Du ved det godt! Skvalderkålen skal holdes nede. Helst helt væk! Også nu, hvor de jo kan nå at vokse sig kraftige. Men hvordan? Kunne vi ikke snart få en effektiv “kur”?
TEKST & FOTO: MARIANNE
Hør her, hvordan du “fortrænger” og overvinder de satans bæster. Det handler om ren KRIGSSTRATEGI!
Trut! Trutte rutttt! Der blæses til samling! Nu kommer slaget mod skvalderkålen … eller andet genstridigt ukrudt, som du taber humøret over! For det er faktisk ret let at miste. Men det har vi slet ikke lyst til at bruge energi på. Vel?
Man kunne selvfølgelig asfaltere hele haven. Eller luge og luge og luge, til man mister sin haveglæde eller underskylder sig hver eneste gang, man har besøgende. Eller lægge “grim, grimmere, grimmest” sort plast på.
Men haven er jo god for os. Ved vi. Alt det grønne. Alt det levende. Vi komposterer stress og udbrændthed, når vi er derude. Alle vores sorger og bekymringer bliver nulstillet.
Men skvalderkålen trives. I bedste velgående. OG det kan altså godt gøre nogen lidt irritable.
Her i HAVEFOLKET er vi tilhængere af, at man har det godt og har ro i sin sjæl, når man er i sin have. SÅ måske er det en idé indledningsvis at lære at leve med i hvert fald lidt skvalderkål. Vi kan (og skal) jo ikke styre alt! Der er jo liv udenfor haven også!
Én ting er, at der findes planter, man mindre gerne ser i sin have end andre. De kaldes ukrudt. En anden ting er, at de nævnte planter (ukrudtet) som regel er så genstridige og har så veludviklede overlevelsesstrategier, at de er at sammenligne med en hårdtarbejdende kvindes evne til at finde den hurtigste kø i Netto i ulvetimen. Læs: Hun kommer frem over alt. Hurtigt! Nærmest som et overraskelsesangreb. TOWANDA!
Ja, men når vi så ikke køber ind og laver mad eller er på job, så går vi jo rundt i vores have og synes, at alt er godt. Planter lidt om, gøder, beskærer roser, plukker til buketter og … haler lidt fremspirende skvalderblade af… så er dén ordnet. “Tømmer” måske et bed en gang hvert 5. år. Eller 10. Hvis det altså er.
Men så skal man til forældremøder, på fodboldbanen, til 50 års fødselsdag og på veninde-weekend, (dét er fedt), på kursus, eller på kærestetur til Barcelona og så – når man går en tur til i sin have næste gang, så er de der pludselig.
ALLE vegne!
Vi taler:
- Skvalderkål
- Ager – padderokke
- Tusindstråle
- You name it.
Mest skvalderkålen !
Ukrudt. Af den værste skuffe. Den slags, der skal hele ridderslag til at udrydde. Hvis man altså gider. For brynjen har man jo sådan set på i det daglige rotteræs. Så løsningen er, at der må andre “boller på suppen”.
Lad os derfor gå i gang!
Man kan nemlig også ty til kvindelist og overvinde dem (eller i det mindste slå dem i knæ for så at udpine dem over tid). Hæ hæ. HÆ!
Jamen: Hvordan?
Ved at plante nogen, der er stærkere, vokser hurtigere, er smukkere, skygger, skubber, maser, kommer først…VINDER!
Sæt “kamptropperne” ind:
Det kunne være:
- Rabarber
- Vinca
- Pileurt
- Efeu
- Græs
- Geranium “Rose Clair”
- Geranium “Phaeum Rosa” eller “Samobor”
- Lav kulsukker
- Løvefod
- Rudbeckia
- Gyldenris
Er helt sikker på at listen er meget længere. Du er velkommen til at supplere i kommentarerne! Også med dine erfaringer!
Nå.
Giv den et forspring!
Hvis du nu ikke bare skal ende med at stå med endnu et problem (nemlig
at din have så bliver overtaget af de planter, du sætter ind som ”
kamptropper”), bliver du først og fremmest nødt til at overveje, hvad du
faktisk gider at kikke på.
Dernæst at afsætte mindst én sæson til at være snu i. Det vil sige; giv dem gerne et forspring. Du kan f.eks. “fore” plantehullet med en avisside og fylde gødet muld i og så plante dine “kamptropper” dér. Så får de en chance for at vokse sig stærke uden konkurrence.
