Man kan mærke, at noget er ved at ske med én, når man opdager, at ens nye yndlingshavebog handler om gødning. Altså skidt og møg. “Naturlig gødning i haven” er sådan en bog. Følg med, for nu skal vi for alvor have sorte negle.

TEKST: MARIANNE SELVIG, FOTO: EWA-MARIE RUNDQUIST

Jeg ved ikke, hvad det er, men det lugter faktisk lidt af nørd. Heldigvis lugter bogen overhovedet ikke, for det er jo faktisk både skidt og møg, der er dens emne, og det endes og vendes og behandles fra side et og til sidste “Farvel og tak”. Dette er en bog, hvor vi havefolk bliver taget i hånden, udfordret, leget kispus med, og samtidig bliver vi både klogere og føler os underholdt, hvis vi altså som jeg har overgivet sig totalt til Moder jord.

Personligt har jeg været ret så længe om at opdage det med, at jordens beskaffenhed er helt afgørende for, hvad der kan gro i vores haver. Men langsomt, mens jeg har skrevet om forskellige økologiske og bæredygtige måder at være havemenneske på, er det faktum blevet mere og mere tydeligt. Og nu, hvor vores klima og den måde, den moderne verden behandler vores jordklode på, heldigvis fylder de daglige nyheder, er denne bog om muligt endnu mere relevant.

Bogen beder os om ret lidt: Kik ned, og erkend denne enkle logik: Når du tager noget fra jorden, skal du give den noget tilbage igen. Og vi trøstes også: Du har det meste lige ved hånden, for i store træk kan vi bruge det, vi har. Det er her, denne bogs forfattere frimodigt og fuld af virkelyst og humor tager os ved havehandsken og fører os ind i i magien om naturlig jord og gødning.


AUTENTISK OG TJEKKET

Bogen er ikke alene velskrevet, autentisk, velskrevet, gennem-faktatjekket og nem at gå til. Den er også propfuld af forklaringer, man sagtens kan forstå. Flere gange har jeg endda taget mig selv i at sidde og enten skraldgrine eller blive dybt berørt. Og det er lidt at en præstation eftersom emnet er ret kompliceret. Det vender vi tilbage til lige om lidt.

Hvad angår måden, stoffet formidles på, vil jeg gerne fremhæve, hvordan forfatterens humor og grafikerens håndværk går fint i spænd. Overskrifter som “Ægte tæpper” (om græs), “Good save the green”, “Hans majestæt Regnormen, Jordens konge” kilder i mine ører og holder mig vågen, uden at seriøsiteten på nogen måde sættes over styr. Jeg bliver tværtimod nysgerrig.

Billederne er ude i samme ærinde. Her bliver der talt direkte til læsernes hjerter. Der er selvfølgelig en del forklarende fotos, men det er ikke den slags billeder, der dominerer. Nej, det er æstetikken, og mange steder er der foretaget decideret poetiske valg. I simply love it.


MAGI MED MENING I

Forfatterne lægger ud med biologien, som jeg ved den søde øllebrød fandt uendelig kedelig i min skoletid. Det ved de sjovt nok udmærket, at vi var mange der syntes, og derfor påpeger de, at det er faktisk magi, det der med planter. For tænk, at de laver CO2 om til ilt. Ikke nogen dårlig evne, når nu det er dét, hele menneskeheden lever af. Man kunne få den tanke, at planterne er vores nærmeste fæller. Vores venner, en slags pagt.

Men her ender det slet ikke, for bogen fortsætter med at forklare, friste og fortælle om alle de ting, der sker dernede i den sorte muld. Og især om alle de ting, vi kan få til at ske, hvis vi blot giver tilbage igen, når vi tager noget.

Vi hører blandt andet om beskaffenheden, sammensætningen og alle mineralerne. Såmænd også om kunsten at vande, om hurtigt og langsomtvirkende gødning, om iltmangel, om det myldrende krible-krableliv nede i dybet og om alle de forskellige typer jord, der findes.

JORD ER IKKE BARE JORD

Her kunne det godt gå hen og blive lidt kedeligt, men forfatterene sørger for at skabe variation ved at hale diverse eksperter ind fra sidelinjen, og deres entusiasme smitter så glimrende. Desuden supplerer de med både diagrammer og let overskuelige tips, grafisk fremhævet, så de er lige til at gå til.

