Hvis du har vindruer i drivhus eller op ad en lun sydmur, er der grænser for, hvor mange klaser du kan nå at nyde, når først de er begyndt at bære. Og gemmes kan de jo ikke. Her kommer en vanedannende opskrift.


TEKST & FOTO: LENE

Vi er så glade for vores vindruer. Da vi flyttede ind i vores nuværende hus, købte vi ret hurtigt et brugt drivhus – et lille ét på godt og vel 6 m2, og det første vi gjorde, var at plante den blå vindrue ”Schuyler”.

Vi plantede den udenfor drivhuset og førte stammen ind via et hul i soklen. Når man gør det på den måde, er man fri for at vande vinen. Vi vandede dog jorden udenfor drivhuset et stykke tid, indtil vi mente at planten havde fået godt fat, og siden har Moder Natur sørget for resten.

Og jeg skal love for at den har fået fat. Den har nu én stor hovedstamme, hvorfra der udgår 2 stammer. Den ene har vi ført opad, hvor den løber under hele taget og fortsætter langs den ene side, og den anden løber langs den anden side. Det er en hel jungle, men en dejlig, spiselig jungle!

Især de sidste 6-7 år har der været rigtig mange druer. De er dog ikke så store, og det skyldes nok at jeg ikke orker at stå med den lille broderesaks og udtynde dem. Druerne har også en del sten, og når den første eufori over de modne druer har lagt sig, bliver der lavet vindruesaft af resten, når de er rigtigt modne og saftspændte.
Sidste år lavede jeg saften i en almindelig gryde, og det kan sagtens lade sig gøre; druerne skylles, ribbes og lægges i en tykbundet gryde med ganske lidt vand og koges ved svag varme. Når druerne er bristet, hældes de til afdrypning gennem et klæde.
I år har jeg købt en saftkoger, og det gør det lidt nemmere; man lægger de skyllede vindruer (du behøver ikke at ribbe dem) i den øverste del, og vand i den nederste. I den midterste gryde opsamles saften, som så løber ud via en slange i siden.

Ved begge metoder er der herefter den samme fremgangsmåde:

Saften opmåles og kommes i en gryde.

Pr. liter saft skal du bruge
400 gr. sukker
2 tsk. citronsyre
¼ tsk. atamon

 

 

 

Saften koges op med sukker og citronsyre, og til sidst tilsættes atamon. Herefter hældes saften på skoldede, atamonskyllede flasker og lukkes med det samme. Saften er ret koncentreret og skal fortyndes. Bemærk at den er stærkt vanedannende!

Vi kunne rigtig godt tænke os at høre hvad du bruger dine vindruer til!