Det har her på HAVEFOLKET været et år med masser af nye samarbejder, haverejser i udlandet og haveture i Danmark, besøg på markeder og ikke mindst en masse snak omkring året, der kommer lige om lidt. Vi glæder os allerede.
TEKST OG FOTO: REDAKTIONEN
Før vi begynder at snakke fremtid, skal vi lige kaste et blik på året, der
nu snart er forbi. Vi har valgt at være rigtigt navlebeskuende – og så
alligevel ikke. Vi kigger nemlig på årets top 10 blandt de artikler, vi
har bragt på havefolket.com i 2014. Det glæder os helt vildt, at vi i år
har en gæsteskribent i toppen af listen, for det viser os, at idéen om
at magasinet skal skrives af “FOLKET”, er en fin tankegang. Vi vil gerne
have mange flere havefolk med i det kommende år, men det kommer I til
at høre mere om.
HAVEFOLKETs top 10 er – som du sikkert allerede har smugkigget og
erfaret – netop Tante Grøns artikel om hende og Syrenprinsens nye
væksthus. Den morsingbo’ske havepassionist, som vi alle elsker at læse,
er blevet en kær haveveninde for mange havefolk, der følger med på de
nordiske haveblogs. Hun skriver de dejligste tekster og de varmeste
kommentarer – og har man besøgt hende og Syrenprinsen på Mors, vil man
vide, at hun også er en havekrammer værd i virkeligheden. Så herfra –
tak til Jytte og hendes deltagelse i 2014.Men jo, nu skal vi til favoritterne. Her får du links3 og uddrag af de 10 artikler, der er læst allerflest gange i 2014.
LÆSERNES FAVORITTER I 2014
HAVETANKER
“Enhver
virkelighed starter med en drøm. Glas har i mange år været det stof,
mine hedeste drømme var gjort af. Jeg drømte om et væksthus, der kunne
fungere som et slags psykisk åndehul.”
“Det
er ikke alle, der har haver på solsiden. Eller altaner med sol i ret
lang tid ad gangen, hvis overhovedet. I gårde og baghaver er der som
regel også ret skyggefuldt. Lad os derfor finde de planter frem, der kan
skabe frodighed i skyggen.”
VIL DU HAVE NÆSTE MAGASIN I DIN POSTKASSE?
OM MAGASINET
“Vi
har fået en del henvendelser fra søde læsere, der rigtigt gerne vil
have vores havemagasiner i postkassen – altså i den rigtige postkasse.
Derfor har vi nu besluttet os for at sende julemagasinet i trykken. Så
ja, nu er det faktisk muligt!”
DEN UUNDGÅELIGE SOMMERFUGLEBUSK
PLANTER
“Mange
haveejere mener, at ingen have må undvære en sommerfuglebusk. Jeg har
tendens til at give dem ret. Sommerfuglebusken forvandler fra
juli-august din have til et inferno af flagrende sommerdrømme, så luk
den endelig ind.”
KLIP DIN SANKTHANSURT NED OG UNDGÅ ÆRGRELSER
I HAVEN
“Du
kender det godt, ikke? Sneen er smeltet, og du går i gang, med raske
bevægelser, at rydde op og gøre forårsklar i haven. Nogle stauders tørre
stængler kan bare knækkes af, men ikke sankthansurtens! Du får lige et
tip eller to.”
TID TIL AT SÅ VALMUER
I HAVEN
“Så,
nu er frosten gået af jorden, og vi kan glæde os over at kunne komme
lidt mere i haven. Der kan stadig nå at komme frostnætter – ja, endog
sne endnu – men det skal vi bare hilse velkommen. Det er kun godt, når
du lige har sået valmuer. De kan nemlig lide at ligge og godte sig
imellem plus og minus, inden de gør sig klar til at spire.”
LEDER TIL MÅNEDENS TEMA
“Man
skal jo faktisk ikke have ret meget jord for at kunne dyrke bare en
lille smule, der kan spises. Det kan være du blot har en lille baghave,
en altankasse eller en terrasse med et par højbede, og hvis du er
effektiv i din dyrkning, kan du faktisk få plads til meget på blot lidt
plads.
Udgangspunktet er at være god ved jorden og give den noget igen, tilsvarende det du høster af den.”
DESIGN DIN HAVE MED HØJBEDE
BØGER
“Ingen have uden højbede! Så kort kan det siges, hvis det står til Nina Ewald.
Nina
Ewald fanger med sin nye bog essensen af en af tidens trends indenfor
havedesign – brugen af højbede. For flere haveejere er højbedene
forbeholdt køkkenhaven, men Nina har øje for at elementerne er på vej ud
i mange andre dele af haven – ja, de er der allerede.”
