Der er nogle planter, man godt kan tænke sig rigtigt mange af. Lavendler og figen fx. Eller hvad med solbær eller klatrehortensia? At lave flere af dem selv er ingen sag. Det er pærelet, hvis du bare lige ved, hvordan og hvornår du skal gøre det. Hør her om stiklingeformering og gå i gang.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Det er de træagtige grene af de buske og planter, du godt kan lide, som du kan bruge til at lave nye planter af her i vinterperioden. Der er faktisk ikke grænser for, hvilke du kan opformere på den måde, men her vil vi vise dig nogle få, det er svært at få til at “gå i vasken”. Man kan lige så godt starte med noget, der giver succes. Dermed får du som regel blod på havetanden og lyst til at fortsætte. Og hvis det nu driller – så prøv igen. Noget skal nok lykkes. Har du adgang til disse planter/buske, så er det bare om at klippe og potte. I løbet af vinteren, det kolde forår, og efterhånden som sol og varme får mere magt, begynder de at skyde rødder. Og hen på sommeren – måske sensommeren, kan du forsigtigt potte dem om. Til næste forår har du nye planter.
FREMGANGSMÅDE
Klip, så der er mindst én grensammenføjning, “et knæ”, nodie eller som det hedder på fagsprog “et nodium”. Det er nemlig derfra grenene skyder rødder, når de er nede i jorden. Sørg for at grenen vender OP opad og NED nedad, ellers bliver den forvirret og kan ikke opfylde dine ønsker om en ny plante. Du kan også plante stiklinger med såkaldt “hæl”. Det er det, der fremkommer, når man brækker grenen af lige midt i nodiet. Lige dér er der nemlig meget væksthormon, og når det er over jorden dannes der grene og blade, og når det er under jorden animeres planten til at danne rødder.
Når du potter, så vand jorden godt igennem før du stikker grenene ned i jorden. Stik dem helt ude langs pottens sider, for når grenen mærker, at der er lidt “modstand”, så reagerer den med at begynde at sikre sin overlevelse. Du kan bruge podepulver, men jeg gør det ikke. Du kan også vande med pilekvistevand, der naturligt indeholder væksfremmende stoffer. Tag gerne ca. 2/3 flere stiklinger end det antal planter, du vil lave, for der er altid nitter, der ikke gider være med i legen. Sørg for at trykke pottemulden godt til, og stil så potterne i drivhus eller under en bænk eller lignende beskyttet sted udenfor. Hvis du trækker en pose over potten, så sørg for at sætte grillpinde eller grene i hjørnerne, så posen ikke rammer de levende stiklinger. Og klip også gerne hvert hjørne af posen, så der ikke så let dannes mug. Kig til dem af og til. Til foråret, eller hen på sommeren, skulle de have dannet rødder. Kig i bunden af potten, og når du ser rødderne stikke ud, er de klar til at blive pottet hver for sig.
PLANTER, DER NEMT SKYDER RØDDER:
- Klatrehortensia
- Hortensia
- Solbær
- Ribs
- Stikkelsbær
- Figen
Lavendel, timian, salvie og rosmarin er også nemme at lave nye planter med, men det er bedst at vente med dem til marts/april, når de alligevel skal klippes ned.
God fornøjelse derude!
Takk for lærerikt innlegg om stiklingsformering. Det må jeg huske å prøve denne vinteren.
Ha en fin helg.
Stein
Takk, Stein. God fornøjelse!
Hvor er det en dejlig påmindelse, havde helt glemt den slags i min iver, har en solbær og ribshæk(lille i højden) som skal forlænges med nogle meter, og den løsning er både billig og god, har prøvet det før med god held, vil dog sige at jeg kunne plante dem ud under 1/2 år efter.
Hej
Tak for den inspirerende artikel.
Jeg har en klatrehortensia, hvor et pænt gren med blade er brækket af primo august. Kan sådan en formeres eller er det kun om "vinteren og det kolde forår", at planten er gearet til at slå rødder?
Er det måske netop her, at man kan gøre brug af rodhormon?
Mvh.
Krissi
Kære Krissi
Gå bare i gang. Mange stiklingeformerer i sensommeren og fordelen ved det er, at planten dermed ofte når at danne et spinkelt rodnet, der så vokser i milde perioder gennem vinter- og forårshalvår.
Jeg har aldrig selv prøvet med Rhododendron, men hvorfor egentlig ikke. Prøv endelig.
De bedste hilsner
Marianne
Kære Marianne
Mange tak for det hurtige svar :o)
Bemærk, at det ikke er en Rhododendron men en klatrehortensia. Din stavekontrol har måske drillet dig i forhold til rodhormon 😉
Kh.
Krissi
Søde Krissi
Selvfølgelig. Det var vist en "finke", der røg af panden", hvis du kan følge mig. Tror (også), at jeg læste rodhormon som Rhododendron.
Rodhormon bruger jeg stort set ikke selv, skønt jeg stiklingeformerer i stort stil. Hellere vande med pilekvistevand.
Kære Marianne
Så godt, at du skrev det med pilekvistevand. Har prøvet at Google det, men får kun din blog frem. Kan du skrive et par ord om, hvad det er og hvordan man får får/laver det?
Kh.
JA, det kan da egentlig godt være, jeg skulle lave en artikel om det ved lejlighed. Rent praktisk har jeg bare en spand/balje vand stående med nogle pil stukket i. der danner så rødder som bare pokker, hvorefter jeg anvender vandet til at vande med. JEg sjusser mig frem hvad angår fortynding.
Kildeangivelsen – dvs. hvor jeg har fundet beskrivelsen af teknikken, kan jeg simpelthen ikke finde, selvom jeg har ledt. Egentlig tror jeg også – altså som i: Ud over at have læst det et sted – at jeg har lagt to og to sammen. At pil (salix) danner salicinsyre og at jeg hr læst, at gartnere anbefaler os ved juletid at give juletræet nogle hovedpinepiller….
Any way: jeg har søgt i Onkel Googles gemmer og fandt adskillige amerikanske sites, hvor de anvender pilens vand som roddanner. Her er bl.a. en side: http://permaculturenews.org/2014/05/31/propagation-using-willow-water/
God fornøjelse Krissi
Hej Marianne
Tusinde tak.
Hvor er det interessant og spændende at man kan udnytte naturens kræfter på sådan en måde.
Tak for berigelsen 🙂
Uforståeligt, ja! Og der er SÅ meget mere at komme efter!
Lege nu (sensommer/efterår) kan du også formere andre planter – nogle stauder f.eks. Floks, lavatera, drejeblomst og andre mere "urteagtige" planter. Stil dem i mærket i drivhus eller beskyttet under en bænk eller lign. og kik så til dem af og til hen over vinteren.