Natviol eller vellugtende aftenstjerne er både en af de nemmeste og en af de skønneste toårige, man kan så i sin have.
TEKST & FOTO: SIGNE
En af de allerførste blomster jeg såede, da jeg fik min egen have, var natviol – også kaldet vellugtende aftenstjerne. På trods af at der ville gå over et år, før jeg kunne nyde de første blomster, så var jeg slet ikke i tvivl om, at det ville være ventetiden værd – og det var det.Ud over at være utrolig yndige, så dufter de også helt fantastisk – specielt hen under aften.
De er lette at så selv. Jeg forspirer dem inde og planter dem ud i bedene,
når de ser ud som om de er store nok til at kunne klare konkurrencen,
men man kan også så dem direkte i bedet.
Den første sommer danner de bare en bladroset, og foråret efter fra ca. midt i maj kommer de duftende blomster.
Hvis man klipper natviol ned, når de er afblomstret, kan man være heldig, at de kommer igen året efter, selvom de egentlig er toårige. Jeg har selv
gjort det med nogle af mine med stor succes, men jeg lader også en del af dem stå og gå i frø, for de er flinke til at selvså sig, og det må de
hjertens gerne her hos mig.
Jeg kunne også levende forestille mig at de lilla natviol ville tage sig smukt ud i et bed med mørklilla akelejer.
sommer fik øje på denne lyslilla skråning, da jeg var i botanisk have i Vancouver.
NAVN: Hesperis matronalis
DANSK NAVN: Natviol/vellugtende aftenstjerne
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØR: Toårig
JORDBUND: Almindelig havejord
VÆKST: Letløvet
STØRRELSE: 100-150 cm
BLOMSTRING: Maj-juni, duftende
ANVENDELSE: I staudebedet, blomsterne er spiselige
Å de er så vakre, nå fikk jeg lyst til å så denne og ha til sommeren.
Ha en fin dag fra Marit.
Ja de er så skønne og er højt skattet i min have. Elsker når de dukker op på uventede steder. Smukke billeder, dem bliver man da virkelig glad af at se på.
K.H. Anette fra Fru Pedersens have
Smukke smukke! De ligner (endnu) et must have! Hmm, skal vist lige overveje hvor jeg får plads:-)!
Absolut en af dem jeg forventningsfuld ser til derude, hver gang jeg går gennem forhaven – de er så skønne, velduftende og med det lidt vilde look, som jeg synes er fremragende:0)
Skøn aften fra
Katinka
ja det er en skøn duft at gå om aftenen når de blomstrer.
Jeg har både hvide og lilla, og de krydser sig lystigt. Så der er osse en masse der er lyslilla og sidste år var der en hvid der havde de sarteste lilla striber. Den fik rigtig lov at sætte frø så generne kunne sprede sig.
urgg bare det snart blir forår
hilsner Gunvor
Sjovt, jeg gik og tænkte i går, hvad det mon var de hed, de her blomster, der dufter om aftenen. Nu ved jeg, hvad de hedder, og hvad jeg skal have sået 🙂 Tak.
Yndigt! Især sammensætningen med de sart lyserøde akelejer. Hvad hedder mon de? spørger Jytte
Dem har jeg ønsket mig længe, og nu er frøene købt. De skal sås hvor jeg kan få glæde af duften.
De er så smukke på den der afslappede måde og så synes jeg at det er så skønt når man i sommeraftenen støder på den dejlige duft:)