LEDER TIL MÅNEDENS TEMA
“Smid
havehandsken og slå bentøjet op! I denne måned skal vi nemlig slappe
af. I hvert fald ind imellem. Jo, vi skal så! Vi skal dovne på
terrassen, og det er komplet ligegyldigt, hvordan den ser ud, blot du
godt kan lide den. Blot du nyder den og holder af at tilbringe tid på
den. Alene – eller sammen med familie og venner. Tæt på huset eller
langt væk nede i en skjult krog.”
HEIDES PLANTESKOLE – EN PERLE VED LIMFJORDEN
REPORTAGE
“Tæt
på Limfjorden, beliggende i Thisted på bakken med udsigt til Mors,
finder man en fantastisk planteskole. Planteskolen lyder navnet “Heides
Planteskole” efter ejerne, og dette er ikke et sted, man besøger på kort
tid. Her kan man forsvinde i timevis!”
nok afspejler læsernes favoritter også en del af vores egne favoritter.
Men der er også en del flere, der popper op på lystavlen, når vi tænker
tilbage. Vi vil i den forbindelse takke for inspirerende artikler fra
både Kjeld Slot, Ole Fournais og Birgitte Sværke Pedersen, der har
beriget os indenfor vidt forskellige sider af haveinteressen. Og ikke
mindst en kæmpe tak til Jeppe Urban fra Haven i Hune. Vi har alle fulgt
haven over året der gik, og det har været spændende at følge med i
tankerne bag en have i verdensklasse. Sidst beskrevet i den nye engelske
havebog “The Gardener’s Garden”, der trækker de 250 haver frem, som
vurderes at være verdens smukkeste haver – i selskab med Fredensborg
Slotshave og de runde haver i Nærum. Det er en super flot anerkendelse.
Både til alle der arbejder med Haven i Hune og til Danmark som haveland.
TAK TIL FLERE HAVEFOLK DER SKRIVER MED
En stor tak skal bestemt også lyde til vores relativt nye kolleger i Havepanelet. Til
Mimi Hvass, Grethe Heide, Ritt Bjerregaard, Anne Møller Svane, Mariane
Corfitz, Marianne Rostén, Jens Juhl, Dorte Nissen og Marianne Bachmann
Andersen. Vi er meget begejstrede for, at de alle har ønsket at være med
i haveglædens tegn og har stillet deres viden til rådighed for alle
HAVEFOLKETs læsere.I kommer alle til at høre mere fra dem i 2015. Stil endelig spørgsmål – så skal I få de gode svar retur.
2015 vil vi i højere grad prøve at give mikrofonen – eller skal vi sige
pennen – videre til flere gode havefolk. Vi vil gerne høre om, hvad
vores læsere brænder for. Høre om hvilke elementer i haverne de har
allermest glæde af og måske endda lidt om, hvordan de har skabt disse
hjørner, områder eller punkter, som de glædes over dag efter dag. Det
behøver ikke være store, kunstfærdige anlæg – bare de der områder som
giver en helt særlig lykke ved at have en have. Mon ikke du ved præcis,
hvad vi mener? Det kan fx være hjørnet med din datters yndlingsgynge og
den af morfar byggede sandkasse eller dit udekøkken, som har givet
grobund for endnu flere aftener på terrassen. Eller måske er det din
flere år gamle køkkenhave, som hvert eneste år er dit yndlingsopholdsrum
i haven.Så, kære læser. Har du både en havefotograf
og -skribent i maven, så er du måske en af de havefolk, der i 2015 skal
være med til at sætte emner på dagsordenen her i magasinet, så andre kan
blive inspireret, imponeret, nysgerrig eller måske bare føle lidt af
din glæde ved det gode haverum. Du hører mere om muligheden for at være
med – lige her – inden længe. Indtil da: Tænk over, om du har en
haveglæde, du gerne vil dele ud af og dermed inspirere andre til at få
mere ud af deres egne haverum. For så vil vi gerne hjælpe dig med at få
historien ud til alle andre gode havefolk, der læser med.
Udover,
at vi gerne vil fortælle mere om havefolk og haveglæder, så vil vi i
redaktionen selvfølgelig igen i år invitere jer med på besøg i en masse
haver rundt om i verden, præsentere jer for planter, som vi selv holder
meget af, og give alverdens tips til haven med udgangspunkt i, hvordan
vi selv gør. Ja, og selvfølgelig meget mere af alt det, vi synes er en
del af at være daglig eller ugentlig bruger af en have.
læser, vi glæder os til endnu et havehyggeligt år med magasinet. Et år,
hvor man kun kan være sikker på een ting: Der vil igen, igen komme
alverdens nye initiativer her på HAVEFOLKET, for vi kan slet ikke lade
være.
lykkebringende nytår til dig, din familie og alle dine kære, takker vi i
dag af for et spændende haveår 2014 – i godt selskab med dig.
Tak for et herligt haveår i jeres selskab. Jeg vil glæde mig til nye skønne haveindlæg både fra jer og jeres gæsteskribenters hånd. Det kan kun blive godt.