GØDNINGSTYPER OG JORDFORBEDRING

Men bogen handler primært om alle de metoder, der findes, når man som haveejer ikke stiller sig tilfreds med den type jord, som ens paradis nu en gang består af. Og dem er der virkelig mange af – altså både jordtyper og utilfredse jordlodsejere. Jeg selv er én af dem, for jeg ønsker da ofte at gro noget smukt eller lækkert, som ikke på ganske naturlig vis ville have valgt min lille plet på “moder jord” at vokse på. Det er altså et virkelig velvalgt emne! Vi får dér gennemgået alle de mineraler og sporstoffer, god jord består af: kvælstof, kalium, fosfor mm., og så tager forfatterene sig god tid til at forklare om brugen af de forskellige dyrs efterladenskaber. Alle mulige forskellige dyrs, vel at mærke.

“Dyrs efterladenskaber”; jeg kunne jo bare skrive “lort”, men jeg er barnebarn af en spillelærerinde, så af en eller anden grund falder det mig vanskeligt. Men du ved jo, hvad jeg mener, og i øvrigt kan jeg forsikre dig, at det virker fuldstændig (og befriende) naturligt og delikat i bogen, så jeg ved ikke helt, hvorfor jeg kvier mig ved at bruge ordet.

FLERE SLAGS EFTERLADENSKABER

Der er altså en lang række korte afsnit om lort fra får, heste, kør, høns, kaniner, gæs, grise osv., osv, samt en nøje forklaring på, hvor stærkt det virker, samt hvor længe, det skal komposteres, og/eller hvor meget, det skal fortyndes. Virkelig brugbar viden. Jeg siger det bare. Man kan ombringe mangen en rose uden den. Og jeg kan i øvrigt fortælle, at de ikke stopper med dyrenes efterladenskaber. Også de tobenedes bliver gennemgået, og det er ikke fuglenes, jeg mener.

Anbefalinger, formaninger og alt muligt videregives ganske let og ubesværet. Dén manøvre er der ikke så mange, der mestrer om et så kompliceret og relativt “brunt” emne.

PLANTEGUF

Fanfaren og begejstringen fortsætter: For ikke nok med det. Du får også en masse tips om jorddækning og no dig beds. Ikke decideret nyt, men et ret så “hot” emne. Du får desuden fine lange lister med dine planters foretrukne gødnings- og mineralbehov. Rosers, pæoners – du ved; dine yndlings. Hér er det, jeg får lyst til at fotokopiere fra bogen og hænge kopien op på en grøn opslagstavle i skuret, for dét er da top-smart.

Okay, det er svært for mig at ikke at være voldsomt glad for denne bog. Og jeg kan simpelthen ikke finde på noget “men”, hvor meget jeg end anstrenger mig. Det skulle da lige være selve emnet, som altså på en eller anden måde ikke virker overvældende salgbart for andre end nørderne og de professionelle. Eller lad mig nu se.

 

DEL DEL DELHvad med alle de semi-professionelle? Det vil sige de havefolk, der styrer landets selvforsynende restauranters bede, alle de landbrug, der ønsker at omlægge til giftfri produktion, alle gartnerne i landets slotshaver, køkkenhaverne i alle andelsbyer og kolonihaver landet over. Bare for at fremhæve nogle.

Og hvad med de lærere, der har med skolehaverne at gøre? For de findes da stadig rundt omkring i landet. Bogen giver så rigeligt, hvis man skulle ønske at forene tværfaglig undervisning til blomsten af Danmarks ungdom med hands-on-undervisning i det fri. Kan det blive mere moderne?

Er bogen så overinformerende for alle os andre almindelige havefolk? Ikke, hvis du spørger mig. For hele måden, emnet er formidlet på, skaber blot endnu mere nysgerrighed og en vis ærefrygt og lyst til at gøre sig umage, når det nu gælder vores allesammens jord. En indtil videre ret overset sport, som jeg vil bede dig om at dele alt det, du overhovedet kan. Til højre og venstre, for det ér saftsusemig magi, det, der sker fra jord til bord.

Bogen er udgivet af Forlaget Lindhardt og Ringhof i 2016.

Du kan se meget mere fra Mariannes haveliv på instagramprofilen @stjernevrimmel samt på havebloggen Den Helbredende Have.