Om føje tid sker det. Frosten kommer “over night”, bare en time, måske kun et par grader lige omkring nul, men det sker.


TEKST: MARIANNE, FOTO: LONE

Og – ja, så er det sket. Med dine dahliaer altså, eller georginer, som de jo hedder “på godt dansk”. Du kan naturligvis forlænge sæsonen ved at lægge aviser, tæpper eller lignende over dem de første par gange. Men det sker før eller siden, dét, som gør alle bløde georginehjerter en smule forstemte: De kollapser og klasker sammen og ligner noget, man skulle tro var løgn. Blomsterne altså.

Nogle havefolk vælger at købe nye hvert år. Det er da absolut også det aller nemmeste. Nogle sår faktisk også. Andre er blevet så forelskede i deres sort og er blevet betaget af, hvor store knoldene er blevet hen over sommeren, at de ønsker at vinteropbevare dem. Man gør det, man nu gør, men hvis vi skal genbruge er der rigtigt mange “opskrifter”.

Her kommer vi med et par bud på det – giv meget gerne dit eget besyv med i kommentarfeltet. Måske har du de vises “sten”.

Vinteropbevaringen, i hvert fald fra step 2 og frem, gælder også løg og knolde fra f.eks. chokoladecosmos, Cosmos atrosanguineus, duftliljer, Acidanthera bicolor, vidunderblomst, Mirabilis og andre frostfølsomme knoldvækster. Det er det med afskylningen, du godt kan springe over. Bare de står i potter, som får lov til at tørre ud, så skal de nok klare sig.

1. step: Opgravning og afskylning
2. step: Mærkning
3. step: Tørring
4. step: Indpakning
5. step: Franske visitter

Genoplivningen til foråret vender vi tilbage til, når den tid kommer.

1. Opgravning og afskylning
Så altså: Op med dem, enten når eller lige før frosten kommer. En dag fra eller til plejer ikke at gøre den store forskel. Bare temperaturen ikke springer fra lige over frysepunktet til meget mere end lige under.

Læg dem i en trillebør og lad solen/vinden tørre lidt af jorden, så den er til at ryste af. Det meste af den, i hvert fald. Trænger de til at blive delt, så prøv at tøjle dig selv og vent til foråret. Falder der nogle kyllingeben af (det kaldes de små aflange småknolde), så gem også dem sammen med dem, der er faldet af. De kan på et par år blive til nye planter. Det siger Fru Plum selv, og hun ved, hvad hun taler om.

Toppene er klippet af,  sådan ca. 10-15 cm fra knoldene. Og husk at lade være med at dele dem – vent til foråret. Ellers risikerer du at der går råd i dem.

Nu er du klar til at fatte vandslangen og skylle den overskydende jord af. Ikke spul. Skyl. I mine øjne gør det ingenting, at de ikke alle er pinligt rene, bare de er fri af den allerværste jord. Fjern naturligvis også, hvad der kunne se ud som snegle, snegleæg og ørentviste.

2. Mærkning


Man tror altid, man kan huske det. Men tro mig, det kan man ikke. Så på med skilte: Farve, sort, form. Evt. også højde. Nogle bruger fotos af dem og coater dem med plastik. Det er faktisk en rigtig god idé! Men manillamærker eller bare en papmærkat duer fint. Bare du bruger en permanentpen.

3. Tørring
Så kommer det, der viser sig at være det helt afgørende for en succesfuld overvintring: Tørringen. Det er her det går galt for rigtigt mange, hvis de er lemfældige og bare – tjep tjep tjep – skal have dem pakket ned og væk og selv skal videre ud over stepperne. Lad dem endelig ligge og tørre i åbne kasser på borde, aviser eller gulve – gerne i en uges tid. Det er jo afhængigt af stedets luftfugtighed i øvrigt. Som jo så altså gerne må være relativt lav. Den eventuelle jord skal drysse, når du pakker dem sammen.

4. Indpakning
Og her kommer der så forskellige afvigelser i erfaringerne. Mange pakker dem i kasser med tør tørvestrøelse/muld, men da vores tørvemoser er på stærk tilbagegang og ikke kommer tilbage de første par 1000 år, vil jeg anbefale en anden metode: Avispapir. Dem i stort format er bedst. Og midtersiderne – hvis vi nu skal vælge. Skidt være med, hvad der står på dem. Tørt sand eller halm kan også bruges.

Læg dem med lidt mellemrum fra hinanden. Evt. hvis du har pladsproblemer – så med avissider som “etagemellemrum”. Det er vigtigt at de får luft. Og det er vigtigt at du kan komme til at kigge til dem undervejs. Jeg bruger kapilærkasserne i flamingo fra drivhuset til formålet, men dit supermarked har også jævnligt flamingokasser i overskud. Slug al stolthed og stik hovedet ind hos slagteren eller grønthandleren og spørg.

5. Franske visitter
Dem kender du godt ikke? Små, korte besøg til en kop kaffe og en hurtig snak. Her er det bare til et sprøjt -altså med vandforstøveren, hvis de ser meget runkne ud hen over vinteren. Men kun “dusch dusch” her og der, og så er det det. Ellers er der fare for råd. Jeg selv har haft ovenud god erfaring med at hælde en atamonblanding (med vand) i forstøveren (ligesom med staudesåningen). Det skal være i forholdet 1:10.

Og så kommer det altoverskyggende spørgsmål: Hvor skal de stå?
Så køligt som muligt. Så tæt på 5 – 10 grader. Hvis der bliver 15 grader kan det være din visit skal være én gang månedligt, da indtørringen så foregår hurtigere.

MEN: Vi har jo langt fra alle en lade, stald eller garage. Nogle vælger at “satse butikken” og stille dem i drivhuset eller på en overdækket altan, men med de vintre, vi har haft på det seneste, er det en “riscy” affære. Det kræver i hvert fald at man tjekker DMI dagligt vinteren over. Og evt. har et isoleret område og en varmeblæser, og et afklaret forhold til CO2-regnskabet.

Hvis du ikke har en kold (frostfri) del i din kælder, i dit skur eller i din garage, kan du overveje at pakke en kasse eller to, hvis du alligevel skal have andre planter på plantehotel vinteren over. Ellers må du have gang i din omgangskreds og bede om vinterlogi.

Det er bare super,  hvis man har en nabo, en ven (eller veninde), der er lige så georginetosset som én selv og som forstår alvoren af god vinteropbevaring af yndlingsknoldene. Så kan du måske oven i købet få en kop kaffe alligevel, når du besøger “på fransk”.