Foråret er – endelig – nået til Stefans have. Det tager jo lidt længere tid at få varmen nordpå. Men nu er forårsløgene der og med dem planer og tanker om det kommende haveår.


TEKST & FOTO: STEFAN TROLLE

Marts. Den første forårsmåned. Lyset kommer tilbage, fuglene kvidrer igen, og det er næsten altid hundekoldt. I Stockholm er det som regel stadig vinter helt hen i marts – det fryser, nedbøren kommer som sne, og det skønne behagelige forår føles så uendeligt langt væk. Alligevel lykkes det mig hvert år at bilde mig selv ind, at i år, i år kommer foråret tidligt, og vi kan tage hul på det allerede i marts. Og hvert år bliver jeg snydt og skuffet. Ligeså i år.

Misundeligt drages blikket mod syd – til Skåne, Danmark og England, som dårligt har haft vinter og nyder en rekord tidlig forårsvarme, mens den elendige russerkulde ligger isnende over haven. Tankerne om emigration indfinder sig, og havearbejde er der ikke tale om undtagen beskæring af træer og buske med stivfrosne hænder.

I år måtte vi vente til midten af marts på de første vintergækker og krokus. Ikke fordi vi har specielt mange tidlige forårsblomster. Måske er det den følelse af, at de kommer en måned for sent, som gør, at det ikke føles så meningsfuldt. Eller også er det besværet med at få dem i jorden i efteråret – eller begge dele. Men bare et par uger senere dukker narcisser, scilla og kærminde op, og lige om hjørnet venter foråret. Heldigvis kan man altid tyvstarte med en krukke med solfyldte narcisser eller delikate hornvioler.

Når først foråret kommer, plejer det at gå stærkt. På nogle få uger forvandles haven fra kold og vinterlig til sprød vårgrøn, og så er det bare med at følge med. I de få kommende måneder skal det hele ske. Sidste weekend bød på de allerførste forårstegn med sol, skønne temperaturer og friske forårsvinde. Endelig kunne vi begynde at rydde op i bedene og give drivhuset en tiltrængt skrubning. Snart skal spirer og småplanter flytte ind under glastaget og vokse sig store, inden de sættes ud i bedene. Plænen må vente, den er alt for våd og ligner en slagmark.

Hvert forår begynder med tusind ideer, muligheder og forventninger. Men tiden sætter begrænsninger. Man kan simpelthen ikke nå alt. Så i år vil vi satse på at forynge en del bede og tilføre mere struktur i form af flere roser og formklippede buske.

Kærligheden til roser har langsomt sneget sig ind på mig gennem årene. I starten syntes jeg, de var udfordrende, fulde af sygdomme og i det hele taget diva-agtige og besværlige. Men der er ikke mange planter, der som roser tilfører en romantisk dimension til haven. Klatrende, hængende, fremfusende eller remonterende. De er vidunderlige allesammen. Mange er meget tolerante, og mange flere kan bo hos os. Blandt andet op ad det nye espalier på bagsiden, hvor de vil få selskab af klatreplanter og buske, som vil vokse op og danne en grøn væg.

Ja, som I kan høre, er der nok at lave, så det er bare med at smøge ærmerne op og ønske godt forår.

Du kan se meget mere fra Trolles have på instagramprofilen: @trollesgarden.