Ja, hvad er det med os og al den mad, for hvad har opskrifter og køkkentips egentlig med haver at gøre? Måske ikke så meget – og dog!


TEKST & FOTO: KARINA
Vi – eller i hvert fald en del havefolk – bruger jo en del tid i køkkenhaven, og det er ikke blot for sjov. Det er fordi vi vil have de reneste produkter at arbejde med, når vi står dér ved køkkenbordet og skal fodre vores lille eller store familie. En anden sag er ønsket om at være selvforsynende – om end så blot en smule og den glæde dette bringer. Personligt har jeg ikke nogen køkkenhave, selvom det er min helt store drøm. Måske engang, hvem ved? I hvert fald gør mine dejlige kolleger her på HAVEFOLKET ikke mine drømme noget ondt, når de viser deres skønne køkkenhaver og fortæller om alle succesoplevelserne, samt de smukke grøntsager, frugter og urter de kan fremdrive over en sæson.

På HAVEFOLKET er vi ret så vilde med mad, ligesom vi er glade for at frembringe den selv. Bortset fra alle de haveprojekter, vi hver især har, taler vi nemlig gerne om mad i ét væk. Om den vi HAR spist og SKAL spise – for derefter at dele opskrifter redaktionen imellem. Når en god madopfindelse popper op, så deler vi den selvfølgelig også med dig, og er du ikke klar over det, så er der allerede en masse skønt at hente.

Vi har dækket bordet for dig, næsten da, så klik blot på linket GASTRO eller på OPSKRIFTER og find inspiration til måltidet i dag, i morgen, eller til weekenden. Du kan naturligvis også klikke ind på vores helt store emne, nemlig KØKKENHAVENsom jo både er fyldt med masser af spændende inspiration til anlæggelse og pasning af køkkenhaven og gode råd.

Ja, det ser jo dejligt ud, synes vi da i hvert fald selv, men lad os nu alligevel få det sagt med det samme, så vi ikke giver udtryk for at være noget, vi slet ikke er. FOR vi er hverken gastronomer, kokke eller kogekoner. Smørrebrødsjomfruer eller kagedamer er vi heller ikke. Vi er blot folk, som godtfolk er, der deler vores madglæde mellem hække og blomsterbede.