Forhaven kan byde på en del kvaler. Et haverum, der ikke bliver brugt til ophold, men ofte har en funktion som transportvej mellem parkering, affald og hoveddør. I dag fortæller en af HAVEFOLKETs læsere om sin løsning på den til tider lidt svære forhave.

TEKST & FOTO:CAMILLA RØRBÆK VESTERGAARD

Et grønt rum med en neutral indretning i bløde lyse og hvide nuancer. Sådan kunne man godt betegne starten på mit hvide bed i forhaven, for det er, hvad jeg allermest ønsker mig, det skal blive til: en grøn bund med masser af grønne vægge og et hvidt møblement i form af blomster og buske i et florlet og afdæmpet look. Dette var baggrunden for, at jeg i sensommeren 2020 gik i gang med etableringen af bedet ved at nedlægge det stykke græs, som var der tidligere.

Efter vi havde fået bygget en ny carport og lavet indkørsel, fandt jeg, det blev lidt for besværligt at slå græsset i dette lille stykke af haven. Jeg gik derfor i gang med etableringen af et anderledes haverum – et rum med en uformel passage, et hvidt bed og ikke mindst kamuflering af brønddæksler.

Om trædesten og -bregner

Grundtanken med bedet har været, at det skulle fungere som et område, der forbinder vores vej fra carporten ned til terrassen, samt give mulighed for at gå nogenlunde tørskoet hen til vores affaldsø, som står på den anden side af bedet. Derfor besluttede jeg fra starten, at der skulle lægges nogle runde trædefliser, eftersom vi på arealet allerede havde tre knap så kønne kloakdæksler, som gerne måtte blive integreret i stiens forløb.

Da de runde trædesten i granit var indkøbt, kunne jeg ret hurtigt konstatere, at der imellem dem skulle vokse noget, som blev tæt. Mit valg faldt på trædebregner, da vi stadigvæk skulle kunne gå lidt ved siden af fliserne uden problemer. Så i maj 2021 anskaffede jeg over 250 potter med trædebregner og tænkte, at der nok ville gå et par år, inden planterne var vokset sammen, men det er gået hurtigere end forventet.

Allerede i efteråret 2020 plantede jeg forskellige typer hostaer og lagde en masse alliumløg, som i dette forår var i blomst for første gang. Og her er så min første undtagelse fra de hvide farver, for prydløgene er lilla og ikke hvide. Det skyldes, at jeg håber, at de i fremtiden blomstrer samtidig med blåregnens forhåbentligt overdådige blomsterhav.

Hvorfor et hvidt bed?

Mit bevidste valg af hvid som bedets primære farve skyldes, at jeg gerne vil skabe en neutral farveskala i rummet, som er forbindelsesled mellem vores carport, terrasse og opgang til hoveddøren. Langs husets forside har vi et bredt bælte af lavendlen ’Hidcote Blue’ samt en sart rosa rose ’Aspirin’, og derfor syntes jeg, det ville blive for meget, hvis jeg blandede alskens farver i bedet ved siden af disse.

Da vi allerede havde etableret et espalier med blåregn på siden ind mod terrassen, ville det klæde mit nye haverum med en pergola, som blåregnen skal fortsætte henover. På den måde bliver der med tiden også dannet et slags tag hen over den sti, man går ad, når man skal fra bilen i indkørslen og om til terrassen.

Det giver også altid noget dynamik til et bed, når nogle planter kommer i højden og bryder bedets ellers plane og flade niveau, hvorfor jeg udover blåregnen på pergolaen også har integreret et par buske (en stjernetop og en tusindtop) i bedet. Forhåbentlig kommer de med tiden til at rage lidt op over de andre stauder.

Endelig har hortensia Annabelle med sine overdådige og imponerende blomsterhoveder hele tiden været et must i dette bed – især inspireret af bl.a. de svenske instagram-profiler @madeleines_tradgard, @mywhitegarden og @tradgardstid. Generel oplever jeg, at svenskerne er vildt dygtige til at komponere haver, så derfor har jeg også mange af mine inspirationskilder i Sverige. Derudover har jeg hentet inspiration til bedet fra diverse havemagasiner, Pinterest samt et par gode basishavebøger. F.eks. fandt jeg mange af de hvide blomster, jeg ønskede mig, i bogen ‘Smukke haver’ af Anne Gine Christiansen.

