Kender du det at lade sine tanker flyve med ud på vingerne af en sommerfugl? Det kan du også gøre med græsser. De flimrer og vibrerer og er levende liv i haverne. Flyv med her.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Vi starter helt nede på jorden. Faktisk på knæ, i gang med at fjerne alle de selvsåede små – eller efterhånden temmelig store – tuer med græs, der har slået sig ned mellem mine Ølandsbrud foran drivhuset. Det er skideirriterende, for nu at sige det lige ud. Og de skal tages nu, for de har sat frø, og det varer kun lige et par minutter, inden de smider dem og sætter gang i en lavine af endnu mere arbejde. Nede på knæ – med det balstyriske græs. Plænen er ikke noget at tale om i denne families have. Der er mos mod nord, og det bliver så blødt at gå på og er grønt som græsset. Det må det gerne, vi siger det ikke til nogen. Så er der græsset mod syd og det, der får meget sol i vest. Det bliver gult og stift og svedent, fordi vi ikke vander i tørkeperioder. Tilbage kommer det jo altid, men det er smukt på sin egen særegne økologisk, bæredygtige måde, som kan glæde én, når man tænker på alt det vand, vi så ikke brugte, og som forhåbentlig kan komme andre og mere trængende til gode.
Ja, du har gættet det. Jeg kan ikke lide græs. Kan egentlig slet ikke se idéen med det. Hvad har vi det for? Telt i haven, kroket, kongespil, badminton, fodbold? En pause mellem alt det blomstrende? En rolig flade, der gør godt? Min drøm er en have med bede, der har afvekslende pauser mellem alt det blomstrende. Det både lyder klogt og virker i praksis. Se bare her, hvordan: Pause, salvie, pause, prydløg, pause.Og flimmer og stateligt liv foran nogle store tunge blade. Genialt!
Hvad der er mindre genialt er, at jeg bare ikke kan få det til at fungere i min egen have. Jeg er alt for blomster-og planteglad, og jeg ejer (indtil videre) ikke evnen til at gøre mit hjerte hårdt, så jeg kan skille mig af med nogle af de planter, som jo naturligt må vige, hvis jeg skal realisere det med de pauser, i form af græsser. Og hånden på hjertet. Græsser, er det ikke alle de irriterende stikkejaverter, der står i kanten af mine bede, fordi jeg hverken har sat stenkant eller har ork til at stikke kanter? Det er der nok af, og det er ikke kønt.
KLING KLANG
LAZYNESS OG HIMMELSTORM
Men det er ikke galt det hele. Der er nu også et eller andet ved græs, som får mig til at tænke på henslængthed og afslappethed. Eller bare ro og fred. I lydbilledet. I sindet. I kroppen. I synet. Måske er det pausen igen, der spøger? Det som græs bare kan. Lave pause, og i den foregår der altid noget interessant. Som når Mozart fandt på løsningen, når han var gået i stå i en sonate. Eller en hel symfoni.
Jeg elsker i hvert fald selv at lægge mig midt i græsset og lade min bevidsthed flyde ud i hele himmelrummet. Ligge der og vide, at der mellem græsset og den uendelige blå, blå himmel kun er mig. Dét kan godt gøre én høj – på langs altså. Sådan noget kan min svigerfar tilsyneladende også godt lide. Det ved jeg, også selvom vi ikke har talt om det.
Og så er det, at det går op for mig, at der måske slet ikke behøver at være ret meget mellem græsserne og himlen. At de måske bare er himmelske.
Så – rigtigt gættet. Nu har jeg overgivet mig. Dette var en græs-skæbnefortælling. Eller en bekendelsesberetning. Det skulle være noget så retro med sådan noget. At bekende sig. Godt at vide, man er med på beatet.
Ja for Søren, hvem vil ikke gerne være det;0)
Jeg må straks ud og købe noget græs…
Det med græsser er kun i sin spæde begyndelse her i min have. Jeg har for første gang græs i haven, men det er nogle små medgørlige nogle – tror jeg. Min veninde ligger og hugger i sin elefanters med en økse for at styre den lidt, det skræmmebillede fylder en del må jeg indrømme.
Men en åbenbaring er på vej – jeg kan næsten høre nogle græsser kalde…
Hilsen Pia
Åh tak, så er det ikke mig, der hører "sære lyde". 😉 Ej, spøg til side, der er vitterligt noget magisk over græsser, jeg har bare selv været usandsynligt lang tid om at sande det, jeg godt vidste i forvejen. Sådan er det egentlig med meget.
Godt du kan høre dem. Er spændt på, hvilke der finde vej til din have.
Hej Marianne.Som vanligt et skønt indlæg fra din hånd………………..og jeg er også blevet huk på græsser.
Har lige tal ca. 18 stk i min have………..og skal helt klart have flere.
God aften knus Jette
Hvor dejligt at de "spreder sig", græsserne. Knus!
Hvor jeg bare nyder at læse dine skriverier, og dine tanker. Har hørt græsset tale, kom i tanke om at det sagde de "gamle" at kornet gør når det var ved at være klar til høst, her er det meste høstet;-)
Faktisk sjovt at du kalder græsserne for en pause, bor på en 2800 kvm stor grund, og der hvor vi har frugthave har jeg ladet græsset gro, jeg kalder det der rolige område, og er vild med synet, det eneste græs der står pænt her i tørken er det.
Øj, så tager jeg måske ikke helt fejl i det med at det jeg hørte, var agnerne/frøene, der modnedes. Tak!
Også tak fordi du deler med os at du kan se roen og vitaliteten på samme tid. Og for "roserne". Det gør mig så glad at høre!