Du skal sørge for at vande dem, men med fokuseret stråle, sådan at du ikke får vandet skvalderskoven lige ved siden af din “kamptrop”. Du kan nappe al det grønne over jorden på skvalderen af jævnligt, så den udpines. Ja, og ellers slå den med græsslåmaskinen. Eller leen. Husk at ønske den derhen hvor den evige ild brænder.
Og hvis du skal til så mange forældremøder, kurser eller hvad det nu er, at de alligevel vokser videre og når at sætte blomst, så sørg i det mindste for at få klippet blomsterstandene af inden de selvsår sig über alles.
God kamp!
Egentlig synd for den ganske pæne plante, men der er ingen nåde her! Når jeg kommer forbi en skvalderkål må den dø eller i det mindste have kappet hovedet af…Helt at udrydde skvalderkål gider jeg ikke engang at drømme om.
Faktisk har jeg (tør næsten ikke at skrive det…) større problemer med akelejerne. Simpelthen af den utålelige og blødsødne grund, at en lille bitte uskyldig akelejespire ikke generes af mit ukrudtssyn på samme måde som skvalderkålens. Derfor har mangen en akeleje mange flere sarte planter på samvittigheden end skvalderkål i min have.
Hilsen Pia
Ha, se dét var ærlig snak!
Jeg har nu også selv en "endnu-mere-irriterende" ukrudt i min have. Agersnerlen. Den er nu meget sød, når den blomstrer, (minder jo betragteligt om flere af de skønne blå snerler, eg med møje og besvær sår), men den er stort set umulig at få bugt med uden gift (som altså er bandlyst ind til videre i min have. Jeg snor op og hiver og gør ved. OG lige meget klatrer den rundt og kvæler alt muligt i mine bede.
Tak for bekendelsen, Pia!
Jeg vil gerne anbefale den lave kulsukker Symphytum Grandiflorum, fordi den har så overfladiske rødder, at den er så let at hive op igen, hvis den vokser "i den forkerte retning". Breder sig med krybende stængler/udløbere over jorden og slår rødder til nye planter. Har de skønneste flødefarvede blomster om foråret. Har bevist sin effekt hos mig i første hjørne med skvalderkål – hvis du er nysgerrig, så se her :
http://irishaven.blogspot.dk/2011/05/lav-kulsukker-mod-skvalderkal.html
Nu er der vist også dukket en broget variant op på markedet.
Om foråret kan løgplanter godt nå at skyde op før bladene vokser til!
Se dét kan vi li´ Berit! Det indlæg husker jeg godt, det var derfor jeg skrev den lave kulsukker med på listen.
1000 tak for dit link – og ja, det må være vidunderligt at se de flødefarvede! Er der så også jordbær i?
Det lyder til at være en spændende lille én til hjørner og langs hækken – den må tjekkes.
Hilsen Pia
JA, det er jo oftest dér de "putter sig".
Srejeblomst er også hurtigere end skvalderkål, men desvære også formerende med rodskud 😛 Men den er god i buketter og har pæne blomster.
JA, for dælen da. Drejeblomst kan sikkert også godt tage kampen op. Og den er da værd at se på! Tak, Hanne!
Jeg har gode erfaringer med Jordbær som ukrudtsbekæmpere, gerne en stor livskraftig sort, og så får man jo bærrene med som "sidegevinst". Skulle man blive træt af dem, er de nemme at hive op igen, og de kan allerede på en sæson dække jorden helt, hvis man lader udløberne stå. Bærrene bliver for øvrigt fine, selvom planterne står tæt, og fuglene har sværere ved at komme til dem. Mange fordele på en gang.
Tak for det inspirerende indlæg og for et meget spændende magasin.
Ja, jordbær og skovjordbær hører da klart med til listen! Og det med at de ser-planter sig via udløbere, er jo rigtigt praktisk.
Velbekomme, Mette, og i lige måde. Det bliver netop spændende ved at I har lyst til at lægge kommentarer!
Jeg har næsten fået udryddet skvalderen ind mod naboen med de to geranier Samobor og Rose Claire….De er plantet for foden af hækken og det ser lovende ud i år. Jeg vil næsten kalde det en succes.
Meen når det er sagt, så er snerlerne flintrende ligeglade med de ovennævnte planter. Den slynger og vrider sig op af alt fra roser til stauder og hække. Dem river jeg blot op med hård hånd. Men udryddet dem får jeg nok ikke lige med det første.
Skvalderkålen er nogenlunde til at have med at gøre, men ja agersnerlen med sine rødder helt til Kina – har nogen en hjælpende kur 🙂