Nyd snebær på tæt hold med en efterårsbuket, der kan samles i et snuptag.
TEKST & FOTO: LONE
I november hænger snebærrene tunge på grenene. De bær kaldes snebær netop pga. den hvide farve, men der findes jo faktisk også typer med pink og røde bær. Til denne buket er vi dog gået ombord i de hvide snebær.
Vi har sat mængder af grene fyldt med bær sammen i en vase og har blot tilføjet silkefyr som kontrast til de runde bær med helrandede blade.
På latin hedder denne hvide snebær Symphoricarpos albus, hvor “albus” henviser til bærrenes hvide farve.
Har du snebær i haven vil du nok give os ret i, at buskene stiller meget få krav til jordbunden. De er virkelig hårdføre. Snebær kan godt fryse lidt tilbage i vintre med hård frost, men tåler godt både blæst og træk, og derfor ser man dem ofte brugt i hække, der netop skal give læ. De er også brugt som bund i skovhaver og parker, hvor de med deres rodskud spreder sig som underbeplanting i hele skovbunden.
Ifølge Giftlinjen indeholder bærrene saponiner og andre irriterende stoffer, der kan risikere at give fx. slimhindeirritation, opkastning, mavesmerter og diarré. Alvorlige forgiftninger er dog ikke beskrevet i 1900-tallet. Læs evt. mere på giftlinjen.
Flotte er de, jeg har mange, men hvor de dog breder sig, det kan jeg ikke lide:
Smukt ser det ud i en buket. Jeg vil ikke have dem i haven, de breder sig for meget. Men de vokser jo vildt overalt, så måske jeg kan være heldig at finde nogen, på min jagt rundt omkring i området efter mos, bær og andet godt til julepynten.
Åhhh hvor er de fine, jeg har ikke nogen Snebærbuske i nærheden – æv æv – især snebær med et svagt lyserødt skær er skønne.
Smukkere vinterbuket kan jeg næsten ikke forestille mig:o) <3 <3 <3 Javist breder snebær sig vildt og voldsomt, men de SKAL være her på matriklen, netop også for at kunne plukke sig sådan en luksusbuket. De får lov at være på et utæmmet område, hvor de ikke kan genere deres naboer. Har to forskellige lyserøde snebærtyper og de har slet ikke samme fremadbusende tendenser.
Kaffeknus fra en langsom søndagsvågner
Jeg tror det er netop sådan man skal nyde snebær – have dem et sted hvor de kan få lov at brede sig og samtidig lyse op med de lyse bær her ved vintertid 🙂