Man drøner forbi lige ude på H.C. Andersens Boulevard fra Amager til København eller den anden vej, og så lægger man ikke mærke til, at der faktisk ligger en dejlig oase lige bag Glyptoteket. Heldigvis er der en del turister og lokale, der nyder haven. Her kan du også besøge den.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Han sidder der i midten af det hele og tænker. Rodin var virkelig inde på noget, da han skabte denne berømte skulptur, som netop bærer navnet Tænkeren. Og det – altså at sætte sig ned og få hold på tankerne – er sådan en oase af en have midt i byen jo rigtig god til. At få en pause fra byens larm og mylder. At sidde og vende og dreje de idéer og tanker, som man har haft svært ved at få til at passe sammen. Eller som slet ikke har noget at gøre oppe i ens hoved. Og når man så sidder der, på én af de bænke, der er placeret rundt om de to rektangulære bede, så er det godt at der er noget pænt at se på samtidig. Det kan faktisk gøre, at selv hvinene fra rutsjebanerne i Tivoli lige ved siden af fortoner sig, og man falder i staver over et par “grossenolliker” i gruset foran.
At de giver en let og luftig stemning kan der ikke herske tvivl om, og her midt i det buldrende København er det beroligende at lade blikket glide ud over de svævende skyer af alt det violette. Kontrasterne nedenunder i form af gul og blå gør, at øjet ikke keder sig, at der er lyspunkter og holdepunkter.
Glyptotekets bygning og park er omkranset af et væld af skulpturer, og her er kun en meget lille del. I øvrigt er udstillingen indenfor yderst interessant, idet den netop handler om de skulpturer, og i aviserne kan man nu læse, at de faktisk ikke var marmorfarvede, den gang i Grækenland for tusindvis af år siden, men derimod bemalede så de lignede levende menneskekroppe. Det må nu alligevel have været ret specielt at gå rundt sammen med nøgne mennesker på gaderne, når man handlede.
Om det også gælder disse skulpturer tvivler jeg nu stærkt på, også selvom de med lidt god vilje skaber en vis form for drama, når man betragter dem lige ved siden af hinanden. Hvad er det trolden går efter? Er det mælken i moders bryst? Børnene omkring hende eller er han optændt af en indre erotisk ild ved synet af denne frodige (men dog noget mutte) kvinde? Vi ved det ikke, og de har med garanti ikke en pind med hinanden at gøre. De står også i hver sin ende af haven i hvert sit bed. Blot er det morsomt at opdage, hvad ens tanker faktisk finder på, når alle de andre tanker har fundet deres plads og man skal til at rejse sig.
Hmmmm! Og sådan er det vist også med mange af de parker og små oaser rundt om i byerne. Vi ved godt de er der, men vi “ser” dem ikke. Eller gør vi? Det har vi i HAVEFOLKET nemlig tænkt os at lave om på. Derfor besøger jeg i den kommende tid både lommeparker, byparker og andre grønne områder, der byder det travle byfolk på en grøn og sund pause.
Bruger du parkerne i din by?
He Marianne.1000 tak for et dejligt indlæg fra Glyptotekets dejlige have……………..det er mit absolutte ynglings museum i København.Der er jo også den dejlige vandmoder indenfor med de flotte palmer rundt om.
Rodin har jeg også en sjov historie om.For nogle år siden læste jeg kunsthistorie i Kbh.og ville gerne se filmen om Rodin
en var ikke opmærksom på at den var på Fransk……………..men en smuk film var det.
Mee af den slags indlæg Knus Jette
Har du egentlig nogensinde været i Rodin´s have i Paris, Jette? Den er helt fantastisk!
Dejligt kig til en af byens grønne oaser – dem er der faktisk en del af i de fleste byer når man ser efter. Jeg prøver selv at henlede opmærksomheden på dem, for det er vigtigt at vise at det giver værdi at lave – og ikke mindst vedligeholde – den slags rum. Ellers er det den slags der nemt bliver sparet væk.
Smuk have og en fantastisk kontrast til larmen og trafikken udenfor!