I dag tager vi jer med til et ganske enkelt haverum set i en hollandsk udstillingshave, hvor letløvede træer danner loft over en udendørs spisestue.
TEKST & FOTO: LONE
Der er ikke mange elementer i denne have, og måske netop derfor fungerer den ualmindelig godt. En hæk danner vægge, og græsserne bløder hækken op i overgangen til det rustikke gulv af perlesten. Tretorn, der er gulbladet i forsommeren, danner loft mod himlen. Hækken skal klippes et par gange om året, så den står stramt som kontrast til det øvrige, og græsserne skal klippes ned i det tidlige forår. Derudover er der ikke meget vedligehold i en smukt rum som dette. At der er valgt bænke og borde i beton, gør det blot endnu nemmere.
Senere på året vil træernes kroner blive mere grønne, men de beholder den åbne struktur, så solen kommer ned i rummet uden at bage. En parasol er overflødig.
Bemærk, hvordan beton og perlesten passer fint sammen i farverne og alligevel danner en interessant grafisk kontrast.
Kig op, og træernes kroner danner smukke mønstre mod den blå himmel.
Rigtigt godt indlæg! Jeg har selv lige haft besøg af en dygtig gartner som har brugt en bunke gamle stem til som bare lå og fyldte til at skabe et fantastisk mesterværk. Så vi slap for at betale for at fjerne dem + at få nye. Rigtig godt!