AUGUSTSANDHEDER OG BUKSBOMMENS NYE FJENDE

Jeg ved, at der findes haveentusiaster, som elsker deres have hele året. Som bruger meget tid og stadig har nye projekter. Det må være vidunderligt. For mig går kærligheden til haven som en bjerg- og dalbane. Lige nu er jeg længst nede i dalen – usædvanligt tidligt. Jeg håber at komme helt op inden alt for længe.

TEKST & FOTO: CHARLOTTA

Nej, min havesæson har været en af de somre, hvor det ikke er blevet, som jeg ville, og jeg kan tørt konstatere, at jeg næsten er parat til at skille mig af med den – i et hug. Når det bliver for meget, er det ikke rart, eller man kan sige, at når man ikke giver den tilstrækkelig omsorg, så giver den heller ikke tilbage. Det er, som jeg altid siger: Du får det, du giver – og jeg har nok været lidt nærig med omsorgen i år.

Trods store ambitioner har jeg nok været for passiv eller er bare holdt op med at bruge den ekstra tid, som er nødvendig. Da jeg har gået med krykker hele foråret helt frem til slutningen af juni, har det ikke været så nemt. Drivhuset er overhovedet ikke klargjort, og selv om puderne ligger urørte i en bunke, så slynger vinranken sig i hvert fald over mit skyggehjørne. Den er min ven. Udenfor står plantekassen med tørre og triste urter. Jeg har jo overhovedet ikke vandet.

Min elskede tretorn ser svagelig og tynd ud. Den har nok taget skade af sidste års tørke. Bladene har overhovedet ikke udviklet sig som i de andre år, men efter ihærdig vanding ser den nu ud til at komme til kræfter. Den er det dejligste træ, jeg kan forestille mig, så den måtte jeg redde.

Sandheden er også, at jeg i panik fjernede otte af mine buksbomkugler, som var angrebet af buksbomhalvmøl (Cydalima perspectalis).

Det er en uvelkommen sommerfugl, der lægger sine æg på undersiden af buksbombladene, og larverne, som kommer ud, æder hurtigt en busk. Jeg har studeret disse kryb meget, haft kontakt til Jordbruksverket og det svenske landbrugsuniversitet. Den er aggressiv og har tydeligvis ikke været så udbredt i Sverige tidligere – men nu er den her i hvert fald.Mine resterende ti kugler bliver jeg nødt til at sprøjte med et biologisk middel, som man kun kan købe i Tyskland og England. Jeg krydser fingre.

Jeg kan måske også opsætte en fælde, som lokker sommerfuglehannerne til, og på den måde standse spredningen. Jeg kæmper fortsat – mine buksbomkugler er så vigtige for strukturen i haven. De udgør grundstammen sammen med de formklippede hække. Jeg fældede faktisk lidt tårer.

Sådan her skriver Charlotte Rosander i en afhandling fra SLU i 2012:
“Der findes tilmed en ny stor trussel i form af en nyintroduceret larve – Cydalima perspectalis (også kaldet Diaphania perspectalis), som primært angriber buksbom og på sigt kan ribbe hele planten. Larven æder både af blade og nye skud, ja selv barken på yngre grene. Angrebene begynder oftest inde i busken og kan let forveksles med de tidligere nævnte svampesygdomme. Ved nærmere eftersyn kan man dog se de karakteristiske bidskader fra larverne (Fera, 2009). Larven har sit udspring i Østasien, men har i løbet af 2010 spredt sig til Tyskland, Schweiz, Frankrig, Østrig, Holland og England (EPPO, 2010).”

Jeg tror, at det her individ kan blive et stort problem – mærkeligt, at Jordbruksverket ikke har den på sin liste. Glubske, hurtige – og mig bekendt findes der i Sverige ingen effektive bekæmpelsesmidler. Hallo!

Douglas’ hjørne bliver langsomt bedre – spejlbassinet er jeg så tilfreds med, og skovplanterne må tage deres tid. Her springer hundene dog rundt og tramper ned…

Jeg vil dog ikke afslutte mit indlæg helt trist. Jeg er taknemlig for, at sommeren gav passende både sol og regn. Det meste trives og vil mig det godt. Bambussen er grønnere end nogensinde, tomaterne giver mængder, og æbletræerne og hækkene er i prima stand. Højbedene har givet mig og mine venner bedårende buketter, og græsset har været som en blød måtte hele sommeren.

Så indtil vi ses igen, ønsker jeg jer klare dage med høj himmel og æbleduft.

Kram Charlotta