Et hjørne med spejlbassin

Jeg kan godt lide at tænke i haverum og lade bedet give indtil flere forskellige indtryk. Det er også årsagen til, at jeg i det ene hjørne har udsmykket bedet lidt mere end de andre steder. Jeg havde et spejlbassin, som jeg ikke syntes, kom til sin ret, hvor det før stod. Derfor lavede jeg dette hjørne med udgangspunkt i spejlbassinet og fandt i vinter to betonfigurer af buttede damer, som passer perfekt her.

For at dette hjørne ikke skulle blive grønt i grønt, har jeg udover hjertegræs, buksbom og minifyr plantet hvid violfrøstjerne, hvid solhat samt en bund af blodrød storkenæb ’Album’.

Hjørnet er nu det foretrukne sted for havens solsorte at tage bad.

Planterne til den hvide have

De resterende stauder og stedsegrønne, jeg har plantet i det hvide bed, er både tilfældigt og mere bevidst og planlagt valgt. F.eks. havde jeg otte krybende laurbær i et andet bed i haven. De trivedes ikke rigtig på deres oprindelige plads, hvorfor jeg i foråret valgte at flytte dem til det hvide bed. De er blevet plantet i en slangeform, hvorved de har dannet to mindre områder omkring sig. På den ene side er der indtil nu plantet hvide valmuer, og til efteråret flyttes et par uægte jasmin også dertil, mens der på den anden side er sat en kombination af bregner og hvid stjerneskærm. Til efteråret skal der på den venstre side af stien også sættes pinseliljer og hvide krokus.

Der har dog også været et par tilfældigheder imellem noget af det, der er blevet plantet. Bl.a. så jeg en dag en privat annonce på Facebook, hvor en i mit nærområde solgte skovmærke, og da jeg havde undersøgt, at denne staude godt ville kunne klare sig i skygge, som der er bagved hækken, købte jeg en god håndfuld af dem.

På samme måde har jeg også plantet en skjoldblad, som jeg købte af en ældre dame i Århus-området, hvor jeg egentlig bare skulle hente nogle fjerbregner og fredløs til bedet. Men da hun begyndte at vise mig rundt i sin gamle spændende have, kom jeg hjem med en del flere planter, end jeg havde regnet med. Det er altid spændende at komme på besøg i andres haver og være heldig at få eller købe et par anderledes stiklinger med hjem og så krydse fingre for, at de så vil gro lige så godt i min tunge lerjord.

For vores jordbund har også været en udfordring i forhold til at finde de rette planter til bedet. Jorden er meget leret og tung samtidig med, at halvdelen af bedet ligger i skygge fra ligusterhækken, og disse forhold har jeg også forsøgt at tage højde for i valget af planter. Ydermere har jeg også gerne villet sørge for, at der gennem hele havesæsonen fra april til september er noget, der er i blomst. Om det er lykkedes, ved jeg ikke endnu. Jeg mangler også at få indtænkt nogle flere duftende hvide stauder, eftersom det ville være skønt at få vagt endnu en sans, når man går hen ad stien.

Et nyt haverum på blot én sæson

Det er bedets år et, hvorfor jeg tror, der kan nå at komme småjusteringer næste år. Blandt andet vil jeg til næste sommer plante sommerblomster i bedet, så der bliver en kombination af stauder og sommerblomster. Endelig ved jeg jo heller ikke, om alle de nuværende planter klarer skærene og vil gro sig store på de placeringer, jeg har givet dem, så måske kommer der helt naturligt noget udskiftning. Jeg er dog ret imponeret over, hvor hurtigt man kan skabe et helt nyt look i sin have på blot én sæson – jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at der nu er kommet et hvidt bed fremfor det kedelige græsstykke, som det startede med.

Du kan se mere til Camilla på instagramprofilen @havegreb