At alle planter ånder og lever, kan sanses og mærkes. Men der findes planter, der har noget helt særegent spirituelt over sig. En særlig ro og fred. Kvan er en af dem, lægestokrose er en anden. At have den i sin have gør, at den kommer til at vibrere.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Denne smukke plante skal vi høre lidt om, for den gør sig fremragende i en have. Den er i familie med alle de andre malvaer – altså portulakrose, lavatera og den gængse stokrose, vi kender fra den danske landsbyidyl. Lægestokrosen minder såmænd om sin farverige kusine, men er noget mindre larmende i omgivelserne. Stokrosen larmer ikke så meget, som nogle af lavatera’erne kan gøre med deres stærke farver, og der er langt mere ro over lægestokrosen. Den er mild, fremstår altid som naturlig i sine omgivelser og har med sine blegt lillarosa blomster og deres dybt rødviolette støvknapper en helt særlig udstråling. Disse billeder yder af en eller anden grund ikke helt planten retfærdighed. Blomsterne syner hvide eller meget blegt rosa her, i virkeligheden er de mere sartviolette, selvom der findes variationer af den del af farvepaletten.
Den blomstrer først i sensommeren og er virkelig værd at vente på. Dog er den langtfra kedelig tidligere på året. Bladene er håndlappede og bløde, dunede og mat grålige, og på den måde tilfører de haven en god statur. Den bliver mandshøj, dvs. ca. 180 cm, hvor den trives godt, men det mest almindelige er ca. 150 cm. Bierne og havens øvrige insekter er begejstrede og flokkes om den. Mon ikke også havefolk snart gør det?
LÆGESTOKROSE
Althaea officinalis
Den trives især godt i lettere sumpede områder. Har du ikke det i din have, må du lave det. En hulning i plænen, halvskygge og godt dræn samtidig og så en omgang med vandkanden i tørre perioder. Så går det over stok og sten. Det bliver hurtigt en stor plante også i omfang. På få år har du en plante, der fylder omkring ½ m2. Sår du den, kan den enten sås i sensommeren eller det tidlige efterår, hvor den ellers ville have selvsået sig, eller også kan du gøre det i marts-april.
LÆGESTOKROSER ER FREDET
I naturen er den ret udbredt i det meste af Europa, men i Danmark findes den mærkeligt nok ikke ret mange steder, og forklaringen skal nok søges i flere ting. Dels klippes rabatterne ned i de fleste af landets kommuner i ‘skønhedens navn’, dels er den blevet overmandet af mere invasive arter eller græsser. Naturstyrelsen har den stående på sin ” rødliste” over fredede planter, hvilket betyder, at den er yderst sjælden, og at det er ulovligt at sanke fra den endsige grave den op eller bare tage lidt af den. Da jeg har den i mangefold her i min helbredende have, har jeg tænkt mig at sanke så mange frø som overhovedet muligt i år og så forære dem til jer, HAVEFOLKETS læsere. Så hold øje med os, når vi annoncerer, at der er gratis frø. Om du sår og opfostrer dine egne planter til haven, eller om du kommer til at tabe nogle frø i en rabat eller på et fugtigt overdrev, bestemmer du så selv.
OG HVORFOR SÅ NAVNET LÆGESTOKROSE?
Er den da helbredende? Den er og var, men anvendes ikke længere som sådan i nogen nævneværdig grad. Når vi omtaler det, er det, fordi den jo også har kulturhistorisk værdi, og ved man, hvad man har med at gøre, er det ikke så skørt at benytte sig af dens lægende virkning.
Den er først og fremmest slimløsende. Planteslimen fra roden går ind og påvirker bronchialhinden og lægger sig beskyttende omkring den, så den slim, man producerer, når man hoster, mindskes. I tidligere tider kunne man købe altheabolsjer, som dengang min far var barn, var baseret på planteslim fra lægestokrosen, men det er den ikke længere. Ønsker man at eksperimentere med det, er det helt for egen regning, og der findes efterhånden flere rigtigt gode bøger om naturmedicin frembragt af naturens lægende planter, så konsultér dem først.
FAKTA
NAVN: Althaea officinallis
DANSK NAVN: Lægestokrose
LYSFORHOLD: Sol og halvskygge
HÅRDFØRHED: Staude
JORDBUND: Almindelig, gerne fugtig havejord
VÆKST: Høje, stive stængler med blomster i etager ned ad stilken. Kræver opbinding af og til.
STØRRELSE: 100-150 cm høj
BLOMSTRING: Juli – september
ANVENDELSE: I staudebed eller solitært i græs eller rabat.
Den er smuk og har stået på min ønskeseddel længe. Længe, fordi jeg så også må indse at jeg ikke kan få det hele på en og samme gang 🙂
Jeg såede den i køkkenhaven for et par år siden. Året efter kunne jeg ikke komme i tanke om hvad det var og ingen kunne give mig et svar. Men så var jeg på besøg hos Tante Grøn, hvor den blomstrede flot – og efterfølgende fik jeg også styr på navnet.
Nu har jeg plantet dem ud rundt omkring på min grund – og de gror lystigt, også der hvor der er tørt. Men måske ville de have være endnu pænere hvis der var lidt mere fugtigt.Tak for info.
Jeg er helt enig i din positive beskrivelse af den. Det eneste minus, jeg kan finde, er, at den giver sig god tid med at vokse og blive stor – i hvert fald i vores havejord.
Hvis jeg må sende en frankeret svarkuvert til nogen af jer, aftager jeg meget gerne frø – dels til have, dels til en grøftekant eller to 🙂
Må du gerne
Jeg ved lige, hvor den skal stå;0)
Hilsen Pia
Hvorfor er den osse fugtighedskrævende æv æv. Det er min have just ikke , og jeg har lovet mig selv ikke flere tørstige stauder. Men hvor ville jeg ellers gerne have den.
hilsner Gunvor