Brøndkarse er en næsten glemt krydder- og lægeurt, der bare smager fortrinligt og kan bruges til en hel masse. Og så er den megasund!


TEKST: MARIANNE, FOTO: LONE

Er man barn, eller voksen, af 70’erne husker man denne urt, der ved konfirmationer altid var lagt ved fadet med rødt oksekød. Det var usvigeligt sikkert, og der var aldrig nogen der spiste den, for den kom faktisk til at smage underligt sammen med rød kødsaft. Som ung havde jeg én opskrift på en lækker tunforret (som vi i parentes bemærket vil bringe senere), hvori denne lille skønne urt også figurerede. Men smagen kommer til gengæld til sin ret, og den har været et hit på bordet i en rum tid. I dag er der ikke mange, der vil vide af brøndkarse, men alligevel tror jeg mange husker dens sennepsagtige, skarpe smag og måske nu, hvor vi lige nævner den, kan det oven i købet være, du kommer til at længes efter den?

Så er det vi siger: Gør noget ved det. Den er så nem, og blot den vokser et skyggefuldt, fugtigt sted (regnvandsbedet vil være ganske oplagt og ellers kan du nemt lave ét), har du masser i løbet af et øjeblik. “Den vokser jo helt vildt”, som Lone siger.

Brøndkarse

I BED ELLER POTTE
Brøndkarse hører naturligt til i den danske fauna og kan findes ved vandløb eller i nærheden af fugtige enge eller grøfter. Den er derfor vant til at stå med rødderne delvist i vand, men trives også i almindelig humusrig havejord, blot den holdes absolut til den fugtige side. Mere end når du dyrker basilikum. Du kan jo evt. grave en lille flad dam eller et bådformet, aflangt hul i jorden, fore det med sort, tyk plastik, lægge grus i bunden og herefter almindelig havejord blandet med kalkrig kompost, eller humusrig jord med lidt dyre- eller brændenældegødning i. Herefter vander du grundigt og sår frøene, eller du kan købe en potte økologisk brøndkarse i din dagligvarebutik, dele den og udplante de mange småplanter, der vokser i sådan en. Brøndkarse slår hurtigt rødder, og den sætter desuden vandrødder langs stænglerne, så den kan etablere sig på et større område. Dvs. at den formerer sig dels ved frø, dels ved udløbere.

PLUK OFTE
Lone og jeg har den begge i en potte, og her er en lerpotte bedst, da den “ånder” og dermed rådner rødderne ikke af at stå i stillestående vand. Det kan du også sagtens, men sørg for at plukke jævnligt af den, så den ikke går for hurtigt i blomst. På den måde kan du holde brøndkarse frisk og klar til brug længe. Det er faktisk en staude, så får du lyst til efteråret, kan du jo finde et sted til den.

Den er smækfyldt med C-vitamin, og det er en urt, man især før i tiden anvendte mod skørbug, som var en mangelsygdom. Desuden har den en mild udrensende, slimløsende og urindrivende effekt. På de store herregårde og ved hoffet blev den bragt ind i urtegårdene, og den er altid blevet anset for at være en stor delikatesse. Så var det den druknede i kødsaft, og siden er der ikke overvældende mange, der anvender den i det daglige køkken. Jeg selv laver ofte pesto af den, og den er også glimrende at blande i brød og så selvfølgelig i salater. Den er smuk, både blad og blomst, og det hele er spiseligt.

Englænderne er gået helt over gevind over denne lille plante, som ellers længe har været skattet af franskmændene og anvendt i deres finere madlavning. At det nordiske køkken ikke har væltet sig rundt i den endnu er mig en gåde. Men det kan selvfølgelig være, jeg ikke er kommet de “rigtige” steder endnu. Under alle omstændigheder er startskuddet nu gået, så vi kan få denne vidunderlige lille urt med “ind i varmen” – eller rettere ud i varmen. For nu kan det danske havefolk glæde både sig selv, familien, veninderne, badmintonvennerne og alle mulige andre, der spiser med ved sommerens mange grillmenuer.

FAKTA

NAVNNasturtium officinale
DANSK NAVN: Brøndkarse
LYSFORHOLD: Halvskygge
HÅRDFØRHED: Flerårig
JORDBUND: Meget fugtig humusrig jord, gerne med rødderne i vand
VÆKST: Krybende stængler
STØRRELSE: 30-60 cm
BLOMSTRING: Maj til august
ANVENDELSE: Til madlavning, fx pesto

Brøndkarse