I denne uges tema ser vi på planten, der har lært at leve med en skråstreg. Den tåler faktisk meget. Og her kalder vi den så både georgine og dahlia. Det tror vi, både du og den vil trives fint med.
UGENS LEDER: MARIANNE
Har du nogensinde prøvet at stå i en georginemark en sensommerdag omgivet af vibrerende, lysende, farverig frodighed? Hvis du har, så ved du nøjagtigt, hvordan det føles at stå for foden af regnbuen. Du ved, lige der, hvor guldet og hemmeligheden ligger begravet.
Suzanne Brøgger siger det egentlig så rammende i “Georginer – Skønhed og Forfald”: “At forvandle sig fra en kedelig jordklump og springe ud som georgine! Hårdt arbejde!”. Det kan hun have meget ret i.
Georginen minder mig om ungdommens skrigende papirblomster, som man stolt gik rundt med på cowboyjakken ved siden af stålbørsten, fordi ens kæreste havde vundet den i et skydetelt i det omrejsende cirkus. Men samtidig er det som om georginen rummer al den magi og forvandling, som en plante i det hele taget kan rumme.
Her i de nordeuropæiske lande skal den simpelthen nå “det hele” på én sæson og for nogens vedkommende har knoldene (eller aflæggere af dem) været i familiens eje i generationer.
Rigtig meget passioneret havesnak er der taget om disse dahlia/georginer gennem tiderne. Hen over stakittet – i det ganske, danske land og i diverse medier og blogs. Jeg tænker, at den nok ikke er så langt fra den snak, man har kunnet høre i årene lige efter georginen var bragt til Europa i 1570. Den gang så man sikkert heller ikke helt ens på sagerne.
Georginen blev jo fundet i Aztekernes rige, og den gang brugte man den – og særligt knoldene – som en spiselig grøntsag på linje med yams og kartoffel. Men hvis man ser bort fra, at vi ikke længere spiser den, så forandrer verden sig måske ikke så meget, som vi går og tror.
Men det kan da være, det kommer. At vi igen finder på at spise den? Der findes opskrifter på nettet. Så hvis man er til genanvendelse og ikke vil gemme de besværlige knolde, kan man jo vælge at at spise dem. Eller man kan vælge at give dem videre til én, der vil blive glad for dem. Det kan have sin helt egen pointe.
Derfor: Om du vil gemme eller smide væk, blander vi os ikke i. Det ved du bedst selv – det er jo din have. Spise den, nyde synet – eller helt lade være. Det er også dit suveræne valg. Om du overhovedet ikke kan lide dem, eller om du er faldet pladask for de barnlige og samtidigt forfinede kroner med farver, der nærmest rammer samtlige afkroge i regnbuens farveskala i de næsten 1000 forskellige krydsninger og sorter, der findes, er jo også noget, du afgør. Og om du vil sætte dem sammen i et farveorgie, eller om du vil passe dem ind tone i tone med dine øvrige bedes beboere? Det er din egen gode smag og sag.
Og den vil vi gerne høre om. Vi glæder os til at dele alle de gode erfaringer og tanker, du har. Hvad er din yndlingsdahlia? Læg gerne link til din blog, så vi kan se den. Gemmer du knoldene, eller køber du nye hvert år. Har du måske prøvet at overvintre dem ude i jorden? Har du prøvet at stiklingeformere eller så den? Hvordan gik det? Kender du et godt sted, hvor man kan få gode og måske billige eller helt specielle knolde? Fortæl fortæl. På den måde får vi spredt viften ud og får øje på det hele.
I HAVEFOLKET hylder vi nemlig lige præcis havefolkets mangfoldighed.
Derfor tager vi dig med ud og stå i en fantastisk georginemark, som ligger i Østjylland, i Boes tæt på Skanderborg. Desuden har vi i dette tema valgt at lave en trin for trin-opskrift på vinteropbevaring af de meget omtalte knolde. Her kommer der i øvrigt en god pointe eller to. Og endelig er der ugens boganmeldelse af en meget usædvanlig havebog, der sjovt nok handler om…. georginer.
Rigtig god fornøjelse!
Vi har faktisk tænk os at nedlægge et staudebed i løbet af efteråret og gøre klar til Geoginer næste år og mange år frem i tiden. Jeg glæder mig til at plukke løs hele sommeren og efteråret næste år.
Åh, ja, det lyder da også dejligt!
Hvad gør du så med stauderne – Mutti? 🙂
Hej Havefolket
Tak for en dejlig haveblog.
Sikke vidunderlige billeder af en vidunderlig blomst! Hvor er jeg glad for ugens tema! Det er simpelthen min yndlingsplante – jeg synes det er så fascinerende at ligge en lille knold i jorden om foråret, der tryller de mest fantastiske kunstværker frem på ingen tid – for om efteråret at kvittere med en endnu større knold, som man kan dele ud af til andre!
Min mor og jeg har eksperimenteret med at krydse forskellige typer og har taget frø – der er indtil videre kommet to pæne nye georginer ud af det – resten var ikke værd at samle på!
Vi har efterhånden mange forskellige slags, og i vinterens løb hygger vi os meget med at planlægge næste års kombinationer af farve og former i bedene.
Vi har altid flere knolde end vi har plads til, så georgineentusiaster på Vestsjælland er velkomne til at kigge forbi til foråret, når vi holder georgineudsalg (vi ved ikke endnu, hvornår det bliver, da det afhænger af, hvornår knoldene skal i jorden).
Dejligt med vintersysler og planlægning!
Det Georgineudsalg vil vi da rigtigt gerne høre om, Signe. Du er hjertelig velkommen til at skrive det på "Det sker" lige så snart I har en dato.
Så vil jeg (og måske også HAVEFOLKETS læsere) valfarte til Vestsjælland! 🙂
God aften. Jeg er stor elsker af Dahlia og har to højbede fuld af dem. Det har altid været en blomst, som har glædet mig, da jeg synes den passer så godt ind i sensommeren med sine varme, rige farver og så kunne man selv som fattig student købe en smuk buket med hjem til hybelen uden at blive ruineret. En af mine favoritter er Night Butterfly. Jeg kendte den slet ikke, før jeg så den i vinduet hos Tage Andersen. Der stod måske 100 af dem i den smukkeste vase. Ligesom så mange andre stod jeg med næsen helt tæt ved vinduet for at nyde synet og indsnuse alt det, som jeg ikke lige havde råd til. Nu har jeg da råd til dahliaen og jeg fandt den i et katalog for 2 år siden. Har ca. 5 pænt store planter og klipper flittigt af dem.
Altså, Anonym, nu har du også skærpet min interesse for NIGHT BUTTERFLY, mange tak skal du have.
Den er da ubeskrivelig! Sofistikeret, farlig, dragende og sprælsk på én gang.
Hi hi. Ja det med at stå og trykke næsen flad hos Tage Andersen, det har jeg også prøvet. Men han har jo også galleri, (opdager jeg) det må vel betyde, at vi er velkommen til at gå ned og nyde, selvom vi ikke går ud derfra med poserne fulde? 🙂
Nå, du har i hvert fald givet mig blod på tanden med en ny sort af de dejlige Dahlia.