ANNONCE

lørdag den 1. marts 2014

LÆSER DU ENGELSKE HAVEBØGER?

PLANTER

... eller måske ser du klip fra YouTube med engelske Carol Klein og Monty Don? Måske kender du allerede en masse engelske blomsternavne? Måske undrer du dig hver gang og glemmer så at slå det op bagefter? Vi tager hul på "haveengelsk for uøvede".

TEKST & FOTO: LONE




England er et fantastisk haveland, og derfor er vi rigtig mange havefolk, der vender næsen den vej. Og så kan det altså give god mening at kunne nogle håndfulde af de mest brugte engelske plantenavne. I denne artikel stiller vi skarpt på nogle af de velkendte blomster. Senere i sæsonen planlægger vi at kigge på krydderurter, grøntsager, træer mv. Scroll langsomt nedad og gæt evt. med, før du læser det engelske navn under billedet. Du kender garanteret flere navne, end du tror.


VINTERGÆK

Den lille, hvide klokke, der varsler om forårets komme og er en hyppig ledsager i gækkebrevene op til påske. 

Snowdrop

PERLEHYACINTER
De fine, små klynger af perler, der fås i et hav af nuancer og både pynter i forårshaven og i vinduerne sidst på vinteren, når haveglade mennesker længes efter rigtigt forår.
Grape hyacinths

HORNVIOL
De ligner stedmoder og er i disse år en super populær krukkeplante i forårshaven - og passer du på dem i halvskyggen kan de sprede glæde i haven langt ind i sommeren.



Pansy eller horned pansy


SOLHAT
Solhatten har vel den form der allermest ligner barnets blomstertegning - symbolet for blomst. Solhatten er yndlingen i de moderne prærielignende bede, som nabo til fx græsser.
Coneflower


TUSINDFRYD

Kig ned og du får øje på de små hvide og gule bellis. Hvad mon de hedder på engelsk?

Lawn daisy


VALMUE
En flygtig, men stor fornøjelse i haven er valmuerne. De springer ud og ligner en million i de uger, hvor de farvelægger hele haven i netop deres kulør med de fine, tynde kronblade.
Poppy


SOLSIKKE
Den etårige gule solstråle, der også er velkendt fra de imponerende solsikkemarker i Middelhavslandene. Stolt står den hele sommeren og spreder varme i haven. De gule solsikker er et hit i både køkken- og prydhave. Ikke mindst for småfuglene når frøene modnes i efteråret.

Sunflower


FINGERBØL
En rigtig cottagehaveplante. Skal du have romantik i haven på engelsk manér, kommer du ikke uden om fingerbøl. Men hvad mon de hedder i havelandet?

Foxgloves eller lady's glove


PRIMULA
En sejlivet dame der dukker op år efter år - og gerne under ugunstige forhold i forårets kulde. Den kan deles og deles, så du snart har dem alle vegne. Også meget yndige i engarealer, hvor de spreder sig ved frø.

Primrose 


STOKROSE
En solitær i Danmarks gamle bydele. Her finder du dem voksende i de toppede brosten med de gamle huse i ryggen. Også i prydhaven gør den lykke med sine imponerende højder og lange blomstring.

Hollyhock

ÅKANDE
Vandoverfladens darling. Den smukke plante med runde blade - og ikke mindst smukke blomster - kendt fra mange eventyr.
Waterlily


Mon du gættede dem alle? 

5 kommentarer:

  1. Overhovedet ikke, jeg læser for lidt engelske havebøger, kan jeg se. Men waterlilly kendte jeg :)

    SvarSlet
  2. Jeg læser månedsmagasinet Garderners' World så jeg genkender de engelske navne og så ser jeg Havemagasinet på TV2 Fri hvis muligheden byder sig.
    KH Anne

    SvarSlet
  3. Jeg elsker å lese engelske hagebøker og ser alt jeg kommer over av engelske hagefilmer.
    Da kommer vokabularet snikende av seg selv, enten jeg vil eller ikke. Det som er fint er at de latinske navnene er felles for oss alle. Når jeg ikke kjenner et navn så er det lett å finne ut fra det :)

    SvarSlet
  4. Det var da en fantastisk ordbog at komme med, lige hvad jeg har brug for!! Eneste problem er så lige det med hukommelsen... hmmm... men det er selvfølgelig bare mig!! ;o)
    Mit engelsk er sådan lidt rusten-agtigt, skal lige støves af når det skal bruges og når jeg så er ved at være varm, så er det hele overstået!! Derfor gik det også op for mig, for nogle år siden at der findes flere slags engelsk... og haveengelsk lærte jeg absolut ikke i skolen!! Så nu sidder jeg og lytter det bedste jeg har lært, når Monty, Carol og resten af slænget folder sig ud, og håber at jeg efterhånden får lært lidt havegloser. Så tak til jer skønne gardenladies, fordi I hermed forærer mig en engelsk-dansk planteordbog, nogle gange tror jeg at I kan læse havetanker!
    Masser af haveknus fra mig :o)

    SvarSlet
  5. Hej Claus.
    Hvor er det en super god ide. Og jeg skal til England til sommer, så det ku ikke passe bedre for mig med alle de engelsek nye gloser. Tænk at du alligevel kan blive ved med at præsentere noget, jeg ikke vidste jeg manglede:)), det er dejligt. Så endnu engang tusind tak, fordi du giver dig tid til at finde på nyt og ikke mindst dele med os andre. Vh Helle.

    SvarSlet

ANNONCE