Min vej er ofte faldet forbi et nærliggende, smukt fjordområde med en skøn eng-natur, åbne vidder, højt til himlen og et fascinerende fugleliv. Et mageløst dejligt område og én af de prægtigste ruter her på øen Mors.


TEKST: JYTTE AGGERHOLM JUSTESEN, GÆSTEBLOGGER, FOTO: LENE

EN SPÆNDENDE FORHAVE

Som det passionerede havemenneske jeg er, har det dog som forbipasserende været noget helt andet, der har fanget mit øje og pirret min fantasi. Langs landevejen ligger et lille rødt murstenshus med en sjælden skøn og frodig forhave. En forhave fuld af blomster- og farveglæde. En forhave, der vækker opsigt og som får de forbipasserende til at sænke farten og i forundring næsten dreje nakken af led.
En have på Mors
Forhaven vibrerer af liv og livsglæde. Den er en diametral og meget befriende modsætning til nutidens såkaldte “nemme” forhaver, bestående af granitskærver og et par krukker beplantet med stedsegrønt. En forhave som denne er desværre et meget sjældent syn i vore dage. Skønhedsidealet er et andet. Tid er noget ingen har nok af. Og en så levende forhave kræver både tid, kærlighed og omsorg.
En have på Mors

Hvem laver så fin en forhave? Hvem bor derinde bag blomsterhavet? Hvem er det, som værdsætter frodighed og blomster så højt? Hvem er det, som går helt sine egne veje? Min nysgerrighed var vakt. Heldigvis har jeg en veninde, som kender husets beboere og havens entusiastiske ejere. Jeg fik lov til at komme med hende på besøg. Hvor heldig har man lov at være?

En have på Mors

 

ET HYGGELIGT BESØG

Besøget fandt sted på en rigtig varm sommerdag. Birthe og Svend, som de dejlige havemennesker, viste sig at hedde, kom gæstfrie, storsmilende og hjertevarme og tog imod.  Knapt var vi kommet indenfor havelågen,  før Birthe kom ud med en serveringsbakke i hænderne. Bakken var nænsomt pyntet med en lille dug og fyldt med grønne sodavand på flaske. Den slags sodavand, som man var heldig at få serveret om søndagen, da man var barn nede i tresserne. Jeg følte en nostalgisk varme indeni. Det var som at havne i en tidslomme og pludselig være tilbage på besøg i sine bedsteforældres have. Vi blev venligt bedt til “havebords”, og den grønne sodavand smagte herligt af svundne tider –  og var dejligt kølende og svalende i den bagende sommersol.

En have på Mors
En have på Mors

 

Havemennesker falder altid hurtigt i snak. Geografi, social status, alder og alt muligt andet, som muligvis skaber kløfter i andre sociale sammenhænge, har ingen betydning, når sproget er en blanding af morsingbosk og plantelatin, og emnet er haveglæde. Snart begyndte Birthe og Svend at fortælle. Og jeg lyttede intenst – labbede hvert et ord i mig. Jeg elsker at høre mennesker fortælle om deres liv. Især hvis de har et langt liv bag sig.
En have på Mors
En have på Mors
ALDER ER KUN ET TAL
Birthe er 77 og Svend er 82. Tidligere havde de landbrug, men et skrantende helbred tvang for mange år siden Svend til at stoppe. Glæden ved at opdyrke jorden og få ting til at spire og gro, kunne ingen diagnoser dog tage fra ham. Igennem 26 år har de skabt en skøn og fredfyldt oase. At havearbejdet har haft en gavnlig indvirkning på Svends helbred, ses tydeligt. Han er meget let til bens og havearbejdet foregår i et tempo, hvor selv en 20-årig ville have svært ved at følge med. Svend har temperament, og hvis en plante ikke arter sig, truer han den med kompostbunken eller det der er værre. “Sådan noget skravl er ikke værd  at samle på. Lad os få nogle planter, der kan lide at være hos os”, lyder det fra ham.

