Vi kender det vist allesammen: At haven skrumper efterhånden, som der fyldes flere og flere planter i den, og de breder sig, vokser til og bliver delt. Helle har denne måned fokus på haveejerens evige problem: pladsmangel.
TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN
Jeg er en håbløs plantesamler. Nogle samler på sko og tasker, der fylder skabe og skuffer op indenfor i huset. Hos mig hober krukker og potter med planter sig op i haven, hvor jeg næsten ikke har plads til dem, når de skal vinteropbevares. Så enten skal jeg sortere og smide ud, eller også skal jeg finde på nye systemer til opbevaring. Jeg vælger det sidste.
Når jeg er på ture og rejser i ind- og udland, samler jeg frø og stiklinger. Mange af de frø, jeg samler i udlandet, er fra planter, som ikke kan overvintre udenfor på vores breddegrader. Det er f.eks., når jeg falder over nye sorter af skærmliljer, som jeg må prøve at frøformere. Jeg har efterhånden fået en ret fin samling, der har vokset sig store i krukker. På denne årstid skal de flyttes indenfor i et lyst og frostfrit rum. De seneste år har jeg opbevaret dem i vores udhus på borde og bænke.
Jeg kan heller ikke lade være med at stiklingeformere engletrompeterne. Og ser jeg nye sorter med skønne farver og former, så må de også formeres. De bliver jo efterhånden kæmpe store. Hele vejen rundt om udhuset hober de sig op i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret fylder de halvdelen af gulvet i udhuset.
Georgineknoldene skal snart op af jorden og puttes i kasser, som stilles frostfrit. Jeg udvider hvert år georginebedene, for jeg får så mange fine knolde i gaver fra venner, familie og besøgende i haven. Antallet af kasser med knolde udvides år for år. De stables under bordet i udhuset.
Pelargonierne er blevet så flotte i år, hvor de har vokset sig store og kraftige. Nu skal de ind og stå køligt og frostfrit. De kunne placeres på bordet i udhuset sammen med skærmliljerne.
Chokoladekosmos og vidunderblomst kan jeg ikke nænne at smide ud. De udvikler knolde, som kan lægges i krukker til næste år. Så de skal også ind i udhuset og dele pladsen med hvidløg, skalotteløg, rødløg og alm. løg, der også proppes ind under bordet.
Problemet er bare, at udhuset kun er på 17 kvm, og det er tænkt som værksted, vaskehus og frysehus. Sidste år var der en smal sti fra døren til fryseren og til vaskemaskinen. Den går ikke længere.
Men man kan jo også overvintre chiliplanter. Tidligere kasserede jeg dem og såede nye hvert år. Men i år er de blevet så flotte og kraftige, at jeg må prøve at overvintre dem frostfrit.
Men der er ikke mere plads i udhuset, og drivhuset er fyldt til randen med pottede stauder stablet op på stigereoler, æbler, oliventræer og andre vækster, der skal stå i ly og læ for vinterens kulde og fugt.
Hønen Putte muntrer sig oveni alle potterne og laver endnu mere rod i det. |
I år vil jeg flytte rundt på tingene.
Udenfor bygger jeg en anordning, hvor de pottede stauder i min planteskole placeres i lag under tagplader. Jeg bygger et stillads op af fundamentblokke, lægger brædder imellem som hylder, og øverst placerer jeg tagplader af grå plastic.
Jeg har en del småplanter, som skal prikles ud. De prikles i flamingokasser, hvorpå jeg placerer vinduesrammer, så planterne beskyttes mod for meget fugt.
I drivhuset bygger jeg et indertelt af bobleplast. Jeg har investeret i en gasovn med termostat, så drivhuset kan holdes på stabile plusgrader gennem vinteren. Så fyldes drivhuset op med skærmliljer, oliventræer, engletrompeter, pelargonier, duftgeranier, chokoladekosmos, sarte græsser og andre særlige følsomme krukkeplanter. Lad os så se, hvor længe det holder, inden der bliver pladsmangel igen.
Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.
Jeg sidder musestille og bliver helt forpustet over din flid og hittepåsomhed. Det er utroligt inspirerende at læse om, og selv om jeg er lidt misundelig, så er jeg også lidt glad for, at jeg ikke er plantesamler – bare almindeligt planteglad 😉
Mange hilsener Lisbeth
Kære Lisbeth
At være haveglad er også det vigtigste. At samle planter til huse i det omfang jeg gør, kan ind imellem tangere af at være en mani. Så vær du glad for "kun" at være haveglad.
Mange hilsner fra Helle
Spændende læsning, Helle. Det med pladsmangel kender jeg kun alt for godt. Og det koster lidt planter hvert år 🙂 Lad mig lige høre vedr Chokoladecosmos: tager du knoldene op og tørrer? og lægger dem igen til foråret?
Tak for en super artikel!
Kære Lone
Tak skal du have. Det lyder til, at du er lidt bedre disciplineret end jeg til at smide ud. Når nyt kommer ind, må andet smides ud.
Hvad angår chokoladecosmos, så er jeg så heldig at have en variant der danner knolde. Det er planter som er frøformerede. Her behandler jeg knolden ligesom georgineknoldene, dvs de står mørkt, tørt, køligt og plantes ud i foråret i en krukke. Jeg har også en variant som er blevet stiklingeformeret, og her danner planten en roddusk. Jeg har også held med at overvintre den i potten, lyst og køligt i udhuset.
Mange hilsner fra Helle
Hi hi ja jeg sad og småfniste. For hvor kender jeg problemet godt.. Du har nok fundet en løsning i år,, men til næste år er samlingen igen vokset og næste år og…
Jeg har ikke haft held med at overvintre chokoladecosmos. Har du et godt fif? jeg har prøvet både at gemme den som geogineknolde og som plante i sin potte, ingen held.
hilsner Gunvor
Kære Gunvor. Du har nok ret. Hvis ikke jeg bliver mere disciplineret til næste år og årene frem, så hober planterne sig op igen.
Med hensyn til chokoladecosmos, så behandler jeg knoldene ligesom georgineknolde, – opbevarer dem mørkt, tørt og køligt og ned i krukken til foråret. Varianten hvor der kun er rod, den stiller jeg lyst i et køligt rum. Jeg klipper den ned og vander sparsomt.
Mange hilsner fra Helle