En parasol kan være vederkvægende på varme, solrige sommerdage, både for mad og mennesker. Den fås også i en levende udgave, og giver et helt specielt lys, der er – ja, uforligneligt!
TEKST & FOTO: MARIANNE
Der er mange, mange forskellige parasoller i handlen, men du kan også vælge at købe en, der er levende, og som hele sæsonen giver flimrende skygge over frokostbordet. Her har vi ladet os inspirere af en terrasse i Dyrehaven nord for København, nemlig Rådvad Vandrehjem, som i øvrigt er et helt vidunderligt sted for naturmennesker, der skal overnatte i Københavnsområdet. Der er smukt, det er ikke ret dyrt, og der går kronhjorte og andet vildt dyreliv lige uden for vinduerne.
Man ser det tit i de sydlandske byer, og hvorfor ikke også gøre det på en dansk terrasse? Din levende parasol kan jo udgøres af alle mulige slags træer, og du kan købe dem i stor størrelse fra starten, så du ikke skal gå og vente nogle år først. Derefter kan du enten espaliere dem eller hænge sten på de 2-3 årige grene, så de vokser vandret. Der er også den mulighed at stamme dem op, som det er gjort her med tjørn, og ellers kan man spænde grenene i vandret med en snor og en pløk, ganske som om det var et telt. Efter et år eller to, vil grenene så vokse vandret. Træet skal holdes med beskæresaksen, men det er altså nemmere end man tror.
At kunne sidde der med noget køligt i glassene og en skøn ret samt godt selskab foran sig, og så ind imellem at kunne dvæle ved at kigge lige op i trækronerne med himlen langt oppe ovenfor på den anden side, det gør godt, gør det. Alt bliver simpelthen smukt!
Læs også:
TO GODE BØGER OM TRÆER OG BUSKE
De er måske lidt til den nørdede side, de to bøger jeg her har taget ned fra hylderne, men er ikke desto mindre passende til denne måneds tema.
MELLEM HIMMEL OG JORD
Det siges, at “der er mere mellem himmel og jord”, og det tror jeg på. Med rødderne begravet dybt i jordklodens muldlag, og armene rakt langt, langt op i himmelrummet, er træer noget af det allermest magiske, underfulde og bæredygtige der findes.
VÆRNETRÆET – EN VEN AF FOLKET
Et værnetræ er ifølge overleveringen et træ, der beskytter dit hjem, din gård, dér hvor du bor. Men hvilke værnetræer er gode at vælge, og hvad gør du, når et gammelt et af slagsen bliver sygt og skal erstattes? Hør her hvordan, samt om historierne bag værnetræer.
Fotoerne her emmer af skønhed, ro og idyl, hvem vil ikke gerne have sådan et sted hjemme i privaten!
Vi plantede for et par år siden nogle lindetræer for at få et lille lysthus ude i det ydre hjørne af vores grund. Oprindelig ville vi samle grenene foroven for at danne tag, men det blev ligesom ikke til noget, så nu har vi den gammeldags model med høje kroner, der med tiden vil nå hinanden af sig selv og danne tag højt til vejrs. Og rådyrene sørger for beskæringen forneden, så hulen passer næsten sig selv.
Morsomt at arbejde med træer.
Kh
Hanne
Helt fantastisk idé. Havde jeg dog bare plads.
Det er som musik i mine ører.
Sådan en levende parasol har jeg bare haft lyst til at lave i flere år, på vores fliseterrasse. Men jeg bliver altid lidt usikker på hvilke træer der vil være bedst egenede. Nogle der ligger inde med forslag?
Rigtig Go idé med træer tæt på huset!
Men mangler der ikke ligesom nogle relevante forslag til træsorter i artiklen? 🙂
mvh
Kjeld
Du, Keld og Karina har da helt og aldeles ret! Skribenten er taget på ferie i mellemtiden, men er gået i tænkeboks med det ene ben på vej til lufthavnen. Ind til videre er nedenstående forslag klar, men sidder nogle af vores læsere inde med enten ideer eller forslag er de velkommne her. (Hvis i ikke kan kommentere, så skriv en mail).
Mange mange træer er egnede for min skønne kollega med den skarptslebne havesaks (og tunge) , Karina, har lært mig (og kan demonstrere fra egen have) att det for det meste handler om at opstamme og espalliere. Inspireret af hende samt af min egen hjernekiste, i hvilken, jeg har rodet i for at komme i tanker om, hvilke træer, der med fordel kan benyttes, beskæres og espalieres (eller nedbindes), er jeg kommet frem til….
Forslag fra hoften:
Tempeltræ, Gingo biloba
Ahorn og/eller spidsløn
Lindetræer, de har sådan en let krone
Tjørn, hvidtjørn eller rødtjørn
Podede hængepil, klippet i pagefrisure…
Hmmmm. Tror faktisk listen kunne blive ret lang. I er meget velkomne til at kommentere eller fortsætte den. Her fra de sydlige himmelstrøj er oliven jo brugt alle vegne til skygge, og kunne de tåle mosten af dansk vinter, ville de også være glimrende. Men det kommer nok lige til at vente ti tyve år endnu. (!)
Når vi er inde på acer, er Acer globosum et træ jeg er svært glad for (nu de spørger) Det springer ud forholdsvist tidligt på året og holder på bladende langt ud på efteråret, hvor høstfarverne i øvrigt er en skøn bonus. Derudover er det jo også det lidt mere "poppede" træ; kugleakacie (Robinia Pseudoacacia Umbrauculifera) (som i øvrigt ikke har noget med akacie at gøre). Det er hurtigt om at blive tæt og også ganske fint.
Hvad er der mere? jo selvfølgeligt skal også; røn, hjortetaktræet, himalayabirk og gleditsia sunburst, nævnes – de har en mere "vild" men også skulpturel vækst og kan ligeledes blive til smukke levende parasoller.
Hvis det er den LUFTIGE krone, man ønsker, hvilket træ vil I så anbefale…
Personligt syntes jeg ikke Acer er luftig, men tæt…
Mvh fru.leger
Hej Pernille
Helt enig i det med at ahorn ikke er "let skygge". Jeg tænker så det knager og kan komme på:
Gingo biloba Tempeltræ
Hvidtjørn
Birk
Evt hængepil, der holdes korthåret.
Hvis andre har erfaringer her eller ideer, må i inderligt gerne spæde til.
Er kommet i tanker om flere: akacie og silketræ. Læser du denne artikel og har flere idéer eller gode erfaringer, du vil dele, så sig endelig frem!