Ud over teglene, vi er ved at lægge i haven, har jeg haft et andet stort ønske til forhaven, nemlig et nyt vandbassin. Ikke et kæmpe et, men blot lidt større end den vandsten vi havde før. Se med.
TEKST & FOTO: KARINA
Lene har nemlig fundet ud af hvordan man kan lave bassiner i vådrumsplader, dem man også bruger til badeværelser. Hele opskriften står i HAVEFOLKETs sommermagasin. Måske har du allerede magasinet og hvis ikke, og du gerne vil læse hele den gode anvisning på, hvordan bassinet laves, kan du købe det hos én af vores forhandlere, du finder lige her.
Som du kan se, har vi jo også fået lagt flere tegl. Så meget som vi nu har kunnet nå på de få weekenddage, vi har haft til det.
Hegnet er jeg ikke kommet videre med, men her hvor det er blevet malet kan man rigtigt se, hvordan planterne kommer til deres ret.
Og ja, så blev jeg jo lige afbrudt af det nye projekt, nemlig vandkummen, og her er den så.
Indeni har vi monteret springvandspumpen fra den gamle vandsten. Ledningen er ført gennem et hul vi har boret ind i siden, hvorefter det er blevet tætnet med silicone. Indtil videre lader det til at holde tæt.
Det er lidt med vilje, at jeg ikke har været helt tæt på med kameraet, for når hele forhaven er færdig har jeg i tankerne at der skal komme en længere og mere detaljeret fotoserie.
Vi slutter ved havelågen og stien mod boligens hoveddør, hvor vi nu bydes velkommen af tegl. Jeg glæder mig til at alt er færdigt, og det bliver det jo nok engang.
God mandag i sommervarmen.
men indtil nu ser det da godt ud 🙂 🙂
Det bliver godt nok flot:-)
Vh. Malene