Høstanemonen er en groglad og trofast staude i de danske haver. Der er lidt bedstemor og hygge over den, og det er svært at blive rigtigt træt af den. Men den kræver plads, gør den.
TEKST & FOTO: LONE & MARIANNE
Høstanemoner er indbegrebet af bondehave og bedstemor. De har en sødme og en luftighed over sig, der bare er yndig. Blomstringen varer et par måneder eller tre, og man må som regel vente ind til juli, før den springer ud. Nogle år kan vi være heldige allerede at få glæde af den i juni.
Når høstanemonen har fået etableret sig, hvilket den godt kan være noget tid om, ja, nogle gange nogle år, så tager den rigtigt fat. Den bliver af nogle betragtet som noget nær invasiv, og bliver derved temmelig påtrængende overfor andre af staudebedets planter. Derfor er det godt at have den stående i et bed for sig, i et hjørne eller op ad et stakit. Hvis du vil have lidt liv over den og inden den går i blomst, kan du jo sætte en klematis (eller tre, der blomstrer på forskellige tidspunkter) og nogle valmuer, der kan tage sig af blomsterfloret om foråret og hen over sommeren. Det passer lige med, at de slipper, når høstanemonen vågner op til dåd.
Har du et bed eller et hjørne i haven, der er inficeret med skvalderkål, er den alletiders at anvende. Den kan sagtens klare konkurrencen, og hvis du er heldig, udkonkurrerer den også det meste af ukrudtet. Udover at høstanemone sender rødder ud i alle retninger, så selvsår den sig også. Derfor skal du lige holde øje med, når “knapperne” begynder at blive lyse, for så er frøene klar til at løsne sig. Det passer med at skvalderkålen også lige skal knibes, så den ikke også frøsår sig.
Høstanemone er smuk og holdbar i vaser. Både dens parasolagtige blade og dens afblomstrede “knapper” er også fine i buketter.
FLYTNING I FORÅRET
Når det nu er sådan en groglad plante, er der mange havefolk, der kommer til at stå med udfordringen at dele eller flytte den. Og der må vi endelig huske en ting: Høstanemonen er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at planter skal flyttes, når de lige er afblomstret.
Det skal den ikke, den skal flyttes om foråret, så den får etableret sig inden vinteren. Dens lange, træagtige, dybe rødder bruger noget tid på at etablere sig.
Den kommer så sparsomt det første år på sin nye plads, men du undgår, at den dør i en streng vinter. Nogle vinterdækker den, andre ikke. Den er robust, når den først har fået fat.
FAKTA
NAVN: Anemone hupehensis ‘Splendens’ og anemone japonica ‘Königin Charlotte’.
DANSK NAVN: Høstanemone
LYSFORHOLD: Sol, halvskygge
HÅRDFØRHED: Ja, staude
JORDBUND: Skovbund eller almindelig humusrig havejord
VÆKST: Lette og luftige blomsterstande over et tæt bladdække.
STØRRELSE: 70-80 cm
BLOMSTRING: Juli-oktober
ANVENDELSE: Pryd og buketter
Åååh de er så skønne, har helt sikkert for lidt af dem i haven 🙂
Men lige et spørgsmål … det latinske navn har det ændret sig???
Synes når jeg slår dem op hos f.eks. Kridtvejs Planter, så hedder den Anemone japonica … det er lidt forvirrende … men uanset må der gerne komme flere her på matriklen 🙂
Kh Helle Torning
Mine havde også svært ved at blive etableret, men jeg skal da lige love for, at de er kommet efter det. Jeg har dem i det meste af min lille skov, der gør det ikke så meget. I staudebedet kan de hurtigt tage overhånd.
Kh Lisbeth
Den er vakker. Jeg har noen stiklinger. tar sjansen på å sette dem nå. Vet at det er en viss risiko, men…
takker for god info omkring høstanemoner ;), dem har jeg ikke endnu 😉
Høstanemonen er bare skøn, og den variant jeg har i min have stammer tilbage fra mine forældres have. Den breder sig – ja – men jeg syntes dog, det er muligt at holde den tilbage allerede fra det tidlige forår, når man ser de første skud. Til gengæld har jeg flyttet mine til et nyt bed, og hvor de stod tidligere er der plantet hæk…. nu med indbyggede høstanemoner!! De bliver godt nok ved med at skyde!!! Men undvære den vil jeg bestemt ikke!
PS. Tim, du kigger bare forbi, hvis du vil have høstanemoner, – men måske først til foråret!! :o)