Dette indlæg har jeg haft planer om i nogen tid, og jeg har faktisk også lovet at skrive om emnet på min blog, fordi det er et emne, som der var stor interesse for, da jeg for nylig holdt åben have. Det handler om, hvordan jeg dyrker tomater i bede i drivhuset.
TEKST & FOTO: LISBETH, GÆSTEREDAKTION, COUNTRYLIV
Først og fremmest vil jeg ønske HAVEFOLKET rigtigt stort tillykke med treårsfødselsdagen og dernæst tusind mange tak fordi jeg i den anledning har fået lov at gæsteblogge her.
Men så melder tanken sig – hvad skal jeg skrive om? Jeg har jo mange emner på hjertet når det drejer sig om havelivet, og når jeg skriver på min egen blog sender jeg indlæg ud alt efter hvad der melder sig i mine tanker, jeg går ikke og planlægger så meget på forhånd.Dette indlæg har jeg haft planer om et stykke tid! Det handler om, hvordan jeg dyrker tomater i bed i drivhuset, og selvom det ikke helt er aktuelt lige nu, hvor planterne har været i jorden siden april og tomathøsten er i fuld gang, så kommer der jo en afslutning på sæsonen og det er på det tidspunkt, du skal forberede bedet til næste år.
Jeg kan ikke undvære tomater. Jeg spiser tomater hver eneste dag året rundt, men størst er fornøjelsen ved at spise mine egne solmodne tomater.
Det er efterhånden nogle år siden jeg igen gik tilbage til at dyrke tomater i jorden frem for i kapillærkasser. Jeg var i sin tid gået over til kapillærkasser fordi det var praktisk at købe nogle plantesække frem for alt bøvlet med den årlige udskiftning af tomatjorden, og ja, så kunne man jo tage i sommerhus og være sikker på at planterne ikke døde af tørst fordi de stod i vand.
Men så var det, at jeg læste Camilla Plums overbevisende nyhedsbrev om HVOR meget bedre tomaterne smager når de dyrkes i jorden, hvor rødderne kan søge dybt ned efter vand frem for den ”udvanding” der sker når de dyrkes i så lidt jord og så meget vand som det er tilfældet med kapillærkasserne – og bum, tog jeg beslutningen og lagde om.
Men jord bliver udpint eller ”træt” ved dyrkning af samme kultur år efter år. Og ved tomatdyrkning har det været god skik at man udskiftede jorden, både for at forebygge overførsel af sygdomme og for at undgå jordtræthed.
Ikke desto mindre viser det sig at udskiftningen af jord kan undgås ved at grave den gamle tomatplante ned på det sted, hvor den har vokset, og lade den formulde. Dette læste jeg om i en artikel af Mette Østergaard for nogle år siden og det har jeg praktiseret siden.Siden jeg begyndte at kompostere tomatplanterne på stedet, har jeg haft væsentlig sundere planter.
SÅDAN GØR JEG
Inden frosten høster jeg de sidste tomater, pakker de umodne tomater ind i avispapir og lægger dem til modning et køligt sted.
Inden frosten høster jeg de sidste tomater, pakker de umodne tomater ind i avispapir og lægger dem til modning et køligt sted.
Derefter klipper eller hakker jeg planterne op i passende stykker.
Alle plantedele vendes ned i jorden, så de er dækket, og der vandes, så komposteringsprocessen kan begynde.
Når det er gjort er der som nyt i tomatbedet, og når jeg om foråret igen skal til at plante er der ingen spor af plantedelene, og det er bare at gå i gang, som jeg plejer.
Om foråret køber jeg et par plantesække og blander sammen med jordens øverste lag, og så er der klar til at plante – og en ny sæson kan begynde.
Du kan læse meget mere om Lisbeth og hendes have på bloggen ‘Countryliv’, som du finder lige her. Og læs mere om årets gæsteredaktion lige her.
Hej Lisbeth
Det lyder virkelig genialt og jo også ret logisk både hvad angår vanding og jordtræthed. Mine egne 4 tomatplanter står i krukker med endnu mindre mulighed for at få passende mængde vand. Jeg ønsker mig altså et tomatdrivhus med dyrkning direkte i jorden og gerne tørvejr nu!
Hilsen Pia
Hej Pia
Jeg forstår dit ønske om et tomatdrivhus til fulde og især når det er en kølig sommer som i år. Jeg krydser fingre for at det går i opfyldelse:-)
Hilsen Lisbeth
temmelig interessant artikel – det skal prøves engang….
Tak Tim, ja det må du prøve:-)
Super brugbart råd! Får helt lyst til endelig at få drivhus 🙂
Jeg kan til enhver tid anbefale at få et drivhus:-)
Det lyder interessant. Hvad med vandingen – kan man godt stadig tage på ferie uden at tomaterne kommer til at mangle vand?
Kan sagtens forestille mig at denne metode giver endnu mere velsmagende tomater.
Man kan nok ikke tage på ferie uden at have sat noget drypvanding til eller allieret sig med en nabo, men i år da der var de der ekstremt varme dage, oplevede jeg at agurkerne som står i kapillærkasser drak al vandet på få dage hvorimod tomatplanterne holdt længere uden vand:-)
Ih, Lisbeth, det er sådanne artikler, der er med til at gøre det RIGTIGT sjovt at være havemenneske! Det er lidt som om ny og gammel viden forenes i begejstring. For tomatplanterne har sikkert i tidernes morgen komposteret af sig selv, smidt frø og begyndt forfra, hvor de nu voksede naturligt uden at få så meget som sygdom overhovedet. Det er sådanne "down to earth"-ting, der bare er GUF for et havemenneske i det 21. digitale århundrede. Så tak siger jeg – allerførst – for det.
