HAVEHISTORIE – OM COTTAGE GARDENS

Mens de danske landbohaver regnes for at have været inspireret af de langt større slots- og herregårdsanlæg, er påvirkningen i Storbritannien gået den modsatte vej: fra de små haver – ofte kaldet cottage gardens – ved underklassens simple boliger i diverse landsbyer til de ofte meget større anlæg ved herresæder og slotte. Altså en såkaldt bottom-up-effekt i UK og en top-down-effekt i Danmark.

TEKST: OLE FOURNAIS, FOTO: LONE

OPRINDELSE

Udgangspunktet for begrebet cottage gardens var de tusindvis af små og ofte primitive boliger for land-, industri- og minearbejderfamilier, som dominerede lokalsamfundet i Storbritannien fra omkring år 1800, da den engelske industrialisering brød igennem især i The Midlands – altså omkring de efterhånden store industribyer som Manchester, Liverpool, Leeds, Sheffield m.fl. Lidt mod syd herfor ligger The Cotswolds, som i vore dage med rette nævnes som essensen af engelsk landsbyidyl.

Da disse fattige familiers økonomi var særdeles begrænset, blev de små for- og baghaver præget af en meget enkel opbygning: bag den lille bolig lå en lille muromkranset have domineret af spiselige grønsager, frugter og urter på den begrænsede plads, mens man ud mod gaden ofte have espalierede frugttræer som f.eks. æble, pære, blomme, mispel (til marmelade, gelè mm.) på husets mur og gerne nogle bærbuske omgivet af mange blomster.

De mange små haver var ikke opbygget efter nogen fast plan eller et fælles design, men enkelhed var vigtig, da nøgleordene eller dyderne var sparsommelighed og selvforsyning. Derfor brugte man særdeles meget naturgødning, lavede konstant kompost og bladmuld. Hertil så man ofte pergolaer og rustikke havemøbler. Desuden var der bag huset ofte en mindre hønsegård for at få æg og undertiden også en enkelt gris og eller en ko for at få kød. Altså er de første årtier af 1800-tallet præget af fravær af prydplanter, som jo ikke gjorde nytte.

UDVIKLING

Efterhånden blev andre planter hentet ind i de tusindtallige cottage gardens i form af eksotiske – både spiselige og ikke-spiselige – planter fra ikke-europæiske områder. Så midt i 1800-tallet ser man flere småhaver blive præget mere og mere af talrige blomster med spændende farver, dufte, variationer – kombineret med nye klatre- og slyngplanter med frugter som abrikos, fersken o.l. Senere kommer også kiwi fra Kina til som slyngplante.

Fælles for både de tidlige og senere cottage gardens er fravær af et fast design men med en mængde forskellige blomster, harmoniske farvesammensætninger og sarte dufte, som endelig ikke må være kvalmende. I samme periode opstår flere nye tendenser i disse småhaver: pergola, fritstående espalier, buer ved indgangen, små hjørner med en bænk til afslapning, rækker af små natursten langs stierne – og endelig eventuelt et fuglebad eller et lille springvand.

Senere i 1800-tallet begynder dygtige grønne fagfolk som William Robinson at skabe egentlige designede projekter – nu også ved herresæder og slotte. Endnu senere kunne f.eks. Gertrude Jekyll og Vita Sackville-West fra ca. 1900 med udgangspunkt i arbejderfamiliernes kendte cottage gardens i landsbyerne projektere det ene større anlæg efter det andet, men nu for velhavere.

Fra haven ved Sissinghurst Castle, skabt af Vita Sackville-West.

Under de to verdenskrige blev næsten alle landsbyhaverne omlagt til nyttehaver for at skaffe mad, men hurtigt efter 1945 genopstod de blomsterrige småhaver, som også herhjemme i de senere årtier er blevet et stort hit.

Gennem en meget lang række af artikler og bøger skrevet af bl.a. William Robinson, Gertrude Jekyll, Rosemary Verey og i nutiden ikke mindst af Englands grand old lady på haveområdet, Penelope Hobhouse (født 1929), blev kendskabet til disse smukke og blomsterrige små haver udbredt til hele Storbritannien – og dernæst til andre europæiske lande og til Nordamerika.

UDBREDELSE

I vore dage finder man tusinder og atter tusinder af sådanne små planteperler mange steder i UK uden for de store byer. Området The Cotswolds, som breder sig over seks counties og danner en trekant med den ene spids i universitetsbyen Oxford, den anden i kulturbyen Bath og den sidste i Shakespeare-byen Stratford-upon-Avon, er nok det mest kendte og bruges ofte i diverse film og TV-serier.

Ellers bør følgende områder fremhæves for herlige blomsteroplevelser:

Langs hele landets sydkyst fra Kent i øst til Cornwall i vest ofte lidt fra havet.
The Peak District – landsbyerne i det kuperede område mellem Manchester og Sheffield.
The Lake District – det nordvestlige hjørne af landet op mod Skotland
Flere områder i det skotske lavland med hygge og dejlig stemning.
Midt- og Nordwales – stadig præget af tidligere tiders dybe fattigdom

Men hvis man skal fremhæve en og kun en engelsk have som udtryk for essensen af cottage garden, skal det være Hidcote Manor i The Cotswolds. Påbegyndt 1907 og gang på gang udbygget omtales Hidcote Manor ofte som en hel samling af cottage gardens – netop fordi denne fantastiske have er inddelt af en lang række høje stedsegrønne hække, som konstant inviterer den besøgende på opdagelse bag næste hæk.

Tilsvarende regner mange engelske fagfolk Sissinghurst Castle sydøst for London for at ligge helt i top blandt disse yderst populære haver, da den besøgende også her er nødt til at krydse gennem flere hække for at opleve den unikke atmosfære.

Et af haverummene ved Sissinghurst Castle.

Endelig trækker den noget spøjse Great Dixter Garden tæt ved sydkysten stadig et voldsomt stort antal besøgende til hvert år. Denne have blev skabt af den navnkundige Christopher Lloydd – forfatter til mange artikler og bøger om planter og haveplanlægning og igennem mange år med fast ugentligt radioprogram om haver. Mange besøgende bliver stadig med rette betaget af Lloydds helt unikke topiary i form af et helt te-stel klippet i taks og buksbom omgivet af overvældende blomstermængder og med fine sammensætninger af farver, dufte og årstidsvariation.