I 2015 gæstede jeg de eksperimentelle haver skabt af Hollandske Mien Ruys. Haverne ligger i Dedemsvaart, hvor Mien Ruys’ forældre i 1880’erne etablerede en planteskole, som sidenhen blev en kendt staudeplanteskole i hele Europa.

TEKST & FOTO: LONE
Mens forældrene havde fokus på planterne, var Mien interesseret i design. I begyndelse primært i design mht. forskellige plantesammensætninger (stauder fra forældrenes planteskole) og med tiden i alle de elementer, der tilsammen skaber et havedesign. Hun studerede havearkitektur i Berlin og fik mere praktisk erfaring via ophold i England.

For at få erfaringer og teste tankerne af i praksis etablerede Mien over en lang årerække en serie af eksperimentelle haver i sin hjemby. I alt 30 haver er der i dag i haven i Dedemsvaart. Mien Ryus døde i 1999 i en alder af 94 år, men haverne drives videre af en fond og er åbne for offentligheden, så hendes inspiration lever på mange måder videre. Også i form af en lang række bøger fra hendes hånd. Mange af nutidens landskabsarkitekter har fundet inspiration i Mien Ryus filosofie – herunder fx Piet Oudolf.

Over de kommende måneder vil vi tage jer med ind i en håndfuld af disse inspirerende haverum, der er simple og funktionelle med veldesignede geometriske former, og som samtidig afspejler hendes særkende med naturlig og rundhåndet brug af stauder.

Bos
‘Skoven’, hedder det haverum, som vi herunder skal se nærmere. På hollandsk ‘Bos’. Rummet ligger i overgangen mellem de ældste haverum og den nyere del af haven – begge dele vender vi tilbage til senere. Her har der i mere end hundrede år ligget en lille skov, som i sin tid har fungeret som læbælte for den oprindelige planteskole.

I 1987 overgik skovstykket fra planteskolen til arealet med forsøgshaver. Den første designidé var at skabe et interessant område i skoven ved at tilføje en lysning. Umiddelbart var der et areal, hvor der allerede var en mindre åbning mod himlen, og ved at fjerne nogle få træer blev der skabt en næsten cirkulær lysning, der var stor nok til, at kronerne lige præcis ikke kunne nå hinanden.

Cirklen er forstærket ved en optegning af denne på terrænet med en sti hele vejen rundt.

Oprindelig var cirklen beplantet med forskellige skovrelaterede stauder som høstanemoner, bregner, ‘bluebells’ mm. Men designet var efter sigende for detaljeret til den lille lysning, og Mien skulle herefter have ændret beplantingen i cirklen til det helt enkle: skovsyre.

Udadtil blev arealet lukket med beplantning af rhododendron, som det tydeligt ses på billederne.

Rummet virker nærmest meditativt med den meget simple form og stringente beplantning. Tiden går nærmest i stå. Helt velplaceret er her også tilføjet en bænk, der inviterer til et roligt øjeblik i inspirerende omgivelser.

Kilde: Proeven in de Tuinen Mien Ruys, Anet Scholma & Conny den Hollander, 2015.