Sommerhuset her er i brug på fuld tid godt 2 måneder om året, hvor familien flytter helt ind og lever deres liv 100% i sommerlandet – også mens der arbejdes i byen og børnene går i skole. I år startede første weekend i huset med etablering af en ny have – en krukkehave!


TEKST & FOTO: LONE

Ønsket var oaser. Oaser, der giver lidt læ, blomstrer og giver nyt liv til terrassen og hele det udeliv, der dominerer hverdagen i et sommerhus. Vanding dagligt, eller hver anden dag, er ingen hindring – bare der kunne skabes frodighed!

Basis for alle beplantningerne er den mørke sommerfuglebusk – i opstammet form. Disse er plantet i store kurve foret med plastik og med leca i bunden. Som bunddække i kurvene er der Euphorbia ‘Diamond Frost’. De øvrige krukker er primært sorte fiberkrukker, der er lette at flytte rundt på. Og så kan de stables, når de sidst på efteråret skal tømmes for indhold og sættes til side i et haveskur uden at fylde alverden.

krukker i haven
Alle krukker og kurve er placeret i grupper, hvor de opstammede sommerfuglebuske er det gennemgående. Det ene sted finder man en sort/hvid domineret oase, et andet sted hvid/blå/violet, og sidst – men ikke mindst – oaser med rosa/pink. Herunder den hvide afdeling.
krukker i havenkrukker i haven
Herunder et kig ind i gruppen med sommerfuglebuske, hvide petunia, græsser, lavendler, oliven, kartoffelblomst og violet bacopa.
krukker i haven
krukker i haven
krukker i haven
Herunder den fnuglette brudeslør og en pink sommerfuglebusk.
krukker i haven
Stolt kavaler er næsten ikke til at komme udenom, når man tilplanter en krukkehave, og den er da også repræsenteret på terrassen i både hvide og pink nuancer. Her i kombination med den blålige græs.
krukker i haven
krukker i haven
Kassen herover er tilplantet med engelsk græs, kattehale mv., der jo er stauder. Når blomstringen er ovre, skal de klippes ned, og så vil der efter en kort periode være grøn frodighed i kassen resten af sæsonen. Mon ikke der også kunne suppleres op med en enkelt sommerblomst – eller måske blot et par stykker af sommerlandets kulørfulde vindmøller til fornøjelse for husets yngste beboere.