Rasle, rasle. Det lyder og dufter lidt af sommer, når frøposerne rystes for at tjekke, om der er noget i. 

---

TEKST & FOTO: MORTEN ALBEK

Jeg kommer helt automatisk til at drømme om det blomsterflor, der kan nydes senere. På den måde går tiden også lidt lettere her i de sene vintermåneder, mens lyset langsomt tiltager. Så er havesæsonen jo allerede i gang. Jeg fornemmer solskinnet, kaffen i koppen og spadsereturen rundt i haven for at se og nyde det hele. Men først til arbejdet, inden der kan nydes.

Frøposen er taget frem med de i efteråret indsamlede skønhedsøje, Coreopsis. 

De små frø klar til at blive sået. En rest af frøkapslen kom også med i posen.

 

De første frø af sommerblomster bliver sået i februar. I marts følger flere efter. En del har jeg indsamlet i efteråret og omhyggeligt sorteret i syrefri frøposer, så frøene opbevares bedst muligt. Køligt og mørkt med notat på posen om indholdet. Det er som regel ret nemt at indsamle sine egne frø af sommerblomster, og så er det ganske gratis.

Andre har jeg købt for at få nye typer ind i haven.

Afvigelser

Frø indsamlet i haven indebærer altid en risiko for små eller større afvigelser fra originalen. Det er naturligvis umådeligt svært at kontrollere insekternes krydsbestøvning, hvis der er flere sorter af samme blomst i haven. De vingede bestøvere bærer pollen fra den ene blomst til den anden uden hensyntagen til haveejerens æstetiske overvejelser.

Men det er også charmen, og det er spændende at se, om der dukker nye varianter op.

Der kan forekomme almindelige afvigelser, selvom der kun er én sort af planten i haven. Især hvis planten oprindeligt stammer fra F1 frø, der betyder, at frøene stammer fra en hybrid, som er en krydsning mellem to forskellige forældre. Så bliver udfaldet efterfølgende lidt uforudsigeligt. Som et tilfældigt gadekryds skabt at to forskellige hunderacer. 

Den toårige digitalis sår sig selv flittigt, når først den er i haven, og blomstrer på andet års vækst.

 

Hvis du vil være helt sikker på, hvad du får, må du købe det, for her er frøene indsamlet i kontrollerede beplantninger og bestøvet manuelt for at undgår de sammenblandinger, som insekterne er bedøvende ligeglade med.

Ekstra farve på paletten

Gartnerens Have består grundlæggende af stauder, roser, buske og træer. 

Men sommerblomsterne er blevet en helt uundværlig tilføjelse til havens farvepalet og frodighed. De er også gode for det summende insektliv og dermed for miljøet. 

Blomsternes forskellige former, farver og dufte tiltrækker hver deres enten specialiserede eller allround-arbejdende insekt. Jo flere forskellige blomster og insekter, desto bedre balance er der i haven mellem skadedyrene og deres bekæmpere. 

Stauden kæmpe skælhoved, Cephalaria gigantea, besøges flittigt af insekterne.

 

Når der er en god balance, er det unødvendigt med skadelige sprøjtemidler. Alle somre har der været bladlus i roserne. Men de er der ikke længere, for enten fuglene eller deres andre fjender tager sig af dem. Er der for mange, spuler jeg dem af med haveslangen.

Hvis roserne og de andre planter ikke overgødes og vokser for hurtigt og dermed bliver svagere, så modstår de også meget bedre evt. insektangreb.

Såmetoder

En del frøtyper kan sås direkte i haven. Man kommer så lidt senere i gang, end hvis de forspires inde i varmen. Toårige blomster kan med fordel sås direkte i jorden, da de alligevel først sætter blomster andet år. F.eks. fingerbøl, Digitalis, der første år sætter en plante med blade, der så det efterfølgende år skyder sine fine blomsterstængler op. Men her skifter de også farve fra år til år alt efter, hvilken rute bierne tilfældigvis har taget imellem dem.

Forglemmigej beriger haven med sine skønne lyseblå blomster i foråret.

 

En smuk flerårig tidligtblomstrende forårsbebuder er forglemmigej. Når den efter to-tre måneder er afblomstret, kan dens frø nemt spredes ved at drysse de tørre frøstande ud. Den fungerer i øvrigt som et glimrende bunddække i forårsmånederne, hvor jorden kan være lidt bar.

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris, spreder sig også velvilligt fra frø, og er de der først, så bliver de der. I hvert fald i den sandede jord, vi har her, og som er ideel til naturlig frøspiring. 