En have på MorsBirthes krop er slidt, og hun har fået udskiftet adskillige “reservedele” i knæ og hofter. Smerter er en fast følgesvend i hverdagen. “I stedet for at beklage sig, er det meget bedre at gå ud i haven og rode i jorden”, siger Birthe, med sit beskedne, stille og dejlige smil om munden.  I haven glemmes mange smerter og mange bekymringer. Birthe elsker sin have og det ses og mærkes alle vegne. Nænsomheden taler sit tydelige sprog. Birthe har udviklet en næsten akrobatisk arbejsteknik og fundet nogle alternative arbejdsstillinger, så hun trods dårligt bentøj, stadig kan komme ud og arbejde i sit elskede, smertelindrende og selvforglemmende grønne univers.

En have på Mors

 

Det er en stor glæde at mærke parrets dybe samhørighed med hinanden, haven og deres store familie. De har så meget og så mange at leve for. Når man når op i Birthe og Svends alder, bliver nogle så pessimistiske at de end ikke tør købe grønne bananer. Måske lever man ikke til de modnes!  Men sådan et sortsyn lider det optimistiske og ukuelige par heldigvis slet ikke af. Tværtimod.

En have på Mors

Birthe og Svend har stadig masser af  visioner og planer for fremtiden. Bl.a drømmer de om at få lavet en ny terrasse med en storslået udsigt, så de kan se helt hjem til deres fødeegn. Birthe er begyndt at lave stillebens. Der sås, plantes, prikles og læses avis i drivhuset, som bugner af store saftige tomater og druer. Der besøges haver rundt omkring i hele landet. Ny inspiration er altid godt. Horisonter udvides og nye planter, havevenner og ideer kommer til. Haveblogs har også fanget parrets interesse, så hvis I lige skriver et  bette “Hej” til dem i kommentatorboksen, vil det helt sikkert blive meget meget værdsat.

En have på Mors

En have på Mors

BÆREDYGTIGHED

Haver bør ikke altid sættes i “stilbås”. Heller ikke denne. Birthe og Svends have er helt sin egen. Dog kommer man ikke udenom, at der i deres have findes en del elementer fra cottagehavestilen. Ikke alene er haven fyldt med stauder, et- og toårige, knolde og roser, men her findes også et par æbletræer som forsyner parrets fryser  med æbler til hele vintersæsonen. Svend forkæles med Birthes gode æblegrød og parrets mange gæster nyder godt af Birthes lækre æblekage. Høns  og duer er der også blevet plads til i haven.
En have på Mors
Birthe og Svend er, uden at vide det, et meget moderne par. De lever et bæredygtigt liv. Ikke for at være trendy eller politisk korrekte. De bruger blot deres sunde fornuft og lever som de altid har gjort. De er ikke gået på kompromis med deres værdier, og synes egentlig blot, at spild er direkte dumt og respektløst.  Hønseholdet er bestemt ikke bare til pynt, hvor maleriske de hyggelige høns end er. “Nej nej, hønsene er skam tarteletfyld”, forklarer Svend mig. “En duesteg er heller ikke det værste, og så bliver der sådan en god sovs”, supplerer Birthe. Birthe viser mig en kalender, som er tæt dekoreret med små dannebrogsflag.
En have på Mors

Hvert eneste dannebrogsflag markerer omsorgsfuldt og kærligt et elsket familiemedlems fødselsdag. Hvert eneste familiemedlems fødselsdag bliver husket med et kort og en gave. Jeg er ved at trimle ned af havestolen, da parret fortæller mig, at de er 93 mennesker, når de nærmeste er samlet til fest. Blandt de “nærmeste” tæller børn, svigerbørn, børnebørn med kærester/ægtefæller og oldebørn. Det ældste oldebarn er snart 20, så chancen for at opnå status af tipoldeforældre er bestemt tilstede. Skal Birthe og Svend holde gilde for familien, foregår det i deres hjemmegjorte gildesal, og maden laver de naturligvis selv.

En have på Mors

“Der skal meget tarteletfyld til til 93 mennesker”, siger Svend med et glimt i øjet og skæver hen til huggeblokken, hvor tarteletfyldet ofte må lade livet til en glædelig familiebegivenhed. Men det er et godt liv, fjerkræet lader.

En have på Mors

 

TAK…..

En have på Mors

…. fordi I har lukket os ind i jeres berigende og livsbekræftende univers, Birthe og Svend. Hvor er det skønt, at der findes mennesker som jer. Jeg vil også meget gerne have lov til at sige en stor tak fordi jeg måtte skrive denne lille artikel om jer og jeres livsværk.

En have på Mors

Mange grønne hilsner fra haven i bakkerne

TANTE GRØN