Er du helt forgabt i iris, kan det være, du skulle overveje et bed kun med iris. Tag med til Wakehurst, og se hvor smukt det kan gøres.


TEKST & FOTO: LONE

Irishaven i Wakehurst ligger i en lille dal i den store, landskabelige have. Den lille oase rummer så megen spirituel stemning, at vi bare MÅTTE stoppe op og nyde roen. Her blev talt sagte og nydt!

De mange iris står i store, flotte grupper i farver der helt sikkert er tænkt over ved plantningen. Der er desværre ikke navne på grupperne, så dem kan jeg ikke oplyse, men derfor skal I nu ikke snydes for synet.

I haven var der heldigvis placeret bænke langs stien, så vi havde mulighed for at stoppe op og nyde en stund i selskab med de smukke, svævende farvepletter i alverdens nuancer og former.

 

At sidde her på bænken i et helt hav af iris… skønt!