På en rejse til Boston, Massachusetts for at besøge den kommende amerikanske familie, blev der også tid til lidt sightseeing, bl.a. i Public Garden i midten af Boston.
TEKST & FOTO: LENE
14 dage før vi ankom til Boston (7. maj), lå der stadigvæk snedriver på omkring en meter i vejkanter og på parkeringspladser. Det er svært at tro, når man ser de udsprungne træer samt tulipanerne, hvor mange af dem er meget udsprungne. Foråret kom bragende på et øjeblik – ja, vi havde op til 30 grader mange af dagene.
Public Garden er en stor park, der ligger midt i hjertet af Boston. Den har været offentlig for befolkningen siden grundlæggelsen af byen i 1630, og i 1860 fik en arkitekt, George Meacham, til opgave at planlægge parken, som den ser ud i dag.
Parken er på omkring 4 hektar og har mange enormt store træer, der er flere hundrede år gamle. De er en blanding af “indfødte” og europæiske træarter.
Jeg synes, de gamle træer er imponerende, som her hvor rødderne nærmest ligger henad jorden. Dette er et “Dawn Redwood” – et hurtigtvoksende, løvfældende træ der kan blive meget højt.
I Public Garden findes også verdens mindste hængebro, der går over det smalleste sted i den fine sø, hvor man kan sejle med pedaldrevne både med svanehoveder.
Læg en kommentar