De etårige sommerblomster giver jeg et godt forspring ved at så dem inde. Som en tommelfingerregel skal jordtemperaturen helst være otte grader varm, når der sås, også selvom spiringen kan ske ved lavere temperatur. Det sikrer en ordentlig og sund vækst. Det gælder både ude og inde.

Jeg sår i plastpotter eller bakker, som genbruges. Såjorden skal være næringsfattig og luftig.

 

Nogle frø skal dækkes med et tyndt lag jord. Andre, der kun spirer, hvis de også får lys, trykkes let fast, så de har god kontakt med jorden og ikke tørrer ud. Men de må ikke dækkes med jord, for så udebliver spiringen.

Det giver et godt forspring at så inde og dermed en længere periode at nyde blomsterfloret. Det meste vælger jeg derfor at sætte i gang i udestuen for senere udplantning. Det kan også gøres i et drivhus eller i mistbænke lidt senere på sæsonen, når faren for, at de fryser tilbage, er aftaget.

 

Jorden vandes, så frøene får en god start. Sørg for, at jorden ikke er plaskvåd konstant, hvilket kan skabe råd og svamp. Men undgå udtørring, som de skrøbelige nye rødder ikke kan klare. Det ideelle er en let fugtig jord hele tiden.

 

Genbrug plastpotterne

Jeg gemmer og genbruger de plastikpotter, jeg får samlet sammen, når jeg køber planter. De bliver vasket grundigt, så der ikke overlever bakterier eller svampe, og de kan derfor genanvendes et utal af gange. Vask dem gerne i lunkent vand tilsat Rodalon, som dræber svampe og bakterier, der kan skade de sarte nye planter.

For at holde på fugtigheden er frøene i starten dækket med et låg, som lyset kan trænge igennem. Når frøene spirer, starter jeg med at åbne let for låget i dagtimerne, så der ikke dannes for meget damp og dermed risiko for svamp. Når spirerne er større, fjernes låget helt. Senere prikles de små planter om, og det skriver jeg mere om til foråret.

Brug en næringsfattig jord til at forspire planterne i. Frøene tåler ikke en gødet jord, når de spirer, så køb en, der er specielt egnet til det. Eller bland din egen fra en let kompostjord iblandet f.eks. Perlite, som er med til at tilføre jorden ilt.

Når væksten er godt i gang, kan de små planter prikles ud i potter med en bedre og kraftigere plantejord. Så udvikles de dér, indtil de skal plantes i haven.

Efter nogle uger er der gevinst. Spireprocenten kan variere fra art til art og efter, hvor gamle frøene er. 

 

Jeg sår mange frø i år og er spændt på, om jeg får plads til det hele. Evt. overskydende planter sælges, når vi holder åben have. 

Her er en liste over en del af de blomster, jeg sår i år:

• Klokkeranke ‘Violet’, Cobaea scandens. Kraftig klatreplante med violette, klokkeformede blomster (fås også som limegrøn), som brillerer i sensommeren. 
• Tobaksplante, Nicotiana, som i øvrigt har valgt at selvså sig de sidste fire år.
• Skønhedsøje, Coreopsis. Blomstrer fra midt sommer, indtil frosten kommer.
• Mamelukærme, Lavatera ‘Mont Blanc’. Blomster non stop med hvide blomster, når først den er i gang fra starten af juli.
• Sommerasters, Callistephus chinensis ‘Deep Blue’. Helt ny i min have, men sommerasters er en klassiker i den gammeldags skærehave. Den er også spiselig.
• Guldvalmue,  Eschscholzia californica ‘Milkmaid’. Blomstrer fra juni til september. 
• Stolt kavaler, Cosmos sulphureus ’Bright Lights’. Fantastisk svovlgul blomst. Besøges flittigt af sommerfugle og insekter.
• Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ’Pinkie’ med lyslilla blomster. Ny i haven i år.
• Ærteblomst, Lathyrus odoratus  ’Mammoth Rose Pink’. Storblomstret ærteblomst med sart rosa nuance.
• Solsikke, Helianthus annuus ‘Buttercream’. Ny i haven.
• Tagetes , Tagetes erecta ‘Vanilla’ F1. Frøpakken lover: “Smuk tagetes med fyldte cremehvide blomster. En tagetes, der vil bedåre alle de, der normalt hader tagetes!” Vi får se.
• Tallerkensmækker, Tropaeolum majus  ‘Milkmaid’. Lysegule blomster til den gule have ved dammen. Er forresten også spiselig.

 

De gule sommerblomster, jeg elsker at have i haven, skønhedsøje, Coreopsis grandiflorum, vil med lidt held og en mild vinter spire igen året efter, hvis frøene overlever i jorden.

 

Du kan se meget mere til Mortens haveunivers på gartnerens-have.dk eller instagram/gartnerenshave.