Også tak for dine lykønskninger med de tre år i HAVEFOLKETS æra. Der er ret underligt at tænke på, at vi faktisk har udgivet nonstop så længe. OG tak fordi du har været og er en trofast læser og kommentator!
Til tomaterne igen: Selvom det snart er "grave-ned-tid" for de visne tomater, så kan jeg ikke lade være med at tilføje, at det jo er ofte, at man ser, at de skyder anlæg til rødder op af stængelen – og det har fået mig til at fundere over, om man mon ikke bare kan grave dem længere ned mens de vokser. Altså en slags hypning. Og så var det jeg kom i tanker om, hvordan de mon har levet ude på pampassen eller hvor det nu var de voksede i tidernes morgen – og der er de jo ikke blevet bundet op, men har krøbet hen ad jorden, kravlet lidt i andre planter og slået rødder der, hvor der var vand. På den måde er vandforsyningen blevet styrket. Jeg har afprøvet teorien hjemme i mit diminutive drivhus og det er gået over al forventning.
Så fra nu af vil jeg grave tomater ned – både under væksten OG bagefter. For det var da helt ny viden for mig.
HURRA for havefolket!
Marianne du skriver lige netop ting som jeg også tænker vedr. tomatplanter i tidernes morgen, for det har jo klaret sig uden opbinding o.l.
Godt tip du har afprøvet hjemme hos dig:) I en tomatproduktion har jeg set at planterne vokser op ad snore til en form for conveyerbane i toppen og efterhånden som de vokser kører systemet så stænglerne ligger langs jorden, jeg ved ikke om de ligger så de kan slå rødder, ved jeg ikke.
Hej Lisbeth.Det lyder da som en genial ide.Jeg har også i flere år dyrket tomater og agurker i kapillærkasser,
Men synes ikke rigtig det fungerede længere.Så byggede manden nogle plantekasser i lærketræ.Men han er lidt træt af at skulle skifte jorden ud hvert år.Og synes ikke mine planter har trives deri.
Så nu vil vi da prøve dit system.Tak for deling Knus Jette
Kære Jette, det er både genialt og meget nemmere end at skulle udskifte jorden, så måske kan din mand bruge denne metode. Generelt er det lidt nemmere når rødderne selv kan søge ned i jorden, men jeg dyrker dog stadig agurker i kapillærkasser af hensyn til de vandmængder de har brug for:)
Hurra for Camilla Plum, for hun var for mig den første inspiration til dyrkning, og selv om jeg aldrig har brugt kemisk gødning, så understreger hun også vigtigheden af at dyrke økologisk og kæmper for økologiens overlevelse. Tak for det dejlige blogindlæg!,
Jeg stemmer i med det hurra:-) Camilla Plum har også altid inspireret mig, hun skriver så jeg kan forstå det. Tak for din kommentar her:-)
Hold da op for en smart løsning. Det skal prøves når de sidste tomater er høstet for i år. Tak for tippet.
Velbekomme, det er dejligt at du blev inspireret:-)
Wouw, for en spændende indlæg, med stof til eftertanke. Jeg VED jo godt, at tomater bliver meget bedre, når de plantes direkte i jorden. Indtil nu (det er vist min 6. sommer med drivhus) har jeg dog ignoreret denne viden. Dels fordi jorden drivhuset står på er inficeret med padderokke, som stadig kigger op igennem drivhusgulvet. Og dels fordi, det gav en indretningsfrihed at kunne placerer kapillærkasser og krukker forskelligt år for år. Nå ja, og så var der lige argumentet med at skulle skifte jord ud hvert år! Lige nu føles det dog som om, du har fået mig omvendt. Efter en sommer som absolut ikke har været et tomathit hos mig, fristes jeg rigtig meget til at kigge manden dybt i øjenene, og blidt fortælle at vi lige tager nogle fliser op i drivhuset og laver et bette bed. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at han bliver begejstret!! ;o) Og det giver SÅ meget god mening, at planterne formulder på stedet. Det varmer mit komposthjerte.
Hvor nøjagtig hos fru Plum har du læst om tomater? Køkkenhavebogen eller et helt andet sted?
Tak for et super inspirerende indlæg. :o)
PS Og jeg bliver da lige nødt til at smide et link ind i Drivhusgruppen på fb… :o)
Hej Fru Friis
Camilla har skrevet og sagt det flere steder, men jeg googlede lige denne artikel, hvor hun kommer ind på det. Dér siger hun min sandten også det med at grave dem ned under væksten.
Og Jow tak fordi du deler! 🙂 Det er altid velkomment!
Kære Jette, det glæder mig at du har fået lyst til at hive et par fliser op i drivhuset og jeg er sikker på at manden vil være helt enig:-) Og jeg tror at du vil blive glad for beslutningen – god fornøjelse.
Nu har Marianne lagt et link, men jeg kan tilføje at der også står en hel masse gode ting på Fuglebjerggårds hjemmeside under den fane der hedder Haver dyrkning.
http://www.fuglebjerggaard.dk
P.S. det er en fornøjelse at skrive indlæg når man får så dejlige kommentarer fra alle 🙂
Nå, sku man prøve med at smide linket på? HEr er det: https://www.bolius.dk/camilla-plum-saadan-dyrker-jeg-tomater-21033/
Tak for det link, Marianne. :o)