En smuk og let kombination kan skabes med de hvide, blå og lyslilla nuancer blandet med gråt løv. I 2011 gæstede jeg haven ved Parham og faldt pladask for dette bed – havens “Blue Border” – der i juni mest af alt minder om et måneskinsbed med de fortryllende, florlette nuancer i hvid-blå-lyslilla kombination. 


TEKST & FOTO: LONE
Haven i farver

På dette tidspunkt i midten af juni er det den blå katteurt, den helt lysrosa kæmpeverbena, lammeøre og den grå bynke, der dominerer. Og så er der den høje, hvide gederams, epilobium, der genfindes i mange af de engelske bede her i juni måned. Fx. dominerer de høje, hvide spir også i “Den hvide have” ved Sissinghurst Castle på dette tidspunkt.

De lette, lyse farver i bedene underbygges smukt af enkelte planter hist og her med gule og mørkerøde løvfarver. Og så er der enkelte blomstringer og løv med mørke bordeaux nuancer, der giver dybde.

Se flere fotos fra bedene herunder, hvor vi også stiller skarpt på nogle af de mørke nuancer.

 

Allium 'Christhopii' og Sankthansurt
Allium ‘Christhopii’ og Sankthansurt

 

Rørblomst
I forgrunden rørblomst

 

Haven i farver
Katteurt, lammeøre, kæmpeverbena, bynke, storkenæb og Sankthansurt.
hvid gederams, mørk spiræa
Tv. en hvid gederams og th. en mørk spiræa

 

Haven i farver

Har du lyst til at læse mere om disse farver, kan du se HAVEFOLKETs forslag til det florlette bed.