenen og i den geologiske/meterologiske verden, der kaldes “barfrost”. Det kaldes det, når det er frost uden at der er sne. Og hvis det så oven i købet blæser, så gør “chill-faktoren” at temperaturerne føles langt lavere end de faktisk er. Det føles brændende, svidende koldt. Så næser kunne falde af, hvis man altså var i Grønland. Simpelthen fordi luft køles ved vibrationer (læs: bevægelse/blæst). Heldigvis kommer temperaturerne jo i Danmark slet ikke så langt ned som i Grønland, men i princippet er det det samme. Og sådan noget kan rigtig mange planter ikke tåle ret godt. Heller ikke selvom de er gået i vinterdvale. Det kan både være urter, stauder, roser, buske og stedsegrønne, der reagerer sårbart på barfrost.

Derfor er det hulens smart, at du nu har et juletræ spændt fast på din trailer eller stående i din garage på vej til genbrugsstationen. Men hooooold på hestene…. og brems. Befri det. Fang din rosen- og grensaks, husk havehandskerne og klip skidtet op. Grenene gør gavn i din have mod barfrosten.

Jeg selv har været haven rundt med grenene. Og jeg har faktisk slet ikke nok. Til trods for at jeg har opstammet en blågran, klippet et 2 meter højt juletræ op samt har klunset usælgelig granpynt fra en planteskole.

Jeg tror faktisk jeg må ud på en tur på villavejene efter andre menneskers afdankede juletræer, som er sat ud til storskrald. (Det er kun dem, der ikke læser denne artikel).

Min baghave, som vender mod nord, men som altså alligevel også huser både roser, rosmarin, salvier og nyplantede stauder, har endnu ikke fået grandække. Men det haster heller ikke lige så meget som forhaven mod syd. For hvis solen samtidig skinner, mens det er koldt/barfrost, så gør det skaderne endnu større. Og det gør den så ikke i samme grad i baghaven, som i haven der vender mod syd. Især ikke om vinteren. Men de skal selvfølgelig også have grandække.

Ekstra “stedsegrønt” i haven

Det korte af det lange:

Sol + frost + blæst giver risiko for barfrostskader. Så haver mod syd skal have dække først. For solen gør endnu mere skade samtidig med barfrost. Det hænger bl.a. sammen med, at solen hen ad forårstide på lumsk vis kan få planterne overbevist om, at det er ved at være lunt forår og tid til at springe ud. Men det kan være rent blændværk.

Derfor er det vigtigt, at planterne er beskyttede, ikke bare mod blæst, men også mod den lunefulde (men dejlige) sol.

Jeg havde flere roser, hvis lange grene/stilke stak op gennem min lille grangrene-tipi. Men så kom jeg i tanke om at jeg havde læst, at hvis man havde en opstammet rosenbusk, blot kunne grave den fri og lægge den ned langs jorden med grangrene til dække. Hæ! Hvis de kan tåle sådan en medfart, tænkte jeg, så kan mine buske med lange grene også godt tåle, at jeg bøjer alle de opadrækkende grene ned mod jorden og dækker med gran. Så tænkt; så gjort. Der var en anelse vold over arrangementet, men jeg både jeg og musvitterne fløjtede mens jeg gjorde det, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal gå godt.