Stort nytårs-haveknus fra fru friis :o)
Selv tusind tak for i år! I er en af de haveblogs jeg besøger allermest, hvor jeg altid føler mig "velkommen", hvor der altid er en interessant artikel, flotte billeder, gode ideer, og ikke mindst havehygge 🙂 Og min have betyder rigtig meget for mig – det er en kolonihave på 250 m2, som bare var en græsmark da vi overtog den for knap et år siden. Vi har selv tænkt og tegnet det hele, anlagt køkkenhave, bede, terrasse, bygget kompost – og ikke mindst et kolonihavehus. Det har været en virkelig spændende og lærerig proces, netop fordi jeg har søgt efter gode byggeideer, robuste stauder, hvornår man skal plante kartofler, hvornår æbletræet skal beskæres, om porrerne må vokse ved siden af gulerødderne, hvilke hindbær der er bedst, osv osv – og det gode ved en have er, at det stopper jo aldrig…. 🙂 Man kan altid finde på nyt, enten at plante, bygge, male, så, indrette osv…
Og I skal have et tusind tak for at være en af de blogs, som appellerer til både det nysgerrige, det kreative, det "helt nede på jorden", det hyggelige, det der vækker ens interesse 🙂
Jeg ønsker Jer et festligt og frodigt nyt år!
KH Trine
Tak for året der gik her på HAVEFOLKET, hvor har jeg nydt at være læser her.
Godt nytår til jer alle 🙂
Haveknuser
Godt Nytår og tak for en skøn 2014. I gør en kæmpe indsats.
Tak for alle gode råd og godt nytår til alle på redaktionen
Nytårsknus fra
fru Høneballe 🙂
Godt nytår og tusinde tak for alle skønne spændene finurlige artikler. jeg glæder mig til at se hvad I finder på i det nye år.
nytårs hilsner Gunvor
Godt nytår til redaktionen med tak for alle indlæg i 2014 – det har været en fornøjelse at følge med i jeres produktive arbejde.
Arbejde er vel egentlig ikke det rette ord i denne sammenhæng, for det er nok entusiasme, haveglæde, nysgerrighed mm som driver værket!
Kh
Hanne
Fru Friis, Trine, Frk. Anemone, Anne, Lisbeth, Gunvor, Hanne – og alle I andre.
Tak for alle jeres søde kommentarer, de er guld og gode vinde i vores sejl.
Godt nytår og velkommen til et nyt år med havefolket.
Kære Krina, Lene, Marianne og Lone.
Håber, at I alle er kommet godt ind i 2015. Ønsker jer alle et rigtigt lyst, lykkeligt og blomsterrigt nytår. Tusind tak for jeres utrættelige indsats. Der ligger et k-æ-m-p-e arbejde bag et projekt som HAVEFOLKET. At 4 passionerede ildsjæle mere eller mindre tilfældigt "støder" ind i hinanden og skaber et univers som HAVEFOLKET, er vi rigtig mange, der er taknemlige over. Man må tænde for at brænde,og I er jo alle rødglødende – i haveglædens tjeneste. Det er superduperdejligt.
Er spændt på, hvilke nye tiltag, der vil komme fra jer i det nye år. Et blogmagasin giver jo en unik mulighed for at tænke nyt, og skabe nyt. Måske bliver det netop i det herrens år 2015, at der vil komme til at ske noget fuldstændig ubegribeligt skønt??:o) I er jo ikke kendt for, at springe over, hvor gærdet er hverken lavest eller grimmest.
Jeg er både meget glad og meget taknemlig over, at min lille gæste-artikel til jer, er blevet læst af så mange. Det er da en helt svimlende vidunderlig tanke. Tusind tak for jeres søde ord. Jeg er stolt af, at være gæsteskribent hos jer, og håber, at kunne finde tiden til flere små epistler til jer her i 2015. Lysten mangler bestemt ikke. Tværtimod.
Glæder mig til et nyt år med HAVEFOLKET og havefolk.
Knus og kærlige tanker fra et stormomsust bette hus i bakkerne
Ønsker også et rigtig skønt og grønt nytår til alle jeres trofaste læsere. Håber, vi alle får et fantastisk nyt haveår, fyldt med dejlige blomster og grønne oplevelser.
Flere knus
Kæreste Tante Grøn
Altså det er jo en lidt sen kommentar på kommentaren, men tusinde tusinde tak skal det lyde fra hele redaktionen!
Vi er også selv spændte på året vi er gået ind i. Idéerne er mange og fantasien fejler heldigvist ikke noget. Fortsat 😉
Dine artikler vil vi ikke være foruden. Når man rækker fanden sin lillefinger så tager han hele armen (altså ikke at du kun har rækket en lillefinger – og at vi er fanden – men du forstår vel billedet, så pas du bare på TG, "We want more!"
Kys og knus fra redaktions-damerne og godt nytår